Jeremias 16

1 HERRENS Ord kom til mig saaledes:

To pacoengah Angraeng ih lok kai khaeah angzoh moe,

2 Du skal ikke tage dig en Hustru og ikke have Sønner eller Døtre paa dette Sted.

hae ahmuen ah zu na la mak ai, caa nongpanawk hoi nongpatanawk doeh na sah mak ai.

3 Thi saa siger HERREN om de Sønner og Døtre, der fødes paa dette Sted, og om Mødrene, som føder dem, og Fædrene, som avler dem i dette Land:

Hae ahmuen ah tapen capanawk hoi canunawk, nihcae tapen amnonawk hoi nihcae sah ampanawk kawng pongah, Angraeng mah hae tiah thuih,

4 En smertefuld Død skal de dø; der skal ikke holdes Dødeklage over dem, og de skal ikke jordes; til Gødning paa Marken skal de blive. De skal omkomme ved Sværd og Hunger; deres Lig skal være Himmelens Fugle og Jordens Dyr til Æde.

nihcae loe kasae duekhaih hoiah dueh o tih; nihcae to qah o haih mak ai, aphum doeh aphum o mak ai; nihcae loe long nuiah aek baktiah ni om o tih; sumsen hoi khokhahaih mah nihcae to paduek tih; nihcae qoknawk loe van ih tavaanawk hoi taw ih moi kasannawk han buh ah om tih.

5 Thi saa siger HERREN: Kom ikke i Sorgens Hus, gaa ikke til Klage, vis dem ikke Medynk, thi jeg tager min Fred fra dette Folk, lyder det fra HERREN, baade Naade og Barmhjertighed;

Angraeng mah hae tiah thuih; hae kaminawk khae hoiah ka monghaih, amlunghaih hoi palungnathaih to ka lak ving boeh pongah, dueh kami im ah akun hmah, qah haih hmah loe, palung doeh sae haih hmah, tiah Angraeng mah thuih.

6 og store og smaa skal dø i dette Land og ikke jordes. De skal ikke holde Dødeklage eller ridse Huden eller klippe sig for deres Skyld,

Kathoeng kalen tih ai nihcae loe hae prae ah dueh o boih tih; mi mah doeh nihcae to aphum mak ai, qah haih kami doeh om mak ai, nihcae pongah angmah hoi angmah ang aat kami om mak ai, sam aat kami doeh om mak ai.

7 bryde Brød til en, der har Sorg, til Trøst for den døde, eller kvæge ham med Trøstebæger for Fader og Moder.

Kadueh qah haih kaminawk pathloep hanah, buh thaak pae kami mi doeh om o mak ai; ampa hoi amno to duek pongah palungsae kaminawk pathloep hanah tui boengloeng paek kami doeh om mak ai.

8 Og kom ikke i et Gildehus for at sidde iblandt dem og spise og drikke;

Nang loe poihsakhaih ahmuen ah caeh hmah, nihcae hoi doeh nawnto anghnu hmah, nawnto nae hmah loe, caa hmah.

9 thi saa siger Hærskarers HERRE, Israels Gud: Se, for eders Øjne og i eders Dage gør jeg paa dette Sted Ende paa Fryderaab og Glædesraab, Brudgoms Røst og Bruds Røst.

Misatuh kaminawk ih Angraeng, Israel Sithaw mah, Khenah, hae ahmuen hoiah anghoehaih lok, oephaih lok, zu la thendoeng ih lok hoi sava sah tangla ih loknawk to nangcae dung hoi nangcae hmaa roe ah ka boengsak han, tiah thuih.

10 Naar du forkynder dette Folk alle disse Ord, og de siger til dig: »Hvorfor udtaler HERREN al den store Ulykke over os, og hvad er det for en Brøde og Synd, vi har gjort mod HERREN vor Gud?«

Hae kaminawk khaeah hae loknawk hae na thuih pae naah, nihcae mah, Tipongah Angraeng mah hae baktih kalen parai amrohaih kaicae nuiah phaksak loe? Tih hmuen maw ka sakpazae o? Ka Angraeng Sithaw nuiah tih zaehaih maw ka sak o? tiah thuih o naah,

11 svar dem saa: Fordi eders Fædre forlod mig, lyder det fra HERREN, og holdt sig til andre Guder og dyrkede og tilbad dem; mig forlod de og holdt ikke min Lov;

nihcae khaeah, nam panawk mah kai ang pahnawt o moe, kalah sithawnawk hnukah bang o, nihcae ih tok to a sak pae o moe, a bok o; kai ang pahnawt o moe, ka patuk ih lok to pazui o ai;

12 og I bærer eder værre ad end eders Fædre, thi se, I vandrer hver efter sit onde Hjertes Stivsind uden at høre mig;

nangcae loe nam panawk pongah kanung kue hmuen to na sak o; khenah, ka lok tahngai han ai ah, kasae angmah ih palung mah thuih ih lok baktih toengah caeh o boih.

13 derfor slænger jeg eder bort fra dette Land til et Land, I ikke kender, saa lidt som eders Fædre, og der skal I dyrke andre Guder baade Dag og Nat; thi jeg vil ikke give eder Naade.

To pongah hae prae thung hoiah nangcae hoi nam panawk mah panoek vai ai ih prae ah kang vah o ving han; to ahmuen ah khoving khodai kalah sithawnawk ih tok to na sah o tih; to ahmuen ah kang pahnawt o sut han, tiah Angraeng mah thuih.

14 Se, derfor skal Dage komme, lyder det fra HERREN, da det ikke mere hedder: »Saa sandt HERREN lever, der førte Israeliterne op fra Ægypten!«

To pongah, khenah, Israel kaminawk Izip prae hoi zaehoikung, Angraeng loe hing, tiah thuihhaih om mak ai boeh;

15 men: »Saa sandt HERREN lever, der førte Israeliterne op fra Nordens Land og alle de Lande, til hvilke han havde stødt dem bort!« Og jeg fører dem hjem til deres Land, som jeg gav deres Fædre.

toe kaminawk mah, Aluek bang prae thung hoi Israel caanawk loisakkung, Angraeng loe hing tangtang, tiah thui o tih; nihcae to ampanawk khaeah ka paek ih prae ah ka caeh haih let han, tiah Angraeng mah thuih.

16 Se, jeg sender Bud efter Fiskere i Mængde, lyder det fra HERREN, og de skal fiske dem; og siden sender jeg Bud efter Jægere i Mængde, og de skal jage dem fra hvert Bjerg, hver Høj og Klippernes Kløfter.

Khenah, pop parai tanga naeh kaminawk to ka patoeh han, nihcae mah tanga naeh baktiah naeh o tih; moi kah kop kaminawk to ka patoeh bae han, nihcae mah moi zoep baktiah mae, maesom hoi thlungkhaw thung boih ah pakrong o tih, tiah Angraeng mah thuih.

17 Thi mine Øjne er rettet paa alle deres Veje; de er ikke skjult for mig, og deres Brøde er ikke dulgt for mine Øjne.

Nihcae caehhaih loklam to ka khet boih, nihcae loe ka hmaa hoi anghawk o ving thai ai, nihcae sakpazaehaih doeh ka hnuk han ai ah anghawk thai mak ai.

18 Og først giver jeg dem tvefold Gengæld for deres Brøde og Synd, fordi de vanhelligede mit Land med deres væmmelige Guders Aadsler og fyldte min Arvelod med deres Vederstyggeligheder.

Nihcae mah ka prae to amhnong o sak moe, qawk ah ka toep ih kaimah ih long to panuet thok kadueh qok hoi krang hoiah koi o sak pongah, a sakpazae o haih hoi a zae o haihnawk baktiah alet hnetto ka pathok han.

19 Herre, min Styrke, mit Værn, min Tilflugt i Nødens Stund! Til dig skal Folkeslag komme fra den vide Jord og sige: »Vore Fædre arved kun Løgn, Afguder, ingen af dem hjælper.

Aw Angraeng, nang loe raihaih ka tong naah ka thacakhaih, ka buephaih kacak sipae ah na oh; long boenghaih ahmuen hoiah Gentel kaminawk nang khaeah angzo o ueloe, Kaicae ampanawk loe lok amlai, tidoeh avang ai, atho kaom ai hmuennawk ni qawk ah toep o tangtang, tiah thui o tih.

20 Kan et Menneske lave sig Guder? De er dog ikke Guder!«

Kami mah Sithaw tang ah kaom ai, sithaw rumramnawk to angmah hanah sak maw?

21 Se, derfor lader jeg dem mærke, denne Gang lader jeg dem mærke min Haand og min Styrke; og de skal kende, at mit Navn er HERREN.

To pongah, khenah, nihcae to ka panoeksak han, ka ban hoi ka thacakhaih to vaihi nihcae khaeah ka panoeksak han; to naah ni nihcae mah kai ih ahmin loe Angraeng ni, tiah panoek o tih.