Jeremias 2

1 HERRENS Ord kom til mig saaledes:

LEUM GOD El fahk nu sik

2 Gaa hen og raab Jerusalem i Ørene: Saa siger HERREN: Jeg mindes din Kærlighed som ung, din Elskov som Brud, at du fulgte mig i Ørkenen, et Land, hvor der ikke saas;

in sulkakin mwe fahkak se inge nu sin mwet nukewa in Jerusalem. “Nga esam lupan pwaye ac oaru lom nu sik ke kom srakna mutan fusr, Fuka lupan lungse lom nu sik ke kut tufahna payukyak. Kom tuh fahsrna tukuk in acn mwesis, Sie acn ma soenna oasr ma yok we.

3 Israel var helliget HERREN, hans Førstegrøde, alle, som aad det, maatte bøde, Ulykke ramte dem, lyder det fra HERREN.

Israel, kom tuh sriyukla in ma na luk; Kom sie ma mutal nu sik mukena. Nga fah supu mwe keok ac mwe ongoiya Nu faclos nukewa su akkeokye kom. Nga, LEUM GOD, pa fahk ma inge.”

4 Hør HERRENS Ord, Jakobs Hus og alle Slægter i Israels Hus:

Porongo mwe fahkak lun LEUM GOD, kowos fwilin tulik natul Jacob ac sruf lun Israel.

5 Saa siger HERREN: Hvad ondt fandt eders Fædre hos mig, siden de gik bort fra mig og holdt sig til Tomhed, til de selv blev tomme?

LEUM GOD El fahk: “Ma koluk fuka papa matu tomowos ah konauk in nga? Efu ku elos forla likiyu? Elos alu nu ke ma sruloala ma wangin sripa, Oru elos ekla pac mwet wangin sripa.

6 De spurgte ikke: »Hvor er HERREN, som førte os op fra Ægypten og ledte os i Ørkenen, Ødemarkens og Kløfternes Land, Tørkens og Mulmets Land, Landet, hvor ingen færdes eller bor?«

Elos tiana nunku keik, Nga ne molelosla liki acn Egypt Ac kololosme sasla yen mwesis; Sie acn turangang ac pukanten luf we, Sie acn pao ac facl in misa, Yen wangin mwet muta we Ac wangin pac mwet fufahsryesr we.

7 Jeg bragte eder til Frugthavens Land, at I kunde nyde dets Frugt og Goder; men da I kom derind, gjorde I mit Land urent og min Arvelod vederstyggelig.

Nga usalosme nu in sie facl kasrup ac wo fohk we, Elos in insewowo ke kosrani we ac ke ma wo pac saya. A elos tuh akkolukyela facl sik; Elos akfohkfokyela facl se su nga sang nu selos.

8 Præsterne spurgte ikke: »Hvor er HERREN?« De, der syslede med Loven, kendte mig ikke, Hyrderne faldt fra mig, og Profeterne profeterede ved Ba'al og holdt sig til Guder, som intet evner.

Mwet tol elos tiana siyuk, ‘LEUM GOD El oasr oya?’ Elos su sasla ke ma sap elos tia eteyu. Mwet kol elos tuyak lainyu. Mwet palu kaskas ke inen Baal, Ac alu nu ke ma sruloala lusrongten.

9 Derfor maa jeg fremdeles gaa i Rette med eder, lyder det fra HERREN, og med eders Sønners Sønner maa jeg gaa i Rette.

“Ouinge nga, LEUM GOD, fah akkalemye ma nga lain kowos kac. Nga fah tia tui in lain fwilin tulik nutuwos.

10 Drag engang over til Kittæernes Strande og se efter, send Bud til Kedar og spørg jer nøje for; se efter, om sligt er hændet før!

Som nu layen roto, nu ke tuka Cyprus, Ac supwala sie mwet nu layen kutulap nu in facl Kedar. Kowos fah liye lah wangin kain inge nu sikyak meet.

11 Har et Hedningefolk nogen Sinde skiftet Guder? Og saa er de endda ikke Guder. Men mit Folk har skiftet sin Ære bort for det, der intet gavner.

Wangin sie mutunfacl nu aolla god la uh, God inge finne tia god pwaye. A mwet luk uh tuh sisyula, God se su akwoyalos, Ac elos forla nu ke god ma tia ku in oru kutena ma nu selos.

12 Gys derover, I Himle, Skræk og Rædsel gribe eder, lyder det fra HERREN;

Ke ma inge nga sapkin yen engyeng uh in rarrarak ke mwe aksangeng, In fwefela ac oela,

13 thi to onde Ting har mit Folk gjort: Mig, en Kilde med levende Vand, har de forladt for at hugge sig Cisterner, sprukne Cisterner, der ikke kan holde Vand.

Tuh mwet luk elos orala ma koluk luo: Elos forla likiyu, Nga su unon in kof loslos nu selos, Ac elos pukanak lufin kof — Lufin kof su wohn ac tia ku in sruokya kof.

14 Er Israel da en Træl, en hjemmefødt Træl? Hvorfor er han blevet til Bytte?

“Israel el tia sie mwet kohs; Tia osweyukla el nu ke moul in kohs. Na efu ku mwet lokoalok lal suk in sruokilya?

15 Løver brøler imod ham med rungende Røst; hans Land har de gjort til en Ørk, hans Byer er brændt, saa ingen bor der.

Elos kouyak nu sel oana pusren lion uh. Elos kunausla facl sel, oan mwesasla, Ac siti we musalla ac wanginla mwet muta we.

16 Selv Nofs og Takpankes's Sønner afgnaver din Isse.

Aok, mwet Memphis ac Tahpanhes Elos fukulya sri in ahlunsifal.

17 Mon ikke det times dig, fordi du svigted mig? lyder det fra HERREN din Gud.

Israel, kom na pa sifacna oru in upa nu sum! Kom sisyula, LEUM GOD lom, Ke nga tuh pwen kom inkanek uh.

18 Hvorfor skal du nu til Ægypten og drikke af Sjihor? Hvorfor skal du nu til Assur og drikke af Floden?

Ya oasr ma ac wo nu sum kom fin som nu Egypt In nim kof ke Infacl Nile? Ya oasr ma ac wo nu sum kom fin som nu Assyria In nim kof ke Infacl Euphrates?

19 Lad din Ulykke gøre dig klog og lær af dit Frafald, kend og se, hvor ondt og bittert det er, at du svigted HERREN din Gud; Frygt for mig findes ikke hos dig, saa lyder det fra Herren, Hærskarers HERRE.

Ma koluk lom sifacna ac fah kai kom, Ac forla lom likiyu fah liskomla. Kom ac fah akilen lah sie ma na koluk ac mwen Pa in sisla LEUM GOD lom, Ac tila inse pwaye nu sik. Nga, LEUM GOD Fulatlana ac Kulana, pa fahk ma inge.”

20 Thi længst har du brudt dit Aag og sprængt dine Baand. Du siger: »Ej vil jeg tjene!« Nej, Skøgeleje har du paa hver en Høj, under alle de grønne Træer.

LEUM GOD Fulatlana El fahk, “Israel, kom nuna srunga na muta ye ku luk oemeet me. Kom tiana akosyu ku alu nu sik. Fin mangon eol nukewa, Ac ye sak folfol nukewa Kom tuh alu nu ke god eslap uh.

21 Som en Ædelranke planted jeg dig, en fuldgod Stikling; hvor kunde du da blive Vildskud, en uægte Ranke?

Nga yukwikomi oana soko fain sacnsan Ke fita ma wo oemeet. Na liye ma kom ekla nu kac inge! Kom oana soko fain kolukla ac wanginla sripa.

22 Om du end tor dig med Lud og ødsler med Sæbe, jeg ser dog din Brødes Snavs, saa lyder det fra HERREN.

Kom finne oulkomla ke soap na ku Nga ac srakna liye tuhn fohkfok lun ma koluk lom.

23 Hvor kan du sige: »Ej er jeg uren, til Ba'alerne holdt jeg mig ikke!« Se paa din Færd i Dalen, kend, hvad du gjorde, en let Kamelhoppe, løbende hid og did,

Efu ku kom ku in fahk mu kom tiana aktaekye monum, Ac fahk mu kom tiana wi alu nu sel Baal? Esam lupan ma koluk kom oru infahlfal uh; Ngetang liye ma kom orala inge. Kom oana soko camel mutan lemnak Ma yuwot yume sukok camel mukul,

24 et Vildæsel, kendt med Steppen! Den snapper i Brynde efter Luft, hvo tæmmer dens Brunst? At søge den trætter ingen, den findes i sin Maaned.

Sasang nu in yen turangang uh. In pacl el ouinge uh, su ac ku in kutongilya? Camel mukul ma lungse el uh fah tia enenu in sokol, Mweyen el pa ac sokolos.

25 Spar dog din Fod for Slid, din Strube for Tørst! Dog siger du: »Nej, lad mig være! Jeg elsker de fremmede, dem vil jeg holde mig til.«

Israel, nimet aktotoye niom, Ku lela in paola kapinsrulyom Ke ukweyen god ngia. A kom fahk, ‘Mo! Nga tia ku in forla. Nga lungse god saya uh, ac nga fah ukwalos.’”

26 Som Tyven faar Skam, naar han gribes, saa Israels Hus, de, deres Konger og Fyrster, Præster og Profeter,

LEUM GOD El fahk, “Oana ke sie mwet pisrapasr el ac mwekinla ke ac sruhu el, kowos mwet Israel nukewa ac fah mwekinla pac — tokosra, mwet fulat, mwet tol ac mwet palu lowos.

27 som siger til Træ: »Min Fader!« til Sten: »Du har født mig.« Thi Ryggen og ikke Ansigtet vender de til mig, men siger i Ulykkestid: »Staa op og frels os!«

Kowos nukewa ac fah mwekinla — kowos su fahk mu sak soko pa papa tomowos ac eot se pa nina kiowos. Ma inge ac sikyak mweyen kowos forla likiyu ac tia nget nu sik. Tusruktu ke pacl se kowos ac sun ongoiya, na kowos ac siyuk nga in tuku ac molikowosla.

28 Hvor er de da, dine Guder, dem, du har gjort dig? Lad dem staa op! Kan de frelse dig i Ulykkestiden? Thi som dine Byers Tal er dine Guders, Juda.

“Pia god ma kowos sifacna taflela nu suwos uh? Pacl kowos ac sun ongoiya, lela elos in molikowosla, elos fin ku! Arulana pusla god lowos, oana pisen siti in acn Judah.

29 Hvorfor tvistes I med mig? I har alle forbrudt jer imod mig, lyder det fra HERREN.

Mea kowos torkaskas kac uh? Efu kowos orekma koluk na lainyu?

30 Forgæves slog jeg eders Børn, de tog ikke ved Lære, som hærgende Løve fortærede Sværdet Profeterne.

Nga tuh kai kowos, tusruk wanginna sripa mweyen kowos tia lela nga in luti kowos. Kowos uniya mwet palu lowos, oana soko lion sulallal.

31 Du onde Slægt, saa mærk jer dog HERRENS Ord! Har jeg været en Ørk for Israel, et bælgmørkt Land? Hvorfor mon mit Folk da siger: »Vi gaar, hvor vi vil, og kommer ej mer til dig.«

Mwet Israel, porongo ma nga fahk uh. Ya nga oana sie acn mwesis nu suwos, oana sie acn lohsr ac sensen? Na efu kowos ku fahk mu kowos ac oru oana lungse lowos, ac kowos ac tiana foloko nu yuruk?

32 Glemmer en Jomfru sit Smykke, en Brud sit Bælte? Og mig har mit Folk dog glemt i talløse Dage.

Ya sie mutan fusr ku in mulkunla mwe naweyuk lal, ku sie mutan akola in marut ku in mulkunla nuknuk in marut lal? Tia ku. Tusruktu nga tia ku in oakla pisen len mwet luk uh mulkinyula.

33 Hvor snildt du dog gaar til Værks for at søge dig Elskov! Du vænned dig derfor ogsaa til ondt i din Færd.

Kom arulana etu in konauk mukul kom lungse orek pwar se. Finne mutan koluk se, el ku in lutlut sum.

34 Endog findes Blod paa dine Hænder af fattige, skyldfri Sjæle, Blod, jeg ej fandt hos en Tyv, men paa alle disse.

Nuknuk lom tuhnla ke srahn mwet sukasrup su wangin mwata, tia ke srahn mwet pisrapasr. “Tusruktu finne ma inge nukewa orek,

35 Og du siger: »Jeg er frikendt, hans Vrede har vendt sig fra mig.« Se, med dig gaar jeg i Rette, da du siger: »Jeg har ikke syndet.«

a kom srakna fahk mu, ‘Wangin mwetik! LEUM GOD El tiana kasrkusrak sik.’ Tusruktu nga, LEUM GOD, fah kai kom mweyen kom lafwekin lah kom orekma koluk.

36 Hvor let det dog falder for dig at skifte din Vej! Du skal ogsaa faa Skam af Ægypten, som du fik det af Assur;

Efu ku arulana fisrasr sum in ikikil nunak lom? Kom ac toasrla sin Egypt, oana ke kom tuh toasrla sin Assyria.

37 ogsaa derfra skal du gaa med Hænder paa Hoved, thi HERREN har forkastet dine Støtter, de baader dig intet.

Kom ac fah forla liki Egypt, ac suwoli ke mwekin. Nga, LEUM GOD, siselosla su kom lulalfongi. Wangin kutena ma wo kom ac eis selos.”