< Jeremias 15 >
1 Da sagde HERREN til mig: Om saa Moses og Samuel stod for mit Aasyn, vilde mit Hjerte ikke vende sig til dem. Jag dette Folk bort fra mit Aasyn!
A LAILA, olelo mai la o Iehova ia'u, Ina i ku mai o Mose, a me Samuela imua o'u, aole no e kau ko'u manao ma keia poe kanaka. E kiola ia lakou mai ko'u alo aku, a e puka aku lakou iwaho.
2 Og naar de spørger dig: »Hvor skal vi gaa hen?« saa svar dem: Saa siger HERREN: Hvo Dødens er, til Død, hvo Sværdets er, til Sværd, hvo Hungerens er, til Hunger, hvo Fangenskabets er, til Fangenskab!
A ina e olelo mai lakou ia oe, Mahea makou e puka aku ai? Alaila, e olelo oe ia lakou, Ke olelo mai nei o Iehova penei, O ka poe no ka make, i ka make no; a o ka poe no ka pahikaua, i ka pahikaua no; a o ka poe no ka wi, i ka wi no; a o ka poe no ka lawepioia, i ka lawepioia no.
3 Jeg sætter fire Magter over dem, lyder det fra HERREN: Sværdet til at slaa ihjel, Hundene til at slæbe bort, Himmelens Fugle og Jordens Dyr til at æde og ødelægge.
A e hookau aku au maluna o lakou i na mea eha, wahi a Iehova; o ka pahikaua e pepehi; o na ilio e haehae; o na manu o ka lani, a me na holoholona o ka honua, e ai, a e hoopau.
4 Jeg gør dem til Rædsel for alle Jordens Riger for Ezekias's Søns, Kong Manasse af Judas, Skyld, for alt, hvad han gjorde i Jerusalem.
A e haawi no wau e laweia lakou i na aina a pau o ka honua nei, no Manase, ke keiki a Hezekia, ke alii o ka Iuda, no ka mea ana i hana'i ma Ierusalema.
5 Hvo føler, Jerusalem, for dig, hvo ynker dig vel, hvo bøjer af fra Vejen og spørger til dig?
No ka mea, owai ka mea aloha aku ia oe, e Ierusalema? Owai ka mea kumakena ia oe? Owai auanei ka mea e huli ae, e ninau i kou noho ana?
6 Du vragede mig, saa lyder det fra HERREN, du veg bort. Jeg udrækker Haanden, udsletter dig, træt af at ynkes.
Ua haalele mai oe ia'u, wahi a Iehova, ua hoi hope oe. Nolaila, e kikoo ku e aku au i ko'u lima ia oe, a e luku ia oe; no ka mea, ua uluhua wau i ka mihi ana.
7 Med Kasteskovl kaster jeg dem i Landets Porte, mit Folk gør jeg barnløst og til intet; de vendte ej om.
E hoolulu aku au ia lakou i ka peahi lulu ma na pukapa o ka aina; e hoonele au ia lakou i na keiki, e luku aku no au i ko'u poe kanaka; aole lakou i huli, mai ko lakou aoao mai.
8 Flere end Havets Sandskorn bliver deres Enker. Jeg sender over Ynglingens Moder ved Middag en Hærger, brat lader jeg Angst og Rædsel falde paa hende.
E oi aku ka nui o ko lakou wahinekanemake ia'u i ko ke one o ke kai. I ke awakea, e hoopuka no au maluna o lakou, maluna hoi o ka makuwahine o ka poe ui, i poe luku. E hoopuka no au maluna ona me ka hoohikilele ka makau a me ka weliweli.
9 Syvsønnemoder vansmægter, opgiver Aanden, hendes Sol gaar alt ned ved Dag, hun beskæmmes og blues. De overblevne giver jeg til Sværdet for Fjendernes Øjne, lyder det fra HERREN.
Mae wale aku ka mea i hanau i na mea ehiku, e kaili ana ke ea. Ua napoo kona la i ke ao okoa; ua hilahila oia, ua hoopalaimaka hoi. A e haawi no wau i ke koena o lakou i ka pahikaua imua o ko lakou poe enemi, wahi a Iehova.
10 Ve mig, min Moder, at du fødte mig, en Tvistens og kivens Mand for Alverden! Jeg gav eller modtog ej Laan, og de bander mig alle.
Auwe hoi au, e kuu makuwahine, no ka mea, ua hanau mai oe ia'u, he kanaka hakaka, he kanaka paio no ko ka honua a pau! Aole au i hoolimalima kala ma ke kuala, aole hoi i aie kala ma ke kuala; aka, ke hailiili mai nei kela mea keia mea o lakou ia'u.
11 HERREN sagde: Sandelig, jeg løser dig, at det maa gaa dig vel. Sandelig, jeg lader Fjenden bønfalde dig i Ulykkens og Trængselens Tid.
I mai la o Iehova, He oiaio, e pomaikai ana kou poe i koe; oiaio, na'u no e mea aku, a e hana maikai ae ka enemi ia oe i ka manawa poino, a i ka manawa popilikia.
12 Sønderbryder man Jern, Jern fra Norden, og Kobber?
Na ka hao anei e uhaki i ka hao o ke kukulu akau, a me ke keleawe?
13 Din Rigdom og dine Skatte giver jeg hen til Rov, ikke for Betaling, men til Straf for alle dine Synder i alle dine Landemærker;
A e haawi no wau i kou waiwai, a me kou ukana, no ka hoopio me ka uku ole ia mai, a oia hoi no kou hewa a pau, a aia no ia ma kou mau mokuna a pau.
14 jeg lader dig trælle for dine Fjender i et Land, du ikke kender, thi Ild luer op i min Vrede; den brænder mod eder.
A na'u no e hoohele ia oe, me kou poe enemi a iloko o ka aina au i ike ole ai; no ka mea, ua hoaia ke ahi i kuu inaina, a e a no ia maluna o oukou.
15 Du kender det, HERRE, kom mig i Hu, tag dig af mig; hævn mig paa dem, som forfølger mig, vær ikke langmodig, saa jeg rives bort! Vid, at for din Skyld bærer jeg Haan
E Iehova, ua ike no oe: e hoomanao mai oe ia'u, a e ike mai hoi ia'u, a e hooponopono mai oe ia'u i ka poe hoomaau mai ia'u. Mai lawe aku oe ia'u, i kou ahonui ana. E ike oe, nou no wau i kaikai ai i ka hilahila.
16 fra dem, der lader haant om dit Ord; ryd dem ud! Men mig blev dit Ord til Fryd og til Hjertens Glæde; thi dit Navn er nævnet over mig, HERRE, Hærskarers Gud.
Ua loaa no kau mau olelo, a ai no wau ia mau mea; a lilo kau olelo ia'u i mea olioli, a i mea hoi e hauoli ai ko'u naau: no ka mea, ua kapaia wau ma kou inoa, E Iehova, ke Akua o na kaua.
17 Ikke sad jeg og jubled i glades Lag; grebet af din Haand sad jeg ene, thi du fyldte mig med Harme.
Aole au i noho ma ka aha o ka poe hoowahawaha, aole hoi au i olioli; noho kaawale au, no kou lima; no ka mea, ua hoopiha mai oe ia'u i ka ukiukiia.
18 Hvorfor er min Smerte evig, ulægeligt mit Saar? Det vil ikke læges. Du blev mig som en skuffende Bæk, som Vand, der sviger.
No ke aha la i mau ai ko'u eha, a ola ole hoi ko'u hahauia, a hoole hoi i ka hoolaia? E lilo anei oe ia'u e like loa me na wai hoopunipuni, mau ole?
19 Derfor saa siger HERREN: Omvender du dig, vil jeg omvende dig, saa du staar for mit Aasyn; giver du det ædle, ej det uædle, Vækst, skal du være som min Mund. De skal vende om til dig, du ikke til dem.
Nolaila, ke olelo mai nei o Iehova penei, Ina hoi mai oe, alaila, e hoihoi mai no wau ia oe, a e ku no oe imua o'u: a ina e lawe aku oe i ka mea pono, mai ka mea hewa aku, alaila, e like auanei no oe me ko'u waha. E hoi mai lakou ia oe, aka, mai hoi aku oe ia lakou.
20 Jeg gør dig for dette Folk til en Kobbermur, ingen kan storme; de skal kæmpe mod dig, men ikke faa Overhaand over dig, thi jeg er med dig for at frelse og redde dig, lyder det fra HERREN.
A e hoolilo wau ia oe i pa keleawe paa loa no keia poe kanaka; a e kaua mai no lakou ia oe, aka, aole lakou e lanakila mai maluna ou; no ka mea, owau pu no me oe, e hoola ia oe, a e hoopakele ia oe, wahi a Iehova.
21 Jeg redder dig af ondes Vold og frier dig af Voldsmænds Haand.
A e hoopakele aku au ia oe, mai ka lima aku o ka poe hewa, a e hoolapanai aku au ia oe, mai loko aku o ka lima o ka poe hooweliweli.