Jakob 1
1 Jakob, Guds og den Herres Jesu Kristi Tjener, hilser de tolv Stammer i Adspredelsen.
Sodꞌa-moleꞌ mia au, Yakobis. Au ia, Lamatualain no hita malanggan Yesus Kristus, atahori dedenun. Au suraꞌ susura ia fee hei atahori Yahudi, mana tungga Lamatuaꞌ Yesus, mana leo-lao sia bee-bꞌee.
2 Mine Brødre! agter det for idel Glæde, naar I stedes i mange Haande Prøvelser,
Toronoo nggare! Au ae ufadꞌe taꞌo ia: mete ma ama hambu sususaꞌ mataꞌ-mataꞌ, na, afiꞌ masaloe. Simbo no rala nemehoꞌot, te dei fo bꞌuna bꞌoan maloleꞌ.
3 vidende, at eders Tros Prøve virker Udholdenhed;
Te ata bubꞌuluꞌ tae, mete ma see naꞌatataaꞌ sia sususaꞌ, losa nasenggiꞌ sosobꞌa-dꞌodꞌouꞌ a, ma feꞌe mimihere mikindoo neu Lamatuaꞌ, naa tao nggi bꞌau matu-matu mete ma hambu sosobꞌaꞌ laen.
4 men Udholdenheden bør medføre fuldkommen Gerning, for at I kunne være fuldkomne og uden Brøst, saa I ikke staa tilbage i noget.
Dadꞌi ama afiꞌ mimitau sususaꞌ. Te ama minori miꞌitataaꞌ sia sususaꞌ losa ama dadꞌi matetuꞌ. No taꞌona, nemehere mara boe naꞌoka nahereꞌ sia Lamatuaꞌ, de nda toꞌa taa esa saa boe.
5 Men dersom nogen af eder fattes Visdom, han bede derom til Gud, som giver alle gerne og uden Bebrejdelse, saa skal den gives ham.
Mete ma hei ruma mimedꞌa nda hambu dalaꞌ fo miꞌitataaꞌ mia sususaꞌ sa, hei mitane mbali Lamatuaꞌ mana nahine basaꞌ e. Eni mana natudꞌu dalaꞌ fee nggi. Eni mana fee nggi dudꞌuꞌa maloleꞌ no rala nemehoꞌot, ma nda namanasa nggi sa, mete ma hei moꞌe mbali E.
6 Men han bede i Tro, uden at tvivle; thi den, som tvivler, ligner en Havets Bølge, der drives og kastes af Vinden.
Mete ma moꞌe mia E, afi moꞌe no rala seseriꞌ. Hei musi mimihere tebꞌe-tebꞌeꞌ mae Ana bisa fee saa fo hei moꞌeꞌ a. Te atahori mana roꞌe no rala seseriꞌ, ana onaꞌ ree fo anin fuu e rae-ata nda natetu-nandaa sa.
7 Ikke maa nemlig det Menneske mene, at han skal faa noget af Herren,
Atahori se ralan nabꞌabꞌanggi no mudaꞌ onaꞌ naa, ana nda matetuꞌ sia basa dalaꞌ ra sa. Afiꞌ mimihena mae ana hambu saa-saa mia Lamatuaꞌ e boe.
8 en tvesindet Mand, som han er, ustadig paa alle sine Veje.
9 Men den Broder, som er ringe, rose sig af sin Højhed,
Atahori mana tudꞌa-loloeꞌ mana namahere neu Lamatuaꞌ Yesus, musi ramahoꞌo, huu Lamatualain soꞌu nala se dadꞌi bobꞌonggin ena.
10 den rige derimod af sin Ringhed; thi han skal forgaa som Græssets Blomst.
Ma atahori mamasuꞌiꞌ mana ramahere neu Lamatuaꞌ Yesus ena, ara o musi tao ralan nara ramahoꞌo, huu Lamatuaꞌ nanori se afiꞌ koao. Ia naa rahine rae, dei fo suꞌi nara mana sambulaloꞌ, onaꞌ bunaꞌ sia lasi a nabꞌuna meulau, te nda doo sa ma relo a haa e, de ana male. Atahori mamasuꞌiꞌ ra o onaꞌ naa boe. Mae sira rasambute ro tatao-nonoꞌi nara, te sira o mana sambulaloꞌ boe.
11 Thi Solen staar op med sin Hede og hentørrer Græsset, og dets Blomst falder af, og dens Skikkelses Ynde forsvinder; saaledes skal ogsaa den rige visne paa sine Veje.
12 Salig den Mand, som holder Prøvelse ud; thi naar han har staaet Prøve, skal han faa Livets Krans, som Herren har forjættet dem, der elske ham.
Lamatuaꞌ fee papala-babꞌanggiꞌ neu atahori mana naꞌatataaꞌ mia sosobꞌaꞌ a losa nasenggiꞌ. Ma ana simbo nala hahambu masoi-masodꞌaꞌ fo Lamatuaꞌ helu basa fee neu atahori mana sue E. Ana simbo hahambun onaꞌ atahori mana nasenggiꞌ a hambu beker.
13 Ingen sige, naar han fristes: „Jeg fristes af Gud‟; thi Gud kan ikke fristes af det onde, og selv frister han ingen;
Misinedꞌa malolole! Mete ma hei ruma hambu sosobꞌaꞌ ma mae tao salaꞌ, afiꞌ rundu mae, “Lamatuaꞌ nae sobꞌa au” Te Lamatualain nda hii-nau tao salaꞌ sa. Ana o nda sobꞌa atahori fo atahori naa hii tao salaꞌ sa.
14 men enhver fristes, naar han drages og lokkes af sin egen Begæring;
Te salaꞌ nema mia atahori ralan. Fefeun, ralan nau tao deꞌulakaꞌ, de basa ma ana sangga dalaꞌ nae tao deꞌulakaꞌ.
15 derefter, naar Begæringen har undfanget, føder den Synd, men naar Synden er fuldvoksen, føder den Død.
Boe ma ana tao, tungga dudꞌuꞌa deꞌulakan nakandondooꞌ a. Mateteꞌen, Lamatualain naꞌondaꞌ huku-dꞌoki mamates neu atahori mana tao deꞌulakaꞌ.
16 Farer ikke vild, mine elskede Brødre!
Toronoo susueꞌ re! Afiꞌ neneꞌediꞌ soꞌal dalaꞌ ia ra.
17 Al god Gave og al fuldkommen Gave er ovenfra og kommer ned fra Lysenes Fader, hos hvem der ikke er Forandring eller skiftende Skygge.
Dꞌala deꞌulakaꞌ ra nda mia Lamatuaꞌ sa. Te ana mana fee basa papala-babꞌanggi maloleꞌ ma basa dꞌala meumareꞌ. Eni mana naꞌadꞌadꞌadꞌiꞌ relo, fulan, ma nduuꞌ ra. Basa se lali-laliꞌ sia lalai, naa de salao nara ubꞌa-ubꞌa rakandooꞌ a. Akaꞌ a Lamatualain nda mana ubꞌaꞌ sa.
18 Efter sin Villie fødte han os ved Sandheds Ord, for at vi skulde være en Førstegrøde af hans Skabninger,
Lamatuaꞌ hihii-nanaun fee hita taꞌo ia: Ana fee dedꞌea-oꞌola matetun nema hita. Ma Ana pake dedꞌea-oꞌolan naa, fo fee hita masodꞌaꞌ. Ana pili nala hita dadꞌi mbule-uluꞌ mia basa saa, fo Ana naꞌadadꞌiꞌ sia raefafoꞌ ia.
19 I vide det, mine elskede Brødre. Men hvert Menneske være snar til at høre, langsom til at tale, langsom til Vrede;
Toronoo susue nggare! Misinedꞌa, e! Malolen taꞌo ia: afiꞌ sadꞌiꞌ a olaꞌ a. Malole lenaꞌ, mete ma atahori olaꞌ maloleꞌ, na, nenene malolole dei! Ma afi haelai miminasa.
20 thi en Mands Vrede udretter ikke det, som er ret for Gud.
Te mete ma miminasa, na, ama nda bisa tao dꞌala maloleꞌ tungga Lamatualain hihiin sa.
21 Derfor, aflægger alt Smuds og Levning af Slethed, og modtager med Sagtmodighed Ordet, som er indplantet i eder, og som formaar at frelse eders Sjæle.
Dadꞌi ama musi nggari hendi basa sala-kilu mara. Onaꞌ atahori raue-rameu tine-osi nara, ma dedꞌe hendi manggarauꞌ ra. Hei o musi simbo Lamatuaꞌ hara-liin no rala neloe-nedꞌaeꞌ. Hara-liiꞌ naa ra onaꞌ fini neneselaꞌ sia rala mara. Mete ma ama tao taꞌo naa, dei fo Lamatuaꞌ mboꞌi hendi nggi mia basa sala-kilu mara, ma simbo nggi fo misodꞌa mikindoo mo E.
22 Men vorder Ordets Gørere og ikke alene dets Hørere, hvormed I bedrage eder selv.
Mete ma ama mihine Lamatuaꞌ hara-liin, na, tao tungga e. Afiꞌ renaꞌ a! Mete ma hei renaꞌ a, te nda tao tungga sa, hei eꞌedik baliꞌ ao mara.
23 Thi dersom nogen er Ordets Hører og ikke dets Gører, han ligner en Mand, der betragter sit legemlige Ansigt i et Spejl;
Mete ma atahori rena basa hara-liiꞌ naa ra, te nda tao tungga sa, naa onaꞌ atahori sa mete matan sia tiro-ao a. Ana heoꞌ dean, ma liliꞌ hendi mata-aon neuꞌ ena.
24 thi han betragter sig selv og gaar bort og glemmer straks, hvordan han var.
25 Men den, som skuer ind i Frihedens fuldkomne Lov og holder ved dermed, saa han ikke bliver en glemsom Tilhører, men en Gerningens Gører, han skal være salig i sin Gerning.
Te Ama afiꞌ taꞌo naa. Ama musi paresaꞌ malole Lamatualain hara-lii matetun, mana bisa tao atahori nenemboꞌit mia sala-kilu nara. Dei fo Lamatuaꞌ fee papala-babꞌanggiꞌ sia basa saa fo hei taoꞌ ra, sadꞌi rena ma tao tungga hara-liiꞌ naa ra. Afiꞌ rena mendiꞌ ndiki diim ma kalua tungga ndiki onam!
26 Dersom nogen synes, at han dyrker Gud, og ikke holder sin Tunge i Tømme, men bedrager sit Hjerte, hans Gudsdyrkelse er forgæves.
Mete ma atahori sa nae eni atahori maloleꞌ, te nda nanea nala bafan sa, eni eꞌedik baliꞌ aon! Eni nemeheren parsumaꞌ a.
27 En ren og ubesmittet Gudsdyrkelse for Gud og Faderen er dette, at besøge faderløse og Enker i deres Trængsel, at holde sig selv uplettet af Verden.
Huu atahori mana namahere tebꞌe-tebꞌeꞌ neu Amaꞌ Lamatuaꞌ, ralan musi matetuꞌ losa nda hambu manggenggeoꞌ saa sa boe. Naa, tao Ama Lamatualain ralan namahoꞌo. Nemehere matetuꞌ onaꞌ naa, tao atahori hii tulufali ina falu ro ana mat ra. Atahori mana naꞌena nemehereꞌ mataꞌ naa, nda hela atahori raefafoꞌ ia kokoe-nanasi se no tatao deꞌulakaꞌ sa.
