Jeremias 2

1 HERRENS Ord kom til mig saaledes:

Angraeng ih lok kai khaeah angzoh,

2 Gaa hen og raab Jerusalem i Ørene: Saa siger HERREN: Jeg mindes din Kærlighed som ung, din Elskov som Brud, at du fulgte mig i Ørkenen, et Land, hvor der ikke saas;

caeh ah loe Jerusalem ih kaminawk mah thaih hanah thui ah; Angraeng mah hae tiah thuih; lawk ah vat ai ih praezaek ah ka hnukah na bang naah, na qoeng li nathuem ih na hoihhaih, sava sak tangsuek nathuem ih baktiah nang palunghaih to ka pahnet ai.

3 Israel var helliget HERREN, hans Førstegrøde, alle, som aad det, maatte bøde, Ulykke ramte dem, lyder det fra HERREN.

To nathuem ah Israel loe Angraeng hanah ciimcai moe, a qoenghaih thingthai tangsuek ah oh; anih paaeh kaminawk boih loe kami kazae ah oh o; to kaminawk nuiah amrohaih to pha tih, tiah Angraeng mah thuih.

4 Hør HERRENS Ord, Jakobs Hus og alle Slægter i Israels Hus:

Aw Jakob imthung takoh, Israel imthung takohnawk boih, Angraeng ih lok hae tahngai oh,

5 Saa siger HERREN: Hvad ondt fandt eders Fædre hos mig, siden de gik bort fra mig og holdt sig til Tomhed, til de selv blev tomme?

Angraeng mah hae tiah thuih; Nam panawk mah kai khaeah tih zaehaih maw a hnuk o moe, kai khae hoi kangthla ah a caeh o ving? Nihcae loe tidoeh avang ai krangnawk to patom o pongah, tidoeh avang ai kami ah oh o boeh.

6 De spurgte ikke: »Hvor er HERREN, som førte os op fra Ægypten og ledte os i Ørkenen, Ødemarkens og Kløfternes Land, Tørkens og Mulmets Land, Landet, hvor ingen færdes eller bor?«

Nihcae loe Izip prae hoi zaehoikung, praezaek hoi zaehoikung, praezaek hoi tangqom cing ah kaom prae thung hoiah zaehoikung, khokhahaih hoi duekhaih tahlip thung hoiah zaehoikung, kami caeh vai ai prae hoi kami om vai ai prae thung hoiah zaehoikung, Angraeng loe naa ah maw oh ving boeh? tiah thui o ai.

7 Jeg bragte eder til Frugthavens Land, at I kunde nyde dets Frugt og Goder; men da I kom derind, gjorde I mit Land urent og min Arvelod vederstyggelig.

Thingthai hoi hoihhaih to caak hanah, long kahoih prae ah kang caeh o haih; toe na kun o naah kai ih long to nam hnong o sak, kai ih qawk doeh panuet kaom ah na sak o.

8 Præsterne spurgte ikke: »Hvor er HERREN?« De, der syslede med Loven, kendte mig ikke, Hyrderne faldt fra mig, og Profeterne profeterede ved Ba'al og holdt sig til Guder, som intet evner.

Qaimanawk mah Angraeng loe naa ah maw oh? tiah thui o ai; Ka lok patuk kaminawk mah kai to panoek o ai; zaehoikungnawk mah doeh ka lok to aek o; tahmaanawk loe Baal ih ahmin hoiah lokthuih o moe, tidoeh avang ai hmuennawk to patom o.

9 Derfor maa jeg fremdeles gaa i Rette med eder, lyder det fra HERREN, og med eders Sønners Sønner maa jeg gaa i Rette.

To pongah lokcaekhaih ahmuen ah kang khingh o han, na caanawk ih caanawk doeh ka khingh han, tiah Angraeng mah thuih.

10 Drag engang over til Kittæernes Strande og se efter, send Bud til Kedar og spørg jer nøje for; se efter, om sligt er hændet før!

Kittim tuipui thung ih praenawk to poeng ah loe, khenah: Kedan ah kami to patoeh ah, to baktih hmuen oh vaih boeh maw, tiah kahoihah poek ah loe khen ah.

11 Har et Hedningefolk nogen Sinde skiftet Guder? Og saa er de endda ikke Guder. Men mit Folk har skiftet sin Ære bort for det, der intet gavner.

Prae kalah kaminawk loe Sithaw tang to bok o ai, toe angmacae ih sithaw to pahnawt o vaih maw? Toe kai ih kaminawk loe angmacae lensawkhaih to tidoeh avang ai krang hoiah athlaeng o ving boeh.

12 Gys derover, I Himle, Skræk og Rædsel gribe eder, lyder det fra HERREN;

Aw, vannawk, hae hmuen pongah dawnraihaih, palungboenghaih, tasoehhaih hoiah om oh, tiah Angraeng mah thuih.

13 thi to onde Ting har mit Folk gjort: Mig, en Kilde med levende Vand, har de forladt for at hugge sig Cisterner, sprukne Cisterner, der ikke kan holde Vand.

Kai ih kaminawk loe zaehaih hnetto a sak o; hinghaih tuipuek, kai hae ang pahnawt o moe, tui tabu, tui angbuem thai ai kakoi tui tabunawk to a sak o.

14 Er Israel da en Træl, en hjemmefødt Træl? Hvorfor er han blevet til Bytte?

Israel loe tamna ah maw oh? Misong ah maw tapen? Tipongah anih loe amro ving loe?

15 Løver brøler imod ham med rungende Røst; hans Land har de gjort til en Ørk, hans Byer er brændt, saa ingen bor der.

Kaipuinawk mah anih to hang o thuih moe, hnah hroek o thuih; a prae to paro pae o moe, vangpuinawk to hmai hoi thlaek pae o pongah, mi doeh om o ai boeh.

16 Selv Nofs og Takpankes's Sønner afgnaver din Isse.

Noph hoi Tahpanhes ih kaminawk mah na lu nui ih angraeng lumuek to amro o sak ving boeh.

17 Mon ikke det times dig, fordi du svigted mig? lyder det fra HERREN din Gud.

Nangcae zaehoikung, Angraeng na Sithaw to na caeh o taak pongah na ai maw, to baktih hmuen to nangmacae nuiah phak?

18 Hvorfor skal du nu til Ægypten og drikke af Sjihor? Hvorfor skal du nu til Assur og drikke af Floden?

Tipongah vaihi Shihor ih tui naek hanah Izip loklam ah na caeh o moe, vapui tui naek hanah, Assyria loklam ah na caeh o loe?

19 Lad din Ulykke gøre dig klog og lær af dit Frafald, kend og se, hvor ondt og bittert det er, at du svigted HERREN din Gud; Frygt for mig findes ikke hos dig, saa lyder det fra Herren, Hærskarers HERRE.

Nangmacae sakpazaehaih mah nangmacae to thuitaek tih; hnuk nang nawn o haih mah na zoeh o tih; to pongah Angraeng na Sithaw to na pahnawt o moe, kai zithaih tawn ai ah na oh o haih loe, kawkrukmaw set moe, khaa, tito panoek oh, tiah Angraeng Sithaw mah thuih.

20 Thi længst har du brudt dit Aag og sprængt dine Baand. Du siger: »Ej vil jeg tjene!« Nej, Skøgeleje har du paa hver en Høj, under alle de grønne Træer.

Canghnii hoi boeh ni na phawh ih hnam hoi qui to ka petsak boeh; nang mah, Ka zae mak ai boeh, tiah na thuih; toe maesang hoi aqam kahing thing tlim boih ah, tangzat zawh hanah nang songh.

21 Som en Ædelranke planted jeg dig, en fuldgod Stikling; hvor kunde du da blive Vildskud, en uægte Ranke?

Nang hae atii kahoih koek misurkung ah kang thling; toe ka hmaa ah oep kaom ah kho na sah ai, tipongah tangtang ai misurkung ah nang coeng ving loe?

22 Om du end tor dig med Lud og ødsler med Sæbe, jeg ser dog din Brødes Snavs, saa lyder det fra HERREN.

Lungtui hoiah na pasaeh moe, sabung kapop ah na patoh cadoeh, na zaehaih ka hmaa ah amtueng vop tih, tiah Angraeng Sithaw mah thuih.

23 Hvor kan du sige: »Ej er jeg uren, til Ba'alerne holdt jeg mig ikke!« Se paa din Færd i Dalen, kend, hvad du gjorde, en let Kamelhoppe, løbende hid og did,

Kawbangmaw, Kai loe kam hnong ai, Baal hnukah doeh ka bang ai, tiah na thui thai tih? Azawn ah na caehhaih loklam to khen ah loe, na sak ih hmuen to poek ah; nang loe ahnuk ahma kacawn kaengkuu hrang amno ah na oh boeh.

24 et Vildæsel, kendt med Steppen! Den snapper i Brynde efter Luft, hvo tæmmer dens Brunst? At søge den trætter ingen, den findes i sin Maaned.

Apaa koeh naah praezaek ih takhi kahroek laa hrang kasan baktiah na oh boeh; apaa cuukhaih tue phak naah, anih to mi mah maw pakaa pae thai tih? Mi mah doeh anih to angpho qawt ah pakrong mak ai, atue phak naah anih to hnu o tih.

25 Spar dog din Fod for Slid, din Strube for Tørst! Dog siger du: »Nej, lad mig være! Jeg elsker de fremmede, dem vil jeg holde mig til.«

Khok bangkrai ah omsak hmah loe, tui anghaesak hmah, tiah ka thuih; toe nang mah, Oephaih om ai, tiah na thuih. To tiah na ai ni, minawk kalah ni ka koeh, nihcae hnukah ka bang han, tiah na thuih.

26 Som Tyven faar Skam, naar han gribes, saa Israels Hus, de, deres Konger og Fyrster, Præster og Profeter,

Kamqu loe naeh naah azak baktih toengah, Israel imthung takoh doeh azat o boeh; angmacae, angmacae ih siangpahrangnawk, ukkung angraengnawk, qaimanawk hoi tahmaanawk doeh azathaih tongh o boih boeh.

27 som siger til Træ: »Min Fader!« til Sten: »Du har født mig.« Thi Ryggen og ikke Ansigtet vender de til mig, men siger i Ulykkestid: »Staa op og frels os!«

Thingkung khaeah, Nang loe kam pa ah na oh, tiah a naa o: thlung khaeah, Nang mah nang tapen, tiah a naa o: mikhmai khen ai ah, kai to hnukbang ah angqoi o taak; toe raihaih a tongh o naah loe, Angzo ah loe na pahlong ah, tiah a thuih o.

28 Hvor er de da, dine Guder, dem, du har gjort dig? Lad dem staa op! Kan de frelse dig i Ulykkestiden? Thi som dine Byers Tal er dine Guders, Juda.

To tiah nahaeloe na sak o ih na sithawnawk loe naa ah maw oh o loe? Raihaih na tong o naah nihcae to angzo o nasoe loe, nangcae to pahlong o nasoe khae! Aw Judah, na sithaw loe na vangnawk zetto pop boeh.

29 Hvorfor tvistes I med mig? I har alle forbrudt jer imod mig, lyder det fra HERREN.

Tipongah kai kasae nang net o loe? Nangcae loe ka nuiah na zae o boih boeh, tiah Angraeng mah thuih.

30 Forgæves slog jeg eders Børn, de tog ikke ved Lære, som hærgende Løve fortærede Sværdet Profeterne.

Na caanawk danpaekhaih loe azom pui ni; nihcae loe thuitaekhaih koeh o ai; nangcae ih sumsen loe moi kaek thaih kaipui baktiah, nangmacae ih tahmaanawk to paaeh boih boeh.

31 Du onde Slægt, saa mærk jer dog HERRENS Ord! Har jeg været en Ørk for Israel, et bælgmørkt Land? Hvorfor mon mit Folk da siger: »Vi gaar, hvor vi vil, og kommer ej mer til dig.«

Aw dung kangtha kaminawk, Angraeng ih lok to poek oh. Kai loe Israel hanah praezaek hoi khoving prae ah ka oh vai maw? Tipongah kai ih kaminawk mah, Kaicae loe angraeng ah ka oh o boeh; nang khaeah kang zo o mak ai boeh, tiah a thuih o loe?

32 Glemmer en Jomfru sit Smykke, en Brud sit Bælte? Og mig har mit Folk dog glemt i talløse Dage.

Tangla mah amthoephaih hmuennawk to pahnet vaih maw, to tih ai boeh loe sava sah tangla mah amthoephaih khukbuen to pahnet vaih maw? Toe kai ih kaminawk mah kai ang pahnet o haih ni loe kroeklaek ai boeh.

33 Hvor snildt du dog gaar til Værks for at søge dig Elskov! Du vænned dig derfor ogsaa til ondt i din Færd.

Tipongah tlangai pakrong naah loe palung na ha o loe? To baktih kasae na caeh o haih loklam to kasae nongpatanawk hanah na patuk o.

34 Endog findes Blod paa dine Hænder af fattige, skyldfri Sjæle, Blod, jeg ej fandt hos en Tyv, men paa alle disse.

Nang khuk o ih khukbuen nuiah, zaehaih tawn ai kamtang kaminawk humhaih athii to amtueng boeh; tamquta hoiah ka pakrong pongah ka hnuk ih na ai ah, athii loe na sak ih hmuennawk boih nui ah kamnoek ah amtueng boeh.

35 Og du siger: »Jeg er frikendt, hans Vrede har vendt sig fra mig.« Se, med dig gaar jeg i Rette, da du siger: »Jeg har ikke syndet.«

Toe nangmah, Kai loe zaehaih ka tawn ai pongah, ka nuiah palungphuihaih dii let tih, tiah na thuih. Khenah, zaehaih ka tawn ai, tiah na thuih pongah, lok kang caek han.

36 Hvor let det dog falder for dig at skifte din Vej! Du skal ogsaa faa Skam af Ægypten, som du fik det af Assur;

Tipongah na caehhaih loklam to hae tiah na pakhraih loe? Assyria mah tongh ih azathaih baktiah, Izip doeh azathaih tong toeng tih.

37 ogsaa derfra skal du gaa med Hænder paa Hoved, thi HERREN har forkastet dine Støtter, de baader dig intet.

Ue, lu nuiah na ban to koeng ueloe, to prae hoiah na tacawt tih; na oep ih hmuennawk to Angraeng mah pahnawt sut boeh pongah, khosakhoihaih na tawn mak ai boeh.