Jeremias 18

1 Det Ord, som kom til Jeremias fra HERREN:

Jeremiah khaeah angzo Angraeng ih lok loe hae tiah oh;

2 »Gaa ned til Pottemagerens Hus! Der skal du faa mine Ord at høre.«

angthawk ah loe, laom sahkung im ah caeh tathuk ah, to ah ka lok to kang thaisak han, tiah ang naa.

3 Saa gik jeg ned til Pottemagerens Hus, og se, han var i Arbejde ved Drejeskiven.

To pongah laom sahkung im ah ka caeh tathuk, laom sah kami mah sak ih tok to ka hnuk.

4 Og naar et Kar, han arbejdede paa, mislykkedes, som det kan gaa med Leret i Pottemagerens Haand, begyndte han igen og lavede det om til et andet, som han nu vilde have det gjort.

Amlai long hoiah a sak ih long laom loe, laom sah kami ih ban ah koih pae ving, to pongah anih mah hae tiah ka sak nahaeloe hoih tih, tiah a poek ih baktih toengah anih mah kalah laom to sak let.

5 Da kom HERRENS Ord til mig:

To naah Angraeng ih lok kai khaeah angzoh,

6 Skulde jeg ikke kunne gøre med eder, Israels Hus, som denne Pottemager? lyder det fra HERREN. Se, som Leret i Pottemagerens Haand er I i min Haand, Israels Hus.

Aw Israel imthung takoh, hae laom sah kami baktiah nangcae to ka sah thai mak ai maw? tiah Angraeng mah thuih. Khenah, Aw Israel imthung takoh, laom sah kami ih ban ah amlai long oh baktih toengah, nangcae doeh ka ban ah ni na oh o.

7 Snart truer jeg et Folk og et Rige med at rykke det op, nedbryde og ødelægge det;

Kawbaktih atue ah doeh prae maeto maw, siangpahrang ukkhaih prae maw aphong ving moe, amtimsak pacoengah, amrosak hanah ka thuih naah,

8 men naar det Folk, jeg har truet, omvender sig fra sin Ondskab, angrer jeg det onde, jeg tænkte at gøre det.

acoehaih ka paek ih prae kaminawk mah a sak o ih kasae hmuen hoiah amlaem o let nahaeloe, nihcae nuiah sak han ka poek ih amrohaih to ka zuh let han.

9 Og snart lover jeg et Folk og et Rige at opbygge og plante det;

Kalah atue ah, prae maeto maw, siangpahrang ukhaih prae maw ka sak moe, kang doetsak han, tiah ka thuih,

10 men gør det saa, hvad der er ondt i mine Øjne, idet det ikke hører min Røst, angrer jeg det gode, jeg havde lovet at gøre det.

toe prae mah ka mikhnuk ah sethaih to sah moe, ka lok tahngai ai nahaeloe, nihcae atho ohhaih ka sak pae han, tiah ka thuih ih lok to ka zuh let han.

11 Og sig nu til Judas Mænd og Jerusalems Borgere: Saa siger HERREN: Se, jeg skaber eder en Ulykke og udtænker et Raad imod eder; vend derfor om, hver fra sin onde Vej, og bedrer eders Veje og eders Gerninger.

To pongah khenah, vaihi Angraeng mah, nang hanah sethaih ka sak moe, nang hanah misa ah ohhaih ahmuen to ka suek boeh; to pongah kami boih kasae sakhaih loklam hoiah amlaem oh, na caeh o haih loklam hoiah na sak o ih hmuennawk to pakhrai oh, tiah Judah kaminawk hoi Jerusalem ah kaom kaminawk khaeah thui paeh, tiah ang naa.

12 Men de svarer: »Nej! Vi vil følge vore egne Tanker og gøre hver efter sit onde Hjertes Stivsind.«

Toe nihcae mah, Oep han koi om ai; kaicae loe kaimacae poekhaih baktiah ni ka caeh o han, kasae poekhaih palung mah thuih ih lok baktiah ni kami boih mah ka sak o han, tiah thuih o.

13 Derfor, saa siger HERREN: Spørg dog rundt blandt Folkene: Hvo hørte mon sligt? Grufulde Ting har hun øvet, Israels Jomfru.

To pongah Angraeng mah, Kacuem Israel tangla mah panuet thok hmuen to sak boeh. To baktih kahoih ai hmuennawk to na thaih o vaih maw? tiah Sithaw panoek ai kaminawk khaeah vaihi dueng o noek ah.

14 Forlader Libanons Sne den Almægtiges Klippe, eller udtørres Bjergenes kølige, rislende Vande,

Lebanon mae nui ih dantui loe amkaw vai maw? Kangthla ahmuen hoiah kalong angqai parai tuinawk loe kang o tih maw?

15 siden mit Folk har glemt mig og ofrer til Løgn? De snubler paa deres Veje, de ældgamle Spor, og vandrer ad Stier, en Vej, der ikke er højnet,

Toe kai ih kaminawk mah loe kai to pahnet o, tidoeh athum ai sakcop ih krangnawk khaeah hmuihoih to a thlaek o, krangnawk mah nihcae to canghnii ah pazui o ih loklam kangquem ah caeh haih moe, amthaeksak, kahoih loklam ah caehsak ai, tuk ai ih kasae loklam ah ni a caehsak.

16 for at gøre deres Land til Gru, til evig Spot; hver farende Mand skal grue og ryste paa Hovedet.

To tiah nihcae mah angmacae ih prae to amro o sak moe, minawk mah kasae thuihaih ah oh poe; to lam taengah kacaeh kaminawk loe dawnrai o moe, lu haek o.

17 Som en Østenstorm splitter jeg dem for Fjendens Ansigt, jeg viser dem Ryg, ej Aasyn paa Vanheldets Dag.

Ni angyae bang ih takhi baktiah, nihcae to misanawk hmaa ah kam hetsak han; raihaih a tongh o na niah, nihcae han mikhmai patuek ai ah, ka hnukbang ih kaeng to ka patuek lat han, tiah thuih.

18 De sagde: »Kom, vi spinder Rænker imod Jeremias! Thi ej glipper Loven for Præsten, ej Raadet for den vise, ej Ordet for Profeten. Kom, lad os slaa ham med Tungen og lure paa alle hans Ord!«

To naah nihcae mah, Sithaw lok patuk qaimanawk, poekhaih kahoih paek palungha kaminawk hoi lok taphong tahmaanawk a tawnh o boeh pongah, Angzo oh, Jeremiah hae hum hanah pacaeng o si. Angzo oh, Jeremiah to zaehaih net o si, a thuih ih loknawk doeh tahngai pae o hma si, tiah thuih o.

19 Lyt, o Herre, til mig og hør min Modparts Ord!

Aw Angraeng, tahngai ah, kai zaehaih net kaminawk ih lok to tahngai ah.

20 Skal godt gengældes med ondt? De grov jo min Sjæl en Grav. Kom i Hu, at jeg stod for dit Aasyn for at tale til Bedste for dem og vende din Vrede fra dem!

Kahoih hmuen to kasae hmuen hoiah na pathok han maw? Nihcae loe ka hinghaih aphum hanah tangqom takaeh o boeh. Nihcae hoihhaih kawng to thuih moe, nihcae khae hoi palung na phuihaih paqoi let hanah, na hmaa ah kang doet, tito panoek ah.

21 Giv derfor deres Sønner til Hunger, styrt dem i Sværdets Vold; Barnløshed og Enkestand ramme deres Kvinder, deres Mænd vorde slagne af Døden, deres ungdom sværdslagne i Krig;

Toe nihcae to sumsen hoiah athii longsak ah loe, a caanawk to khokhahaih tongsak ah; a caanawk duek o pongah, nihcae ih zu loe lamhmai ah om o nasoe; saning coeh kaminawk to hum o nasoe loe, thendoengnawk to misatukhaih ahmuen ah sumsen hoiah hum o nasoe.

22 lad der høres et Skrig fra Husene, naar du lader en Mordbande brat komme over dem. Thi de grov en Grav for at fange mig og lagde Snarer for min Fod.

Nihcae tuk hanah misa na kawk naah, nihcae imthung hoiah hanghaih lok to angthaih nasoe; nihcae loe kai kraksak hanah tangqom takaeh o, ka khok aman hanah thaang ang patung pae o.

23 Ja du, o HERRE, du kender alle deres Dødsraad imod mig. Tilgiv ikke deres Brøde, slet ikke deres Synd for dit Aasyn, lad dem komme til Fald for dit Aasyn, faa med dig at gøre i din Vredes Stund!

Toe, Angraeng, nihcae mah kai hum han thuih ih loknawk to na panoek; nihcae zaehaih to tahmen hmah, na mikhnuk ah nihcae zaehaih to takhoe pae hmah, na hmaa ah nihcae to va o nasoe loe, palung na phuihaih atue phak naah, nihcae to lokcaek ah.