Jeremias 19
1 Saaledes sagde HERREN: Gaa hen og køb dig et Krus hos Pottemageren, tag nogle af Folkets og Præsternes Ældste med
Pǝrwǝrdigar mundaⱪ dǝydu: — Barƣin, sapalqidin bir sapal kozini alƣin; andin ǝlning aⱪsaⱪalliridin wǝ kaⱨinlarning aⱪsaⱪalliridin birnǝqqini apirip,
2 og gaa ud i Hinnoms Søns Dal ved Indgangen til Potteskaarporten og udraab der de Ord, jeg taler til dig!
«Sapal parqiliri» dǝrwazisiƣa yeⱪin bolƣan «Ⱨinnomning oƣlining jilƣisi»ƣa berip xu yǝrdǝ Mǝn sanga eytidiƣan sɵzlǝrni jakarliƣin.
3 Du skal sige: Hør HERRENS Ord, Judas Konger og Jerusalems Borgere: Saa siger Hærskarers HERRE, Israels Gud: Se, jeg sender over dette Sted en Ulykke, saa det skal ringe for Ørene paa enhver, der hører derom,
Mundaⱪ degin: — Pǝrwǝrdigarning sɵzini anglanglar, i Yǝⱨudaning padixaⱨliri wǝ Yerusalemdikilǝr! Samawi ⱪoxunlarning Sǝrdari bolƣan Pǝrwǝrdigar, Israilning Hudasi mundaⱪ dǝydu: — Mana, Mǝn muxu yǝrgǝ balayi’apǝtni qüxürimǝnki, kimki uni anglisila ⱪulaⱪliri zingildap ketidu.
4 fordi de forlod mig og gjorde dette Sted fremmed og tændte Offerild der for andre Guder, som hverken de eller deres Fædre før kendte til, og Judas Konger fyldte dette Sted med skyldfries Blod,
Qünki bu hǝlⱪ Mǝndin waz keqip, bu yǝrni Manga «yat» ⱪilƣan, uningda nǝ ɵzliri, nǝ ata-bowiliri, nǝ Yǝⱨuda padixaⱨliri ⱨeq tonumiƣan baxⱪa ilaⱨlarƣa huxbuy yaⱪⱪan; ular bu yǝrni gunaⱨsizlarning ⱪanliri bilǝn toldurƣan.
5 og de byggede Ba'alshøjene for at brænde deres Børn i Ild som Brændofre til Ba'al, hvad jeg ikke havde paabudt eller talt om, og hvad aldrig var opkommet i min Tanke.
Ular Baalƣa ɵz balilirini kɵydürmǝ ⱪurbanliⱪlar süpitidǝ kɵydürüx üqün Baalning «yuⱪiri jaylar»ini ⱪurƣan; Mǝn bundaⱪ bir ixni ⱨeqⱪaqan buyrup baⱪmiƣan, ⱨeq eytmiƣan, u ⱨǝrgiz oyumƣa kirip baⱪmiƣan.
6 Se, derfor skal Dage komme, lyder det fra HERREN, da dette Sted ikke mere skal hedde Tofet og Hinnoms Søns Dal, men Morddalen.
Xunga mana, xundaⱪ künlǝr keliduki, — dǝydu Pǝrwǝrdigar, — bu yǝr kǝlgüsidǝ «Tofǝt», yaki «Ⱨinnomning oƣlining jilƣisi» dǝp atalmaydu, bǝlki «Ⱪǝtl jilƣisi» dǝp atilidu.
7 Jeg gør Juda og Jerusalem raadvilde paa dette Sted og lader dem falde for Sværdet for deres Fjenders Øjne og for deres Haand, som staar dem efter Livet, og jeg giver Himmelens Fugle og Jordens Dyr deres Lig til Føde.
Mǝn bu yǝrdǝ Yǝⱨuda ⱨǝm Yerusalemning pilan-tǝdbirlirini ⱪuruⱪ ⱪiliwetimǝn; Mǝn ularni düxmǝnlirining ⱪiliqi bilǝn, yǝni janlirini izdigüqilǝrning ⱪolida yiⱪitimǝn; Mǝn jǝsǝtlirini asmandiki uqar-ⱪanatlarƣa wǝ yǝr-zemindiki ⱨaywanatlarƣa ozuⱪ boluxⱪa beriwetimǝn.
8 Jeg gør denne By til Gru og Spot; alle, der kommer forbi, skal grue og spotte over alle dens Saar.
Mǝn bu xǝⱨǝrni dǝⱨxǝt basidiƣan ⱨǝm kixilǝr ux-ux ⱪilidiƣan obyekt ⱪilimǝn; uningdin ɵtüwatⱪanlarning ⱨǝmmisi uning barliⱪ yara-wabaliri tüpǝylidin dǝⱨxǝt besip üxⱪirtidu.
9 Jeg lader dem æde deres Sønners og Døtres Kød, den ene skal æde den andens Kød under Belejringen og den Trængsel, deres Fjender og de, der staar dem efter Livet, volder dem.
Mǝn ularni düxmǝnlirining ⱨǝm janlirini izdigüqilǝrning ⱪattiⱪ ⱪistaydiƣan ⱪorxawining besimi astida oƣullirining gɵxini ⱨǝm ⱪizlirining gɵxini yǝydiƣan ⱪilimǝn, ularning ⱨǝrbiri ɵz yeⱪinining gɵxini yǝydu.
10 Knus saa Kruset i de Mænds Paasyn, der følger med dig,
Əmdi sǝn ɵzüng bilǝn billǝ aparƣan ⱨǝmraⱨliringning kɵz aldida ⱨeliⱪi kozini qeⱪiwǝtkin;
11 og sig til dem: Saa siger Hærskarers HERRE: Jeg vil knuse dette Folk og denne By, som man knuser et Lerkar, saa det ikke kan heles igen. De døde skal jordes i Tofet, fordi Pladsen til at jorde paa ikke slaar til.
xundaⱪ ⱪilip ularƣa mundaⱪ degin: — Samawi ⱪoxunlarning Sǝrdari bolƣan Pǝrwǝrdigar mundaⱪ dǝydu: — Birsi sapalqining kozisini ⱪaytidin ⱨeq yasiyalmiƣudǝk dǝrijidǝ qeⱪiwǝtkinidǝk Mǝnmu bu hǝlⱪ wǝ bu xǝⱨǝrni xundaⱪ qeⱪiwetimǝn. Ular jǝsǝtlirini Tofǝttǝ kɵmidu, ⱨǝtta kɵmgüdǝk yǝr ⱪalmiƣuqǝ.
12 Saaledes vil jeg gøre med dette Sted og dets Indbyggere, lyder det fra HERREN, idet jeg gør denne By til et Tofet:
Mǝn bu yǝrni wǝ buningda turuwatⱪanlarnimu muxundaⱪ ⱪilimǝn, — dǝydu Pǝrwǝrdigar, — bu xǝⱨǝrni Tofǝtkǝ ohxax ⱪilimǝn.
13 Jerusalems og Judas Kongers Huse skal blive urene som Tofets Sted, alle de Huse, paa hvis Tage de tændte Offerild for al Himmelens Hær og udgød Drikofre for andre Guder.
Yerusalemdiki ɵylǝr wǝ Yǝⱨuda padixaⱨlirining ɵyliri, — yǝni ularning ɵgziliridǝ turup asmandiki barliⱪ yultuz-sǝyyarilǝrgǝ huxbuy yaⱪⱪan wǝ Mǝndin baxⱪa yat ilaⱨlarƣa «xarab ⱨǝdiyǝ»lǝrni tɵkkǝn barliⱪ ɵyliri huddi Tofǝt degǝn jaydǝk bulƣanƣan jaylar bolidu.
14 Derpaa gik Jeremias fra Tofet, hvorhen HERREN havde sendt ham for at profetere, og stod frem i Forgaarden til HERRENS Hus og sagde til alt Folket:
Wǝ Yǝrǝmiya Pǝrwǝrdigar uni bexarǝt berixkǝ ǝwǝtkǝn Tofǝttin ⱪaytip kelip, Pǝrwǝrdigarning ɵyining ⱨoylisiƣa kirip turup barliⱪ hǝlⱪⱪǝ mundaⱪ dedi:
15 Saa siger Hærskarers HERRE, Israels Gud: Se, over denne By og alle Byerne, der hører til den, sender jeg al den Ulykke, jeg har truet den med, fordi de gjorde Nakken stiv og ikke hørte mine Ord.
— Samawi ⱪoxunlarning Sǝrdari bolƣan Pǝrwǝrdigar, Israilning Hudasi mundaⱪ dǝydu: — Mana, Mǝn bu xǝⱨǝr wǝ uning barliⱪ xǝⱨǝrlirigǝ ⱪarap eytⱪan balayi’apǝtning ⱨǝmmisini ularning bexiƣa qüxürimǝn; qünki ular boynini ⱪattiⱪ ⱪilip Mening sɵzlirimni ⱨeqⱪaqan anglimiƣan.
