Jeremias 20

1 Da Præsten Pasjhur, Immers Søn, der var Overopsynsmand i HERRENS Hus, hørte Jeremias profetere saaledes,

Jeremiah kah a tonghma ol te BOEIPA im kah rhaengsang hlangtawt khosoih Immer capa Pashur loh a yaak.

2 slog han ham og lod ham lægge i Blokken i den øvre Benjaminsport i HERRENS Hus.

Pashur loh Tonghma Jeremiah te a taam tih BOEIPA im sang kah Benjamin vongka ah hloong a khoh thil.

3 Men da Pasjhur Dagen efter slap Jeremias ud af Blokken, sagde Jeremias til ham: HERREN kalder dig ikke Pasjhur, men: Trindt-om-er-Rædsel.

A vuen a pha vaengah Pashur loh Jeremiah te hloong lamloh a hlah. Amah te Jeremiah loh, “BOEIPA loh nang ming he Pashur lam voel pawt tih Missabib lamkah Magor lat han sui coeng,” a ti nah.

4 Thi saa siger HERREN: Se, jeg gør dig til Rædsel for dig selv og for alle dine Venner; de skal falde for deres Fjenders Sværd, og dine Øjne skal se det. Og hele Juda giver jeg i Babels Konges Haand; han skal føre dem til Babel og hugge dem ned med Sværdet.

Te dongah BOEIPA loh he ni a thui. Kai loh nang he namah ham neh na lungnah boeih ham khaw rhihnah la kang khueh he. A thunkha rhoek kah cunghang neh na mik loh a hmuh nawn ah cungku uh ni. Judah pum he Babylon manghai kut ah ka tloeng vetih amih te Babylon la a poelyoe ni. Te vaengah amih te cunghang neh a ngawn ni.

5 Og jeg giver alt denne Bys Gods og al dens Velstand og alle dens kostelige Ting og alle Judas Kongers Skatte i deres Fjenders Haand; de skal rane dem og tage dem og føre dem til Babel.

He khopuei kah a khohrhang boeih neh a thaphu boeih, anih umponah boeih khaw ka paek pah ni. Judah manghai kah thakvoh boeih te a thunkha kut ah ka paek pah vetih a poelyoe pah ni. Amamih te a tuuk uh vetih Babylon la a khuen uh ni.

6 Og du Pasjhur og alle, der bor i dit Hus, skal gaa i Fangenskab. Du skal komme til Babel; der skal du dø, og der skal du jordes sammen med alle dine Venner, for hvem du har profeteret Løgn.

Pashur namah neh na imkhui kah khosa boeih te tamna la na cet ni. Babylon na pha vaengah pahoi na duek vetih namah te pahoi n'up ni. Amih na lungnah boeih taengah na tonghma te khaw a hong ni.

7 Du overtalte mig, HERRE, og jeg lod mig overtale, du tvang mig med Magt. Dagen lang er jeg til Latter, mig haaner enhver.

BOEIPA aw, kai nan laem vanbangla n'laem coeng. Kai lakah na tanglue tih nan na coeng. Hnin takuem nueihbu la ka om tih a cungkuem dongah kai he n'tamdaeng coeng.

8 Thi saa tit jeg taler, maa jeg skrige, raabe: »Vold og Overfald!« Thi HERRENS Ord er mig Dagen lang til Skændsel og Spot.

Ka thui vawptawp van bangla kuthlahnah te ka doek tih rhoelrhanah khaw ka khue. Te dongah BOEIPA ol he kai taengah khohnin yungah kokhahnah ham neh soehsalnah ham ha thoeng.

9 Men tænkte jeg: »Ej vil jeg mindes ham, ej tale mer i hans Navn, « da blev det som brændende Ild i mit indre, som Brand i mine Ben; jeg er træt, jeg kan ikke mere, jeg evner det ej;

Amah poek boel saeh lamtah a ming neh koep ka thui boel eh ka ti. Tedae ka lungbuei ah hmai aka tak bangla om tih Ka rhuh khuiah khaw a cueh. Te dongah coeng voel pawt tih cangbam ham ka ngak coeng.

10 thi jeg hører mange hviske, trindt om er Rædsel: »Angiv ham!« og: »Vi vil angive ham!« Alle mine Venner lurer paa et Fejltrin af mig: »Maaske gaar han i Fælden, saa vi faar ham i vor Magt, og da kan vi hævne os paa ham!«

theetnah khaw muep ka yaak tih kaepkvai ah rhihnah la puen uh. Ka ngaimongnah hlanghing boeih khaw a taengah puen uh sih ka cungdonah aka dawn rhoek loh n'laem khaming. Te daengah ni amah te n'na uh vetih mamih kah tawnlohnah khaw anih soah n'khueh eh.

11 Men HERREN er med mig som en vældig Helt; derfor skal de, som forfølger mig, snuble i Afmagt, højlig beskæmmes, thi Heldet svigter dem, faa Skændsel, der aldrig glemmes.

Tedae BOEIPA tah kai taengah hlanghaeng hlangrhalh la om coeng. Te dongah kai aka hloem rhoek te paloe uh vetih coeng uh mahpawh. A cangbam uh pawt dongah khak yak uh ni. Kumhal ah a mingthae te hnilh mahpawh.

12 Du Hærskarers HERRE, som prøver den retfærdige, gennemskuer Nyrer og Hjerte, lad mig skue din Hævn paa dem, thi paa dig har jeg væltet min Sag.

Aka dueng te aka loepdak tih kuel neh lungbuei aka hmu caempuei BOEIPA aw ka tuituknah he nang taengah kam phoe coeng dongah amih sokah na tawnlohnah te ka hmuh bitni.

13 Syng for HERREN, lovpris HERREN! Thi han redder den fattiges Sjæl af de ondes Haand.

BOEIPA te hlai uh. Khodaeng kah hinglu he thaehuet kut lamloh a huul coeng dongah BOEIPA te thangthen uh.

14 Forbandet være den Dag, paa hvilken jeg fødtes; den Dag, min Moder fødte mig, skal ikke velsignes.

Te khohnin ah ka om te thae a phoei coeng. A nu loh kai n'cun khohnin te yoethen om boel saeh.

15 Forbandet den Mand, som bragte min Fader det Bud: »Et Barn, en Dreng er født dig!« og glæded ham saare.

A pa taengah a phong vaengah, “Camoe tongpa nang ham a sak te a kohoe hoe saeh,” aka ti hlang te khaw thaephoei thil.

16 Det gaa den Mand som Byerne, HERREN omstyrted uden Medynk; han høre Skrig ved Gry, Kampraab ved Middagstide.

Tekah hlang te BOEIPA loh a palet khopuei bangla om saeh lamtah kohlawt boel saeh, mincang ah a pang neh khothun tue ah a tamlung khaw ya saeh.

17 At han ej lod mig dø i Moders Liv, saa min Moder var blevet min Grav og hendes Moderliv evigt svangert!

Bung khuiah kai n'duek sak pawh. Te dongah a nu he kai taengah ka phuel la poeh tih a bung te kumhal duela vawn.

18 Hvi kom jeg af Moders Liv, naar jeg kun skulde opleve Møje og Harm, mine Dage svinde i Skam!

thakthaenah neh kothaenah hmuh ham he balae tih bung khui lamloh ka thoeng? Te dongah ka khohnin he yahpohnah nen nim a thok ve.