Jeremias 2
1 HERRENS Ord kom til mig saaledes:
Hahoi BAWIPA e lawk teh kai koe a pha.
2 Gaa hen og raab Jerusalem i Ørene: Saa siger HERREN: Jeg mindes din Kærlighed som ung, din Elskov som Brud, at du fulgte mig i Ørkenen, et Land, hvor der ikke saas;
Cet nateh, Jerusalem ka thai lah hram haw. BAWIPA ni hettelah a dei, phaw hoeh e kahrawng hoi kingkadi e kahrawng dawk kaie hnuk na kâbang awh navah, na nawca nah, na ngainae hoi na lawkkam na lungpatawnae hah ka pahnim hoeh.
3 Israel var helliget HERREN, hans Førstegrøde, alle, som aad det, maatte bøde, Ulykke ramte dem, lyder det fra HERREN.
Isarel te BAWIPA koe thoungnae lah ao, hmaloe e aluepaw lah ao. Ahni kacatnaw pueng teh, raphoe lah ao han. Ahnimae lathueng vah, rawknae a pha han, telah BAWIPA ni a dei.
4 Hør HERRENS Ord, Jakobs Hus og alle Slægter i Israels Hus:
Oe, Jakop imthung hoi Isarel imthungnaw pueng BAWIPA e lawk hah thai awh haw.
5 Saa siger HERREN: Hvad ondt fandt eders Fædre hos mig, siden de gik bort fra mig og holdt sig til Tomhed, til de selv blev tomme?
BAWIPA ni hettelah a dei. Na mintoenaw ni kai dawkvah bangpatet e lanhoehnae maw a hmu awh teh, kai koehoi kahlatpoung lah a cei te, meikaphawk pâlei teh, kabawknaw lah a coung awh.
6 De spurgte ikke: »Hvor er HERREN, som førte os op fra Ægypten og ledte os i Ørkenen, Ødemarkens og Kløfternes Land, Tørkens og Mulmets Land, Landet, hvor ingen færdes eller bor?«
BAWIPA ni Izip ram hoi na tâcokhai teh, kingkadi e kahrawng, tangkom apapnae hmuen, duenae tâhlip hoi, thingyeiyawn pinihai a cei hoeh nae, ao boihoeh nae hmuen dawk, kacetkhainaw hah, na maw ao telah hai bout tet awh hoeh.
7 Jeg bragte eder til Frugthavens Land, at I kunde nyde dets Frugt og Goder; men da I kom derind, gjorde I mit Land urent og min Arvelod vederstyggelig.
Canei hane kahawi apapnae ram dawk na kâenkhai awh. Hateiteh, na kâen awh toteh, ka ram dawk na kamhnawng awh teh, ka râw hah panuettho e lah na coungsak awh.
8 Præsterne spurgte ikke: »Hvor er HERREN?« De, der syslede med Loven, kendte mig ikke, Hyrderne faldt fra mig, og Profeterne profeterede ved Ba'al og holdt sig til Guder, som intet evner.
Na maw BAWIPA teh ao telah, vaihmanaw ni tet awh hoeh. Cakathutkungnaw ni hai kai na panuek awh hoeh. Ka ukkungnaw ni hai, kai na taran awh teh, profetnaw ni Baal e lawk hah a pâpho awh teh, cungkeihoehe hno hah a pâlei awh.
9 Derfor maa jeg fremdeles gaa i Rette med eder, lyder det fra HERREN, og med eders Sønners Sønner maa jeg gaa i Rette.
Hatdawkvah, namamouh hoi na catounnaw totouh, kai ni na taran awh han, telah BAWIPA ni a ti.
10 Drag engang over til Kittæernes Strande og se efter, send Bud til Kedar og spørg jer nøje for; se efter, om sligt er hændet før!
Bangkongtetpawiteh, Kittim tuilum hloilah cet awh nateh, khen awh. Kedar ram dawk, tami patoun awh nateh, kahawicalah pouk awh, het patet e hno het ao boimaw.
11 Har et Hedningefolk nogen Sinde skiftet Guder? Og saa er de endda ikke Guder. Men mit Folk har skiftet sin Ære bort for det, der intet gavner.
Miphun alouke ni amamae cathut hah cathut katang nahoeh ei, a thung boimaw. Hatei ka taminaw ni bawilennae naw hah banghai cungkeihoeh lah a thung awh toe.
12 Gys derover, I Himle, Skræk og Rædsel gribe eder, lyder det fra HERREN;
Oe, Kalvannaw, kângairu awh, muenruengthaw lah, pâyaw hoi awm awh, telah BAWIPA ni a dei.
13 thi to onde Ting har mit Folk gjort: Mig, en Kilde med levende Vand, har de forladt for at hugge sig Cisterner, sprukne Cisterner, der ikke kan holde Vand.
Bangkongtetpawiteh, ka taminaw ni kathoute kahni touh a sak awh. Tui kahring a phueknae, kai hah na ceitakhai awh teh, songkong kâbawng e tui kamuem thai hoeh e hah a sak awh.
14 Er Israel da en Træl, en hjemmefødt Træl? Hvorfor er han blevet til Bytte?
Isarel teh san na maw. Ahni teh, im hoi ka tâcawt e san na maw. Bangkongmaw lawphno lah a coung.
15 Løver brøler imod ham med rungende Røst; hans Land har de gjort til en Ørk, hans Byer er brændt, saa ingen bor der.
Sendektan kanawnaw ni a huksin awh. Nangmouh koe a hram teh, a ram hah koung a raphoe awh. A khopui hai karingkung awm laipalah hmai be a kak.
16 Selv Nofs og Takpankes's Sønner afgnaver din Isse.
Noph tami hoi Tahpanhes tami nihai, na bawilukhung hah rak a hem awh.
17 Mon ikke det times dig, fordi du svigted mig? lyder det fra HERREN din Gud.
Nangmanaw lam ka hrawi e BAWIPA Cathut hah na pahnawt awh dawkvah, hete heh nangmouh lathueng a pha sak nahoehmaw.
18 Hvorfor skal du nu til Ægypten og drikke af Sjihor? Hvorfor skal du nu til Assur og drikke af Floden?
Sihor tui nei hanelah, bangkongmaw Izip lamthung na dawn. Euphrates palang tui nei hanelah, bangkongmaw, Assiria lamthung na dawn.
19 Lad din Ulykke gøre dig klog og lær af dit Frafald, kend og se, hvor ondt og bittert det er, at du svigted HERREN din Gud; Frygt for mig findes ikke hos dig, saa lyder det fra Herren, Hærskarers HERRE.
Na hawihoehnae ni na hringnae a toun vaiteh, hnukkhu lah na bannae ni na yue han. Hatdawkvah, BAWIPA Cathut na pahnawtnae hoi, kai na takinae na thung vah, kaawm hoeh e hah, yonnae hoi, kakhat e doeh tie hah, kamcengcalah panuek, telah ransahu Bawipa Jehovah ni a dei.
20 Thi længst har du brudt dit Aag og sprængt dine Baand. Du siger: »Ej vil jeg tjene!« Nej, Skøgeleje har du paa hver en Høj, under alle de grønne Træer.
Bangkongtetpawiteh, ayan e na kahnam hah ka khoe teh, a rui hai ka bouk toe, mon rasang tangkuem hoi, thing rahim tangkuem vah, na tabut teh, tak na kâyo, nange kâ ka ek mahoeh telah na ti.
21 Som en Ædelranke planted jeg dig, en fuldgod Stikling; hvor kunde du da blive Vildskud, en uægte Ranke?
Kahawipounge ati hoi ka talue e misur lah na ung. Bangkongmaw, ka hmaitung hoi na kamlang teh, misur kaphawk lah na coung.
22 Om du end tor dig med Lud og ødsler med Sæbe, jeg ser dog din Brødes Snavs, saa lyder det fra HERREN.
Bangkongtetpawiteh, longtui hoi na kâpasu teh, sapet moikapap na ka hno nakunghai, na yonnae teh, ka hmalah a kamnue, telah Bawipa Jehovah ni a ti.
23 Hvor kan du sige: »Ej er jeg uren, til Ba'alerne holdt jeg mig ikke!« Se paa din Færd i Dalen, kend, hvad du gjorde, en let Kamelhoppe, løbende hid og did,
Ka kâkhinsak hoeh, Baal hai ka kâbang hoeh, telah bangkong na tithai, tanghling dawk na khosaknae khenhaw. Na sak e hah pahnim hanh. Nang teh yuengyoe kâva e kalauk patetlah na o.
24 et Vildæsel, kendt med Steppen! Den snapper i Brynde efter Luft, hvo tæmmer dens Brunst? At søge den trætter ingen, den findes i sin Maaned.
Kahrawngum kaawm niteh, cuknae lahoi kahlî ka pahap e kahrawng e la atueng a pha toteh apini maw, a ngang pouh thai han. Katawnkungnaw hah reithai hoi awm hanh naseh, atueng akuep nah bout a hmu awh han doeh.
25 Spar dog din Fod for Slid, din Strube for Tørst! Dog siger du: »Nej, lad mig være! Jeg elsker de fremmede, dem vil jeg holde mig til.«
Na khok dawk khokkhawm khawm laipalah awm hanh, na adangka hai ke hanh naseh. Hatei nang ni na ngaihawi hane awm hoeh toe. Bangkongtetpawiteh, imyin hah lung ka pataw teh, a hnuk vah kâbang han, telah na ti.
26 Som Tyven faar Skam, naar han gribes, saa Israels Hus, de, deres Konger og Fyrster, Præster og Profeter,
Tamru a man teh, kaya e patetlah, Isarel imthung te a kaya awh toe. Ahnimouh hoi, ahnimae siangpahrangnaw, bawinaw, vaihmanaw hoi, profetnaw hoi, a kaya awh.
27 som siger til Træ: »Min Fader!« til Sten: »Du har født mig.« Thi Ryggen og ikke Ansigtet vender de til mig, men siger i Ulykkestid: »Staa op og frels os!«
Thingkung koevah, apa lah na o, a titeh, lungsongpui koe, kahrawikung lah na o, telah ti awh, bangkongtetpawiteh, Ahnimae a hmalah laipalah, hnuklah na kamlang takhai awh. Hateiteh, rucatnae a kâhmo toteh, thaw haw, kaimouh na rungngang haw ati awh han.
28 Hvor er de da, dine Guder, dem, du har gjort dig? Lad dem staa op! Kan de frelse dig i Ulykkestiden? Thi som dine Byers Tal er dine Guders, Juda.
Hateiteh, na sake na cathut hah, na maw ao. Na rucatnae dawk hoi nangmanaw na rungngang thai pawiteh, ahnimanaw hah thaw sak haw khe, bangkongtetpawiteh, oe, Judah, na cathut te na khopuinaw yit touh a pha awh.
29 Hvorfor tvistes I med mig? I har alle forbrudt jer imod mig, lyder det fra HERREN.
Bang kecu dawk maw, kaie lathueng vah na phuen na ang awh. Nangmouh pueng ni kai na taran lahoi, lawk na ek awh, telah BAWIPA ni a ti.
30 Forgæves slog jeg eders Børn, de tog ikke ved Lære, som hærgende Løve fortærede Sværdet Profeterne.
Ayawmyin lah na canaw ka rek teh, kâponae lah hno ngai awh hoeh. Kamamae profetnaw koung a ca.
31 Du onde Slægt, saa mærk jer dog HERRENS Ord! Har jeg været en Ørk for Israel, et bælgmørkt Land? Hvorfor mon mit Folk da siger: »Vi gaar, hvor vi vil, og kommer ej mer til dig.«
Oe, atu se thung e taminaw, BAWIPA e lawk hah khenhaw! Isarel hanelah, kahrawngum hoi kahmawt e ram lah ka o maw. Bang kecu dawk maw, ka taminaw ni, bawi lah ka o awh, nang koe ka tho mahoeh toe, telah ati awh.
32 Glemmer en Jomfru sit Smykke, en Brud sit Bælte? Og mig har mit Folk dog glemt i talløse Dage.
Tanglakacuem ni a kamthoupnae, yuvâ kâpaluen e ni kâpathoupnae a pahnim thai han na maw. Hatei ka taminaw ni hnin moikasaw lah na pahnim awh.
33 Hvor snildt du dog gaar til Værks for at søge dig Elskov! Du vænned dig derfor ogsaa til ondt i din Færd.
Bangkongmaw lungpatawkung tawng hanelah na kamthoup. Hatdawkvah napui kahawihoehe ni na hringnuen na cangkhai toe.
34 Endog findes Blod paa dine Hænder af fattige, skyldfri Sjæle, Blod, jeg ej fandt hos en Tyv, men paa alle disse.
Yonnae ka tawn hoeh e karoedengnaw na theinae thi hah na hni pawi dawk ka hmu. Arulah ka tuet teh ka hmu e nahoeh. Hatei hete hnonaw pueng teh hmantang vah hmu e doeh.
35 Og du siger: »Jeg er frikendt, hans Vrede har vendt sig fra mig.« Se, med dig gaar jeg i Rette, da du siger: »Jeg har ikke syndet.«
Hatei nang ni yonnae ka sak hoeh dawkvah, a lungkhueknae teh kai koe hoi a roum han doeh, khenhaw! yonnae ka sak hoeh na ti dawkvah, nang na taran lahoi yah, ka lawk hah bout ka pouk han rah, telah a ti.
36 Hvor let det dog falder for dig at skifte din Vej! Du skal ogsaa faa Skam af Ægypten, som du fik det af Assur;
Bangkongmaw, na hringnae kâthung hanelah, yuengyoe na kâva. Assiria na kayakhai e patetlah, Izip hai na kayakhai han.
37 ogsaa derfra skal du gaa med Hænder paa Hoved, thi HERREN har forkastet dine Støtter, de baader dig intet.
Na lû dawk na kut na toung hoi ahni koehoi na cei han, bangkongtetpawiteh, BAWIPA ni na kâuepkhai e hah a pahnawt teh, ahnimouh koehoi hawinae na hmawt mahoeh.
