Jeremias 12

1 Herre, Retten er din, naar jeg trætter med dig, og dog maa jeg tale med dig om Ret. Hvi følger Lykken de gudløses Vej, hvi er alle troløse trygge?

In kare kinde duto, yaye Jehova Nyasaye, sa moro amora makelo bucha e nyimi. To kata kamano we mondo awuoye kodi kuom ngʼado bura mari makare: Ere gima omiyo yore mag joma timbegi mono dhi maber? Angʼo momiyo jogo maonge yie odak maber?

2 Du planter dem, og de slaar rod, de trives og bærer Frugt. De har dig i Munden, men ikke i Hjertet.

Isepidhogi, kendo tiendegi osenyaa; gidongo kendo ginywolo olemo. Wechegi osiko e dhogi kinde duto to chunygi bor kodi.

3 Du, HERRE, du kender mig, ser mig og prøver mit Hjertelag mod dig. Riv dem bort som Faar til Slagtning, vi dem til Blodbadets Dag!

Kata kamano ingʼeya, yaye Jehova Nyasaye; inena kendo ipimo pacha kaka aparo kuomi. Ywagi tenge kaka rombo mitero kar yengʼo! Ketgi tenge ne odiechieng yengʼo!

4 (Hvor længe skal Landet sørge, al Markens Urter visne? For Indbyggernes Ondskabs Skyld omkommer Dyr og Fugle; thi man siger: »Han skuer ikke, hvorledes det vil gaa os.«)

Nyaka karangʼo ma piny biro siko kotwo kendo lum motwi e lege ner? Nikech joma odak e iye timbegi mono, le kod winy osetho. Kata kamano, jogo wacho, “Ok none gima timorenwa.”

5 »Naar Fodgængere løber dig træt, hvor kan du da kappes med Heste? Og er du ej tryg i et fredeligt Land, hvad vil du saa gøre i Jordans Stolthed?

Ka isepiem gi jogo mawuotho gi tielo ma gioli, to ere kaka inyalo piem gi farese? Ka ichwanyori e piny man-gi kwe, ere kaka inyalo wuotho e bungu man Jordan?

6 Thi selv dine Brødre og din Faders Hus er troløse imod dig, selv de skriger af fuld Hals efter dig; tro dem ikke, naar de giver dig gode Ord!«

Oweteni ma jo-dalau bende osendhogi; kendo gisegolo ywak maduongʼ ka gikwedi. Kik igen kuomgi, kata obedo ni giwuoyo maber kuomi.

7 Mit Hus har jeg opgivet, bortstødt min Arvelod, givet min elskede hen i hendes Fjenders Haand.

“Anajwangʼ oda, anabol girkeni maga; anachiw ngʼatno mahero e lwet wasike.

8 Min Arvelod blev for mig som en Løve i Skoven, den løftede Røsten imod mig, derfor maa jeg hade den.

Girkeni osebedona ka sibuor manie bungu. Orutona; omiyo amon kode.

9 Er min Arvelod blevet mig en spraglet Fugl, omgivet af Fugle? Lad alle de vilde Dyr samles, hent dem hid for at æde!

Donge girkeni maga osebedona ka kweth mag achudhe, ma achudhe mamoko lworo mondo okedgo? Dhi kendo ichok le mag bungu duto; kelgi mondo gikidh joga.

10 Hyrder i Mængde ødelægger min Vingaard, nedtramper min Arvelod, min yndige Arvelod gør de til øde Ørk;

Jokwath mangʼeny biro ketho puotha mar mzabibu kendo ginyon puotha; gibiro loko puotha mamiyo bedo puodho motwo mojwangʼ.

11 de lægger den øde, den sørger øde for mit Aasyn. Hele Landet er ødelagt, thi ingen brød sig om det.

Enobed puodho mojwangʼ, motwo, kendo machalo gunda e nyima; pinyno duto noyugno nikech onge ngʼama dewe.

12 Over alle Ørkenens nøgne Høje kom Hærværksmænd. Thi HERREN har et Sværd; det fortærer alt fra den ene Ende af Landet til den anden; intet Kød har Fred.

Kuonde duto mag ongoro motingʼore gi malo mantiere kama otwo, joketho nopongʼ, nimar ligangla Jehova Nyasaye notiekgi, koa e tungʼ piny konchiel nyaka komachielo; maonge ngʼama notony.

13 De saaede Hvede og høstede Torne, sled til ingen Gavn og blev til Skamme med deres Afgrøde for HERRENS glødende Vredes Skyld.

Ginipidh ngano makmana ginikaa kuthe; gini nyagre gi tich to onge ohala ma giniyudi. Omiyo yuduru wichkuot mar keyo maru nikech mirimb Jehova Nyasaye mager.”

14 Saa siger HERREN om alle mine onde Naboer, der rører den Arvelod, jeg gav mit Folk Israel i Eje: Se, jeg rykker dem op af deres Land, og Judas Hus rykker jeg op midt iblandt dem.

Ma e gima Jehova Nyasaye wacho: “To ne jobatha duto ma timbegi mono mamayo joga Israel girkeni mane amiyogi, anapudhgi e pinjegi kendo anagol od Juda e diergi.

15 Men siden, naar jeg har rykket dem op, forbarmer jeg mig atter over dem og bringer dem hjem, hver til sin Arvelod og hver til sit Land.

To bangʼ ka asegologi, anakechgi kendo, bende anaduog moro ka moro ir girkeni mare owuon kod pinye owuon.

16 Hvis de da lærer mit Folks Veje, saa de sværger ved mit Navn: »Saa sandt HERREN lever!« ligesom de lærte mit Folk at sværge ved Ba'al, skal de opbygges iblandt mit Folk.

Kendo ka gipuonjore maber yore mag joga kendo gikwongʼore gi nyinga, kagiwacho ni, ‘Akwongʼora gi nying Jehova Nyasaye mangima,’ mana kaka negipuonjo joga mondo okwongʼre ne Baal, eka gibiro dak e dier joga.

17 Men hører de ikke, rykker jeg et saadant Folk helt op og tilintetgør det, lyder det fra HERREN.

To ka oganda moro amora ok dwar chiko ite, to anapudhe chuth mi atieke,” Jehova Nyasaye ema owacho.