Jeremias 22

1 Saa siger HERREN: Gaa ned til Judas Konges Palads og tal dette Ord

LEUM GOD El fahk nu sik nga in tufokla nu in lohm sin tokosra lun Judah, ac fahk kas inge:

2 og sig: Hør HERRENS Ord, Judas Konge, som sidder paa Davids Trone, du, dine Tjenere og dit Folk, som gaar ind ad disse Porte!

“Lohng kas lun LEUM GOD, O tokosra lun Judah su muta fin tron lal David — kom, ac mwet pwapa fulat lom, ac mwet Jerusalem nukewa su ilyak ke mutunpot inge.

3 Saa siger HERREN: Øv Ret og Retfærd, fri den, som er plyndret, af Voldsmandens Haand, undertryk ikke den fremmede, den faderløse og Enken, øv ikke Vold og udgyd ikke uskyldigt Blod paa dette Sted.

Nga, LEUM GOD, sapkin nu suwos in oru ma suwohs ac pwaye. Karinganang mwet ma pisreyukla ma la liki inpoun mwet pisrapasr. Nimet akkolukye ku akkeokye mwetsac, mwet mukaimtal ac katinmas, oayapa nimet uniya mwet wangin mwata in acn mutal se inge.

4 Thi dersom I efterkommer dette Krav, skal Konger, der sidder paa Davids Trone, drage ind ad Portene til dette Hus med Vogne og Heste, de, deres Tjenere og Folk.

Kowos fin oru oana ma nga sapkin, na ac fah oasr tokosra tuku ke fwilin tulik natul David nwe tok. Elos, ac mwet fulat lalos ac mwet nukewa lalos saya, fah uti-utyak ke mutunpot lun inkul fulat ke chariot ac fin horse uh.

5 Men hører I ikke disse Ord, saa sværger jeg ved mig selv, lyder det fra HERREN, at dette Hus skal lægges øde.

Tusruktu kowos fin tia akos ma nga sapkin inge, na nga fulahk ke Inek sifacna lah inkul fulat se inge fah sikiyukla. Nga, LEUM GOD, pa fahk ma inge.

6 Thi saa siger HERREN om Judas Konges Palads: Et Gilead var du for mig, en Libanons Tinde; visselig, jeg gør dig til Ørk, til folketomme Byer;

“In nunak luk, inkul fulat sin tokosra lun Judah oasku oana acn Gilead, ac oana eol in acn Lebanon. Tusruktu nga ac oru tuh in sie acn oan musalla ma wangin mwet muta we.

7 Hærværksmænd helliger jeg mod dig, hver med sit Værktøj, de skal fælde dine udvalgte Cedre og kaste dem i Ilden.

Nga ac supwala mwet in kunausya. Elos ac us tuhla lalos ac pakiya sru cedar kato we, ac sisla nu in e uh.

8 Mange Folkeslag skal drage forbi denne By og spørge hverandre: »Hvorfor handlede HERREN saaledes med denne store By?«

“Na toko, mwet in mutunfacl puspis fah fahsr aliki ac asiyuki sie sin sie lah efu ku nga, LEUM GOD, oru ouinge nu ke siti pwengpeng se inge.

9 Og man skal svare: »Fordi de forlod HERREN deres Guds Pagt og tilbad og dyrkede andre Guder.«

Na elos fah topuk mu mweyen kowos fahsr sayen wuleang lowos yurin God lowos ke kowos alu ac kulansupu god saya.”

10 Græd ej over den døde, beklag ham ikke! Græd over ham, der drog bort, thi han vender ej hjem, sit Fødeland genser han ikke.

Mwet Judah, nimet tungel Tokosra Josaiah; Kowos in tia eoksra ke misa lal. A kowos in arulana tung kacl Joahas, wen natul. Elos ac usalla, ac el ac tia sifil foloko. El ac tiana sifilpa liye acn el isusla we.

11 Thi saa siger HERREN om Josias's Søn, Kong Sjallum af Juda, der blev Konge i sin Fader Josias's Sted: Han, som gik bort fra dette Sted, skal ikke vende hjem igen:

LEUM GOD El fahk kacl Joahas su aolla Josiah, papa tumal, in tokosra Judah, “El som liki acn inge, ac el ac tiana sifil foloko.

12 men paa det Sted, til hvilket de førte ham i Landflygtighed, skal han dø, og han skal ikke gense dette Land.

El ac misa in facl se elos usalla nu we, ac el ac tia sifil liye facl se inge.”

13 Ve ham, der bygger Hus uden Retfærd, Sale uden Ret, lader Landsmand trælle for intet, ej giver ham Løn,

We nu sin mwet se su musai lohm sel ke sesuwos Ac akyokye ke inkanek kutasrik, Su akkohsye mwet in facl sel in orekma nu sel Ac tia sang molin orekma lalos.

14 som siger: »Jeg bygger mig et rummeligt Hus med luftige Sale, « som hugger sig Vinduer ud, klæder Væg med Cedertræ og maler det rødt.

We nu sin mwet se ma fahk, “Nga ac musaela sie lohm lulap nu sik sifacna Ac oru tuh infukil lucng uh in yohk.” Ouinge el orala winto in lohm sel Ac sinkaeak acn loac ke sak cedar, Ac sroalela ke sroal srusra.

15 Er du Konge, fordi du brammer med Cedertræ? Din Fader, mon ikke han spiste og drak og øvede Ret og Retfærd? Da gik det ham vel;

Ya ma inge ac oru tuh kom in sie tokosra wo Kom fin musa lohm ke sak cedar Ma wo liki lohm sin mwet ngia? Papa tomom el insewowo ke moul lal nufon. Orekma lal pwaye ac suwohs pacl nukewa, Ac el kapkapak in ma nukewa el orala.

16 han hjalp arm og fattig til sin Ret; da gik det ham vel. Er dette ikke at kende mig? lyder det fra HERREN.

El oru nununku suwohs nu sin mwet sukasrup, Na ma nukewa fahsr pac wo nu sel. Pa inge kalmen etu ke LEUM GOD.

17 Men dit Øje og Hjerte higer kun efter Vinding, efter at udgyde skyldfries Blod, øve Undertrykkelse og Vold.

A kom sukna ma ac wo nu sum sifacna; Kom uniya mwet wangin mwata Ac arulana aklalfonye mwet lom. LEUM GOD pa fahk ma inge.

18 Derfor, saa siger HERREN om Josias's Søn, Kong Jojakim af Juda: Over ham skal ej klages: »Ve min Broder, ve min Søster!« eller grædes: »Ve min Herre, ve hans Herlighed!«

Ouinge LEUM GOD El fahk kacl Tokosra Jehoiakim lun Judah, wen natul Josiah, “Wangin mwet ac fah mwemelil ke misa lal, ku fahk mu, ‘Pakomuta kawuk se luk! Fuka koluk in mau!’ Wangin mwet ac fah wowoyak ac tung kacl ac fahk, ‘Leum luk, We! Tokosra, We!’

19 Et Æsels Jordefærd faar han, slæbes ud, slænges hen uden for Jerusalems Porte.

Ac fah orek nu sel oana misa lun soko donkey: Ac fah amala el Ac sisila likin mutunpot Jerusalem.”

20 Stig op paa Libanon og skrig, løft Røsten i Basan, skrig fra Abarim, thi knuste er alle dine kære.

Mwet Jerusalem, fahla nu Lebanon ac wowoyak, Fahla nu facl Bashan ac tung; Som ac wowoyak infulan eol Moab, Mweyen kutangyukla mutunfacl nukewa su kasrekom ke pacl in mweun.

21 Jeg taled dig til i din Tryghed, du nægted at høre; at overhøre min Røst var din Skik fra din Ungdom.

LEUM GOD El kaskas nu sum ke pacl kom srak mut, A kom tia lungse porongo. Pa ingan ouiyom in moul lom nufon — Kom tiana akos LEUM GOD.

22 For alle dine Hyrder skal Storm være Hyrde, i Fangenskab gaar dine kære; da faar du Skam og Skændsel for al din Ondskab.

Mwet kol lom ac fah ukukla ke eng; Mwet kasrekom in pacl in mweun ac utukla nu in sruoh. Siti sum ac fah aklusrongtenyeyuk ac akmwekinyeyuk Ke sripen ma koluk nukewa kom orala.

23 Du, som bor paa Libanon og bygger i Cedrene, hvor stønner du, naar Smerter kommer over dig, Veer som en fødendes!

Kom mongla wo in lohm sum orekla ke sak cedar ma utuku Lebanon me; Tusruktu ac fah mwe pakomuta na yohk nu sum ke pacl se ngal upa ac sun kom — Ngal oana ngal lun sie mutan isus.

24 Saa sandt jeg lever, lyder det fra HERREN: Om ogsaa Konja, Kong Jojakim af Judas Søn, var en Seglring paa min højre Haand, jeg rev ham bort.

LEUM GOD El fahk nu sel Tokosra Jehoiachin, wen natul Tokosra Jehoiakim lun Judah, “Oana ke nga pa God moul, fin kom pa ring lun tokosra ma oan lac po layot sik, nga ac faiskomla

25 Jeg giver dig i deres Haand, som staar dig efter Livet, i deres Haand, for hvem du ræddes, og i Kong Nebukadrezar af Babels og Kaldæernes Haand.

ac eiskomyang nu sin mwet ma lungse unikomi, su kom sangeng se. Nga ac eiskomyang nu sel Tokosra Nebuchadnezzar lun Babylonia ac un mwet mweun lal.

26 Jeg slynger dig og din Moder, som fødte dig, bort til et andet Land, hvor I ikke fødtes, og der skal I dø;

Nga ac liskomla ac nina kiom ke ku luk tuh komtal in mwet sruoh in sie facl ma komtal kewa tia isusla we, ac komtal ac fah misa we.

27 men til det Land, deres Sjæle længes tilbage til, skal de ikke vende hjem.

Komtal ac fah kena sifilpa liye facl se inge, tusruktu komtal ac fah tiana foloko.”

28 Er denne Konja da et usselt, sønderslaaet Kar, et Redskab, ingen bryder sig om? Hvorfor skal han og hans Afkom slynges og kastes til et Land, de ikke kender?

Ac nga fahk, “Ya Tokosra Jehoiachin el oana soko sufa fokelik ma sisila ac wangin mwet enenu? Na efu ku el, ac tulik natul, utukla nu in sruoh nu ke sie facl ma elos tiana etu?”

29 Land, Land, Land, hør HERRENS Ord:

O fahl Judah, fahl Judah, fahl Judah! Porongo ma LEUM GOD El fahk:

30 Saa siger HERREN: Optegn denne Mand som barnløs, som en Mand, der ingen Lykke har i sit Liv; thi det skal ikke lykkes nogen af hans Afkom at sætte sig paa Davids Trone og atter herske over Juda.

“Filiya ke ma simusla lah ac fah wangin tulik natul Jehoiachin. Ac fah wangin ma wo el orala in pacl lal. Wangin sin fwilin tulik natul Ac fah aolulla ke tron lal David In leum fin acn Judah. Nga, LEUM GOD, pa fahk ma inge.”