Jakob 1
1 Jakob, Guds og den Herres Jesu Kristi Tjener, hilser de tolv Stammer i Adspredelsen.
Ahtu Jisu Kristo gv okv Pwknvyarnv gv pakbu akobv rinv, Jems lokv: Pwknvyarnv gv nyi bv rinvdonv nyiamooku mvnwng lo tolobolo bv doogodoyit karnv vdwa kumrwklvtaksinam gaam am jilwk dunv.
2 Mine Brødre! agter det for idel Glæde, naar I stedes i mange Haande Prøvelser,
Ngoogv ajin vdw, vdwlo nonugv lamtv lo nvgwng mvnwng gv hindwkkaku ngv aajvka um alv yanvbv mvngpu gvya tvlaka,
3 vidende, at eders Tros Prøve virker Udholdenhed;
Vkvlvgavbolo nonu chindu vdwlo nonugv mvngjwng namv jwngjwk dubv ritvrinyi vkvnv hindwkkaku namv doodu, kaakakunamv vv nonugv rilagvnv am paamu dunv.
4 men Udholdenheden bør medføre fuldkommen Gerning, for at I kunne være fuldkomne og uden Brøst, saa I ikke staa tilbage i noget.
Hinchingla rinamv nonugv lamtv mvnwng lo gimup momabv vnggvla ridubv mvrung dunv, vkvlvgavbolo hoka nonu rvbwngching laduku okv ripwngrinya laduku, oguguka achialin manamgo kaama laduku.
5 Men dersom nogen af eder fattes Visdom, han bede derom til Gud, som giver alle gerne og uden Bebrejdelse, saa skal den gives ham.
Vbvritola nonu gvlo mvngkimvnglak madu bolo, Pwknvyarnvnyi kumrung tvlaka, hv nonua jire; ogulvgavbolo Pwknvyarnv jinwngnam dvdv nga okv mvnwng nga jinv ngv.
6 Men han bede i Tro, uden at tvivle; thi den, som tvivler, ligner en Havets Bølge, der drives og kastes af Vinden.
Vbvritola vdwlo nonu kumredw, nonu mvngjwng rungto laka okv ogumvnwng nga mvngngum dvdvla riyoka. Yvvdw mvngngum la ridudw hv svmasa lvralvpa lo doori mila oogv sibu nuunam aingbv ridunv.
7 Ikke maa nemlig det Menneske mene, at han skal faa noget af Herren,
Nonu oogv aingbv ridubolo, nonugv mvngrum aralo mvngla manv okv rinam dvdvlo mvngpi lakmanv, Ahtu gvlokv nonu oguguka paanvpv mvngla rungmare.
8 en tvesindet Mand, som han er, ustadig paa alle sine Veje.
9 Men den Broder, som er ringe, rose sig af sin Højhed,
Heema bv rinv kristan vdwv vdwlo Pwknvyarnv heema lokv nyitv dukubv bunua laacha rekudw um mvngpu rungto laka,
10 den rige derimod af sin Ringhed; thi han skal forgaa som Græssets Blomst.
okv nyitv bv rinv kristan vdwv vdwlo Pwknvyarnv heema dubv bunua laalu rikudw vvka mvngpu rungto laka. Vkvlvgavbolo nyitv vdwv mootum apung gv siriuriua nam aingbv riri nvpv.
11 Thi Solen staar op med sin Hede og hentørrer Græsset, og dets Blomst falder af, og dens Skikkelses Ynde forsvinder; saaledes skal ogsaa den rige visne paa sine Veje.
Doonyi gv chaatarchanya ikunyi agurusok lakula okv nvsinnvmwng nga sinsuk mola kaayuk duku; ho apung ngv hoolahuaa duku, okv vkvgv kaapu vka nyeduku. Oogv aingbv bunu korvpachu rikwng jvka nyitv ngv nyenam bv nyereku.
12 Salig den Mand, som holder Prøvelse ud; thi naar han har staaet Prøve, skal han faa Livets Krans, som Herren har forjættet dem, der elske ham.
Hindwkkaku nga hinjeka yvvdw mvngjwng nga vngdwng bv vvpvla ridunv hv himpu am paare, vkvlvgavbolo vdwlo bunu vkvnv rikwhingkw namv vngbo rikudw, Pwknvyarnv gv paknam vdwa jidubv vla milvpvvnam oogv turnam amin am bunugv paasvnga bunu paareku.
13 Ingen sige, naar han fristes: „Jeg fristes af Gud‟; thi Gud kan ikke fristes af det onde, og selv frister han ingen;
Ngonu svkvnv pokayarka namgo aajvka, “si Pwknvyarnv gvlo aadunv vla mirung mabvka.” Vkvlvgavbolo Pwknvyarnv alvmanv lokv pokayarka madunv, okv nw awv yvvnyika pokayarka madunv.
14 men enhver fristes, naar han drages og lokkes af sin egen Begæring;
Vbvritola ngonua pokayarka la ridunam si vdwlo ngonu mvngjimvngrio la okv atubogv alvmanv mvngnam lokv kuplwksudu.
15 derefter, naar Begæringen har undfanget, føder den Synd, men naar Synden er fuldvoksen, føder den Død.
Vbvrinamv ngonugv alvmanv mvngjimvngro nama gvvbum pvvku lokv okv rimur am kuu bv bvnglin duku; okv rimure, vdwlo akomaring rikudw, vv sinam bv bvngdu kunv.
16 Farer ikke vild, mine elskede Brødre!
Ngoogv ajin vdwv, Kupku yoka!
17 Al god Gave og al fuldkommen Gave er ovenfra og kommer ned fra Lysenes Fader, hos hvem der ikke er Forandring eller skiftende Skygge.
Alvnv amin dvdv ngv okv ogumvnwng vjvgv rilak rikunamv nyidomooku lokv aadunv; vv Pwknvyarnv gv lokv aadunv, nyidomooku gv ungbiatata gvnv nga Pwklinyarlinnv ngv, oogv vdwloka akupav manv vmajvka kanv kaamanv.
18 Efter sin Villie fødte han os ved Sandheds Ord, for at vi skulde være en Førstegrøde af hans Skabninger,
Vkvlvgavbolo ninyigv pwknamyarnam dvdvlo ngonuv atuake lo doocho modukubv vla, ninyigv awgv mvngnam lokv ngv vkvgv jvjvrungnv gaam lokv ngonua laalwk toku.
19 I vide det, mine elskede Brødre. Men hvert Menneske være snar til at høre, langsom til at tale, langsom til Vrede;
Ngoogv ayanam ajin vdwv, sum mvnggap tvlaka! nyi mvnwng ngv nonu baapu alvbv tvvgap rungto laka, vbvritola gaam minam am tapv bv minto laka okv dokchachaba nvgobv riyoka.
20 thi en Mands Vrede udretter ikke det, som er ret for Gud.
Nyia haachi gv sakcha namv Pwknvyarnv gv darwkchongjor mvngdung nga paama dunv.
21 Derfor, aflægger alt Smuds og Levning af Slethed, og modtager med Sagtmodighed Ordet, som er indplantet i eder, og som formaar at frelse eders Sjæle.
Vkvlvgabv ogumvnwng gv kasingkanyak okv alvmanv rigvdogvnam dvdv nga um kayu tvkuka. Oogv nonua ringlin lajikunv, Pwknvyarnv gvlo laklwk sutoka okv nonugv haapok lo vkvgv gamchar jilwk nama laarwk suto laka.
22 Men vorder Ordets Gørere og ikke alene dets Hørere, hvormed I bedrage eder selv.
Nonuno ninyigv gamchar am tvvnv mvngchik gobv ridula atu nvnga kupsu yoka; vbvmayabv gamchar yanga tvvla rinvdagnv gobv rito laka.
23 Thi dersom nogen er Ordets Hører og ikke dets Gører, han ligner en Mand, der betragter sit legemlige Ansigt i et Spejl;
Nonu gamchar am tvvnvgobv ridula, vbvritola rinvdaknv gobv rima dubolo nonuno vkvnv nyi aingbv ridu oogv tumuyalu lo awv nyukmu am bunu atubogv oguaingbv ripvdw kaasu mvngchik sunam aingbv ridu.
24 thi han betragter sig selv og gaar bort og glemmer straks, hvordan han var.
Bunu atubogv aw am lvkingo alvjvbv kaasu pikula okv vngreku okv vjakpiak bv bunugv aw kaasu nama oguaingbv ripvdw um mvngpa sukumare.
25 Men den, som skuer ind i Frihedens fuldkomne Lov og holder ved dermed, saa han ikke bliver en glemsom Tilhører, men en Gerningens Gører, han skal være salig i sin Gerning.
Vbvritola oogv nyi am ajarabi bv rimu kujinv Pvbv rvbwngchingnv um alvjvbv kaanvk chikvk la, okv alvjvbv tvvgap la okv tvvnam mvngchik bv tvvmabv okv vbv mvngpa mabv rimabv okv vbvritola rinvdaknv gobv ribolo—nonuno ogugo ridudw Pwknvyarnv nonua boktalwkjire.
26 Dersom nogen synes, at han dyrker Gud, og ikke holder sin Tunge i Tømme, men bedrager sit Hjerte, hans Gudsdyrkelse er forgæves.
Nonu yvvla mvngdunv nonuno dormo ridunv? Nonugv riu am laatung sima dubolo, nonugv dormo rinamv anyung kaama nvbv ridu okv nonuno atubonga kupsu dunv.
27 En ren og ubesmittet Gudsdyrkelse for Gud og Faderen er dette, at besøge faderløse og Enker i deres Trængsel, at holde sig selv uplettet af Verden.
Pwknvyarnv Abu gv mvnglwk bv darwkla okv dormo rijwknam si: opin okv hvngmi vdwa bunugv hindarkaso am kaagurnam okv nyiamooku sokvgv alvmanam am atubongv kaachingkaamu sinam um rijwk nvbv tulwkdu.
