Jeremias 18

1 Det Ord, som kom til Jeremias fra HERREN:

LEUM GOD El fahk nu sik,

2 »Gaa ned til Pottemagerens Hus! Der skal du faa mine Ord at høre.«

“Oatula nu ke lohm sin mwet orek ahlu ke fohk kle, ac ingo nga fah sot nu sum kas ma nga lungse kom in fahkak.”

3 Saa gik jeg ned til Pottemagerens Hus, og se, han var i Arbejde ved Drejeskiven.

Ouinge nga som nu we, ac nga liyauk mwet orek ahlu sac ke el orekma ke wheel in orekma lal.

4 Og naar et Kar, han arbejdede paa, mislykkedes, som det kan gaa med Leret i Pottemagerens Haand, begyndte han igen og lavede det om til et andet, som han nu vilde have det gjort.

El fin orala sie ahlu tuh tia sun lungse lal, el ac eis kle sac ac ekulla nu ke sie pacna lumah.

5 Da kom HERRENS Ord til mig:

Na LEUM GOD El fahk nu sik,

6 Skulde jeg ikke kunne gøre med eder, Israels Hus, som denne Pottemager? lyder det fra HERREN. Se, som Leret i Pottemagerens Haand er I i min Haand, Israels Hus.

“Ya tia oasr ku luk in oru nu suwos, mwet Israel, oana ke mwet orek ahlu se ac oru ke kle lal uh? Kowos muta inpouk oana ke kle uh oan inpoun mwet orek ahlu.

7 Snart truer jeg et Folk og et Rige med at rykke det op, nedbryde og ødelægge det;

Nga fin fahk ke kutu pacl mu nga ac fusak, koteya, ku kunausla kutena mutunfacl ku tokosrai,

8 men naar det Folk, jeg har truet, omvender sig fra sin Ondskab, angrer jeg det onde, jeg tænkte at gøre det.

a toko mutunfacl sac forla liki orekma koluk lal, na nga ac tila oru ma nga tuh fahkla mu nga ac oru.

9 Og snart lover jeg et Folk og et Rige at opbygge og plante det;

Ku nga fin fahk mu nga ac musaeak ku akkeye sie mutunfacl ku tokosrai,

10 men gør det saa, hvad der er ondt i mine Øjne, idet det ikke hører min Røst, angrer jeg det gode, jeg havde lovet at gøre det.

na toko mutunfacl sac tia akosyu ac orekma koluk, na nga ac tila oru ma nga fahkla mu nga ac oru.

11 Og sig nu til Judas Mænd og Jerusalems Borgere: Saa siger HERREN: Se, jeg skaber eder en Ulykke og udtænker et Raad imod eder; vend derfor om, hver fra sin onde Vej, og bedrer eders Veje og eders Gerninger.

Ke ma inge, fahkang nu sin mwet Judah ac mwet Jerusalem lah nga akoo in lainulos ac kalyaelos. Fahkang elos in tui liki moul koluk lalos, ac aolla ouiya ma elos oru ingan.

12 Men de svarer: »Nej! Vi vil følge vore egne Tanker og gøre hver efter sit onde Hjertes Stivsind.«

Elos ac topuk kom ac fahk, “Mo, efu ku kut in tui? Kut ac likkekena ac oru na ma koluk ke lungse lasr.”

13 Derfor, saa siger HERREN: Spørg dog rundt blandt Folkene: Hvo hørte mon sligt? Grufulde Ting har hun øvet, Israels Jomfru.

LEUM GOD El fahk, “Siyuk sin mutunfacl nukewa lah nu oasr pacl ma Kain ouiya inge nu sikyak meet. Ouiya na koluk se pa mwet Israel uh oru inge!

14 Forlader Libanons Sne den Almægtiges Klippe, eller udtørres Bjergenes kølige, rislende Vande,

Ya nu oasr pacl wanginla snow fin acn eoteot fulat Lebanon? Ya sungan infacl oyohu we uh nu oasr pacl mihnla?

15 siden mit Folk har glemt mig og ofrer til Løgn? De snubler paa deres Veje, de ældgamle Spor, og vandrer ad Stier, en Vej, der ikke er højnet,

Ma inge finne fahsrna wo, a mwet luk uh mulkinyula. Elos esukak mwe keng nu ke ma sruloala. Elos tukulkul ke inkanek lalos. Elos tia sifilpa fahsr ke ouiya meet ah, A elos fahsr ke inkanek ma tia akilenyuki.

16 for at gøre deres Land til Gru, til evig Spot; hver farende Mand skal grue og ryste paa Hovedet.

Elos orala acn se inge in sie mwe aksangeng, Ma ac srungayukla nwe tok. Elos nukewa su fahsr we ac fah arulana lut ke ma elos liye. Elos ac fah usruk sifalos ke fwefela lalos.

17 Som en Østenstorm splitter jeg dem for Fjendens Ansigt, jeg viser dem Ryg, ej Aasyn paa Vanheldets Dag.

Nga ac fah luselik mwet luk ye mutun mwet lokoalok lalos, Oana ke kutkut uh ukukla ke eng kutulap. Nga ac fah ngetla lukelos, Ac tia kasrelos ke pacl in ongoiya nu selos.”

18 De sagde: »Kom, vi spinder Rænker imod Jeremias! Thi ej glipper Loven for Præsten, ej Raadet for den vise, ej Ordet for Profeten. Kom, lad os slaa ham med Tungen og lure paa alle hans Ord!«

Na mwet uh fahk, “Wona in oasr ma kut oru nu sel Jeremiah! Oasr mwet tol yorosr in luti kut, ac mwet lalmwetmet in aknunakye kut, ac mwet palu in fahkak kas lun God nu sesr. Lela kut in orek loh kikiap lainul ac tia sifil lohng ma el fahk uh.”

19 Lyt, o Herre, til mig og hør min Modparts Ord!

Na nga pre ac fahk, “LEUM GOD, lipsre pre luk, ac porongo ma mwet lokoalok luk inge fahk keik.

20 Skal godt gengældes med ondt? De grov jo min Sjæl en Grav. Kom i Hu, at jeg stod for dit Aasyn for at tale til Bedste for dem og vende din Vrede fra dem!

Ya ma koluk uh pa molin ma wo? A liye, elos pukanak luf se nu sik nga in putatyang nu loac. Esam lah nga tuh tuku nu yurum in kwafe kaclos, ac srike in loangelos liki kasrkusrak lom.

21 Giv derfor deres Sønner til Hunger, styrt dem i Sværdets Vold; Barnløshed og Enkestand ramme deres Kvinder, deres Mænd vorde slagne af Døden, deres ungdom sværdslagne i Krig;

Ke ma inge, LEUM GOD, lela tulik natulos in misa ke masrinsral, ac in anwuki pac ke mweun. Lela mukul uh in misa ke mas ac mwet fusr in anwuki ke mweun. Mutan an in katinmasla, ac wangin tulik natulos.

22 lad der høres et Skrig fra Husene, naar du lader en Mordbande brat komme over dem. Thi de grov en Grav for at fange mig og lagde Snarer for min Fod.

Supwala sie un mwet koluk in kunausya lohm selos ac usla koano uh ke wangin eteya selos. Oru elos in wowoyak ke tuninfong. Mwet inge pukanak sie luf nga in putatyang nu loac, ac oakiya mwe kwasrip in sruokyuwi.

23 Ja du, o HERRE, du kender alle deres Dødsraad imod mig. Tilgiv ikke deres Brøde, slet ikke deres Synd for dit Aasyn, lad dem komme til Fald for dit Aasyn, faa med dig at gøre i din Vredes Stund!

LEUM GOD, kom etu nufon pwapa lalos in uniyuwi. Nikmet nunak munas nu selos ke orekma koluk lalos, ku tulalosla liki ma sufal lalos. Siselosi nu in fohk uh ac kutangulosla. Oru ma inge nu selos in kasrkusrak lom.”