Jeremias 18

1 Det Ord, som kom til Jeremias fra HERREN:

BAWIPA koehoi Jeremiah koe ka phat e lawk teh hettelah a o,

2 »Gaa ned til Pottemagerens Hus! Der skal du faa mine Ord at høre.«

Hlaam kasakkung im cet nateh, hawvah kai ni lawk na poe han, atipouh.

3 Saa gik jeg ned til Pottemagerens Hus, og se, han var i Arbejde ved Drejeskiven.

Hatdawkvah, hlaam kasakkung im lah ka cei teh, hatnavah hlaam kasakkung, hlaam saknae a tabu koe thaw a tawk e hah ka hmu.

4 Og naar et Kar, han arbejdede paa, mislykkedes, som det kan gaa med Leret i Pottemagerens Haand, begyndte han igen og lavede det om til et andet, som han nu vilde have det gjort.

Amhru hoi sak e talai teh hlaam kasakkung e kut dawk hoi a rawk dawkvah, kasakkung ni ama ni ahawi ati e patetlah a katha alouke e bout a sak.

5 Da kom HERRENS Ord til mig:

Hatdawkvah, BAWIPA e lawk teh kai koe a pha.

6 Skulde jeg ikke kunne gøre med eder, Israels Hus, som denne Pottemager? lyder det fra HERREN. Se, som Leret i Pottemagerens Haand er I i min Haand, Israels Hus.

Oe Isarel imthungkhu, hete hlaam kasakkung ni hlaam a sak e patetlah kai ni nangmouh heh na sak thai mahoeh maw, telah BAWIPA ni ati. Hlaam kasakkung e kut dawkvah talaihlaam ao e patetlah oe Isarel imthungkhu nangmouh hai kaie kut dawkvah na o awh.

7 Snart truer jeg et Folk og et Rige med at rykke det op, nedbryde og ødelægge det;

Nâtuek hai uknae thoseh, miphun kong dawk thoseh, phawk hoi ka raphoe vaiteh, ka yei han telah ka dei nakunghai,

8 men naar det Folk, jeg har truet, omvender sig fra sin Ondskab, angrer jeg det onde, jeg tænkte at gøre det.

hote miphun ni ahni taranlahoi ka dei e kecu dawk, hawihoehnae kamlang takhai pawiteh, a lathueng vah hawihoehnae sak hanelah, ka kâcai e hah ka kâhno han.

9 Og snart lover jeg et Folk og et Rige at opbygge og plante det;

Hahoi nâtuek e atueng hai miphun kong dawk thoseh, uknae kong dawk thoseh, ka sak vaiteh, ka kangdue sak han telah ka dei nakunghai,

10 men gør det saa, hvad der er ondt i mine Øjne, idet det ikke hører min Røst, angrer jeg det gode, jeg havde lovet at gøre det.

ka dei e ngai laipalah ka mithmu vah kathoute sak pawiteh, ahni hanlah hawinae ka sak han ka tie hah, let ka kâhno han.

11 Og sig nu til Judas Mænd og Jerusalems Borgere: Saa siger HERREN: Se, jeg skaber eder en Ulykke og udtænker et Raad imod eder; vend derfor om, hver fra sin onde Vej, og bedrer eders Veje og eders Gerninger.

Hatdawkvah, Judah taminaw hoi Jerusalem khokasaknaw koe BAWIPA ni hettelah a dei. KHenhaw! nangmae kong dawk hnokahawi e ka pouk teh, kâtarannae ka pouk lahun, tami pueng ni kahawihoehe nuencang hah kamlang takhai pawiteh, na hringnae khosaknae nuen hah kâthung awh telah tet pouh.

12 Men de svarer: »Nej! Vi vil følge vore egne Tanker og gøre hver efter sit onde Hjertes Stivsind.«

Hateiteh, ahnimouh ni hot teh ngaihawinae kaawm hoeh e doeh ati, ma ni ahawi tie patetlah o awh vaiteh, tami pueng a lungpouk payonnae ni kâ a poe e patetlah sak awh han telah ati awh.

13 Derfor, saa siger HERREN: Spørg dog rundt blandt Folkene: Hvo hørte mon sligt? Grufulde Ting har hun øvet, Israels Jomfru.

Hatdawkvah, BAWIPA ni hettelah a dei. Jentelnaw pacei awh haw, het patet lae apinimaw a thai boi, Isarel tanglakacuem ni takikatho e hno hah a sak toe.

14 Forlader Libanons Sne den Almægtiges Klippe, eller udtørres Bjergenes kølige, rislende Vande,

Lebanon mon talung van e ka bawt e tadamtui hah tami buet touh ni a ceitakhai boimaw. A tengpam hoi ka lawng e tuipading hah a hak boimaw.

15 siden mit Folk har glemt mig og ofrer til Løgn? De snubler paa deres Veje, de ældgamle Spor, og vandrer ad Stier, en Vej, der ikke er højnet,

Ka taminaw ni na pahnim awh dawkvah, patopatang kaawm hoeh e meikaphawk koevah hmuitui a sawi awh. Hote ni vah ayan e lamkaruem a phen sak awh. Picai hoe e lamthung lam a dawn awh.

16 for at gøre deres Land til Gru, til evig Spot; hver farende Mand skal grue og ryste paa Hovedet.

Amamae ram teh yungyoe panuikhai hanelah a ceitakhai awh teh, ka cet kaawm pueng ni kângairu teh a lûsaling sin awh.

17 Som en Østenstorm splitter jeg dem for Fjendens Ansigt, jeg viser dem Ryg, ej Aasyn paa Vanheldets Dag.

Kanîtholae kahlî kathout patetlah tarannaw hmalah, peng kâkayei sak han. A yawthoenae hnin nah ka hmalah tho laipalah ka hnukkhu lah a kamlang takhai han telah ati.

18 De sagde: »Kom, vi spinder Rænker imod Jeremias! Thi ej glipper Loven for Præsten, ej Raadet for den vise, ej Ordet for Profeten. Kom, lad os slaa ham med Tungen og lure paa alle hans Ord!«

Ahnimouh ni tho awh, Jeremiah hah youk awh sei. Bangkongtetpawiteh, vaihmanaw koe e kâlawk kahmat mahoeh, profetnaw koe e lawk hai pout mahoeh, tho awh, pathoe awh sei, a lawk hai bang lah noutna pouh hanh sei, telah ati awh.

19 Lyt, o Herre, til mig og hør min Modparts Ord!

Oe BAWIPA ka kong heh pouk haw, kai ka tarannaw e lawk hah na thai pouh haw.

20 Skal godt gengældes med ondt? De grov jo min Sjæl en Grav. Kom i Hu, at jeg stod for dit Aasyn for at tale til Bedste for dem og vende din Vrede fra dem!

Hnokahawihoehe hah, hnokahawi hoi pathung boimaw. Bangkongtetpawiteh, ka hring nahanelah tangkawm a tai awh. Ahnimouh koehoi ka lungkhueknae roum nahane hoi ahnimouh hanelah hawinae dei hanelah, na hmalah ouk ka kangdue e hah na pahnim pouh hanh.

21 Giv derfor deres Sønner til Hunger, styrt dem i Sværdets Vold; Barnløshed og Enkestand ramme deres Kvinder, deres Mænd vorde slagne af Døden, deres ungdom sværdslagne i Krig;

A canaw hah takang kâhmo sak nateh, tahloi thakaawme kâhmo sak haw. A yunaw hah a due awh vaiteh lahmai la coung awh naseh, a napanaw hah lacik hoi dout awh naseh, karoung lahun e naw hai taran hmuen koe tahloi hoi thei e lah awm awh naseh.

22 lad der høres et Skrig fra Husene, naar du lader en Mordbande brat komme over dem. Thi de grov en Grav for at fange mig og lagde Snarer for min Fod.

Tarankatuknaw hah ahnimouh koe pouk laipalah na pha sak torei teh, a imthung dawk hoi khuika lawk kampaw naseh. Bangkongtetpawiteh, man hanelah na kâcai awh dawkvah, tangkom a tai awh teh, ka khok kâman nahanelah karap a patung awh.

23 Ja du, o HERRE, du kender alle deres Dødsraad imod mig. Tilgiv ikke deres Brøde, slet ikke deres Synd for dit Aasyn, lad dem komme til Fald for dit Aasyn, faa med dig at gøre i din Vredes Stund!

Oe BAWIPA kai thei hanelah a kâcai awh e hah na panue toe. Ahnimae yonnae hah yontha pouh hanh. Na hmaitung vah a payonnae naw hah kahmat sak hanh. Na hmalah kamlet sak nateh na lungkhueknae hnin na vah hottelah sak haw.