Jeremias 20

1 Da Præsten Pasjhur, Immers Søn, der var Overopsynsmand i HERRENS Hus, hørte Jeremias profetere saaledes,

Jeremiah ni hottelah lawk a dei e hah BAWIPA im e kahrawikung kacuepoung lah kaawm e Immer capa vaihma Pashhur ni a thai.

2 slog han ham og lod ham lægge i Blokken i den øvre Benjaminsport i HERRENS Hus.

Hottelah Pashhur ni profet Jeremiah hah a hem teh, BAWIPA im e Benjamin longkha atunglah kaawm e dawkvah, hlong a buet teh a paung.

3 Men da Pasjhur Dagen efter slap Jeremias ud af Blokken, sagde Jeremias til ham: HERREN kalder dig ikke Pasjhur, men: Trindt-om-er-Rædsel.

A tangtho vah Pashhur ni Jeremiah hah a rathap teh Jeremiah ni, BAWIPA ni na min teh Pashhur tet hoeh toe, Magormissabib telah ati toe atipouh.

4 Thi saa siger HERREN: Se, jeg gør dig til Rædsel for dig selv og for alle dine Venner; de skal falde for deres Fjenders Sværd, og dine Øjne skal se det. Og hele Juda giver jeg i Babels Konges Haand; han skal føre dem til Babel og hugge dem ned med Sværdet.

Bangkongtetpawiteh, BAWIPA ni hettelah a dei, Khenhaw! nang hoi na huinaw pueng hanelah taki ka tho e lah na coung sak han. A tarannaw hah tahloi hoi a rawp awh vaiteh, na mit hoi na hmu han. Judah tami pueng hah Babilon kut dawk be ka poe han, ahnimouh ni Babilon vah san lah a hrawi awh vaiteh, tahloi hoi a thei awh han.

5 Og jeg giver alt denne Bys Gods og al dens Velstand og alle dens kostelige Ting og alle Judas Kongers Skatte i deres Fjenders Haand; de skal rane dem og tage dem og føre dem til Babel.

Hothloilah, khopui tawntanae, tawk e lahoi a hmu awh e pueng, aphu kaawm e hno pueng, Judah siangpahrang râwnaw pueng hah a tarannaw kut dawk be ka poe han, ahnimouh ni a lawp awh vaiteh, a man awh han, Babilon vah a hrawi awh han.

6 Og du Pasjhur og alle, der bor i dit Hus, skal gaa i Fangenskab. Du skal komme til Babel; der skal du dø, og der skal du jordes sammen med alle dine Venner, for hvem du har profeteret Løgn.

Nang Pashhur na imthung kaawmnaw pueng hoi san lah be na toung awh han. Babilon vah na cei vaiteh, haw vah na due han. Haw vah nama hoi na huinaw hai laithoe kapâphonaw pueng hoi pakawp lah be na o awh han telah ati.

7 Du overtalte mig, HERRE, og jeg lod mig overtale, du tvang mig med Magt. Dagen lang er jeg til Latter, mig haaner enhver.

BAWIPA nama ni na pasawt teh, ka tarawi toe. Nang teh kai hlak na tha a sai teh na tâ. Kanî a loum totouh panuilai lah na dei teh panuikhai e lah ka o.

8 Thi saa tit jeg taler, maa jeg skrige, raabe: »Vold og Overfald!« Thi HERRENS Ord er mig Dagen lang til Skændsel og Spot.

Bangkongtetpawiteh, lawk ka dei navah, ka hram teh kâyuekâounnae, pacekpahleknae telah ouk ka hram. BAWIPA e lawk teh kai hanelah hnintangkuem pathoenae hoi panuikhai e lah ao.

9 Men tænkte jeg: »Ej vil jeg mindes ham, ej tale mer i hans Navn, « da blev det som brændende Ild i mit indre, som Brand i mine Ben; jeg er træt, jeg kan ikke mere, jeg evner det ej;

Ama teh ka toum mahoeh toe, a min lahoi lawk hai ka dei mahoeh toe, ka ti nakunghai, ka hru thung vah hmaisaan patetlah ka lungthin thung vah ouk ao. Kaawm khai thai hoeh niteh, ka khang thai roeroe hoeh.

10 thi jeg hører mange hviske, trindt om er Rædsel: »Angiv ham!« og: »Vi vil angive ham!« Alle mine Venner lurer paa et Fejltrin af mig: »Maaske gaar han i Fælden, saa vi faar ham i vor Magt, og da kan vi hævne os paa ham!«

Bangkongtetpawiteh, na panuikhai e naw hah ka thai. Avoivang hoi takinae ao. Raipot awh sei, raipot awh han, telah ati awh. Ka tâlaw nahanelah meng ka pawm e ka huikonaw ni, na pasawt thai yawkaw han, hottelah hoi tavai teh a lathueng vah pathung thai han telah ati awh.

11 Men HERREN er med mig som en vældig Helt; derfor skal de, som forfølger mig, snuble i Afmagt, højlig beskæmmes, thi Heldet svigter dem, faa Skændsel, der aldrig glemmes.

Hatei, BAWIPA teh athakaawme tami, takikathopounge patetlah kai koe ao. Kai na ka rektapnaw hah a bo awh vaiteh, na tâ awh mahoeh. Kayayeirai hoi ao awh han, a lamcawn mahoeh dawkvah, a yungyoe a min mathoenae teh pahnim e lah awm mahoeh.

12 Du Hærskarers HERRE, som prøver den retfærdige, gennemskuer Nyrer og Hjerte, lad mig skue din Hævn paa dem, thi paa dig har jeg væltet min Sag.

Oe! ransahu BAWIPA, tamikalannaw ka tanouk e, lungthin hoi pouknae ka tapuet lah kahmawtkung, ahnimae lathueng vah na pathung e hah na hmu sak. Bangkongtetpawiteh, ka kong teh nama koe ka hruek toe.

13 Syng for HERREN, lovpris HERREN! Thi han redder den fattiges Sjæl af de ondes Haand.

BAWIPA koevah la sak awh nateh, BAWIPA teh pholen awh. Bangkongtetpawiteh, yonae kasaknaw a kut dawk hoi kabawp a ngai e naw hringnae hah a rungngang pouh.

14 Forbandet være den Dag, paa hvilken jeg fødtes; den Dag, min Moder fødte mig, skal ikke velsignes.

Ka khenae hnin teh thoebo lah awm seh, anu ni na khenae hni teh yawhawinae lah awm hanh seh.

15 Forbandet den Mand, som bragte min Fader det Bud: »Et Barn, en Dreng er født dig!« og glæded ham saare.

Apa koevah, capa na tawn telah lawk a phu teh, a lung kahawi sak e hah thoebo lah awm seh.

16 Det gaa den Mand som Byerne, HERREN omstyrted uden Medynk; han høre Skrig ved Gry, Kampraab ved Middagstide.

Ama teh BAWIPA ni pahren laipalah be raphoe e kho patetlah awm seh. Amom lah a pawlawknaw thai e lah awm seh. Kanîthun lah hramnae lawk thai naseh.

17 At han ej lod mig dø i Moders Liv, saa min Moder var blevet min Grav og hendes Moderliv evigt svangert!

Camoim thung vah na thei hoeh dawkvah, na thet pawiteh anu von teh kaie phuen lah awm vaiteh, camoim ni pou na von han ei,

18 Hvi kom jeg af Moders Liv, naar jeg kun skulde opleve Møje og Harm, mine Dage svinde i Skam!

Bang kecu dawk maw patang hoi lungmathoe hoi o hanelah kayayeirai dueng hoi ka hring thung a hninnaw hno hanelah camoim dawk hoi ka tâco telah ati.