< Jakob 1 >

1 Jakob, Guds og den Herres Jesu Kristi Tjener, hilser de tolv Stammer i Adspredelsen.
Nne Yakobho nili ntumwa jwa a Nnungu na jwa Bhakulungwa a Yeshu Kilishitu ngunakunnjandishilanga mmandunji bha makabhila likumi limo na gabhili mpwilinganishilenje nshilambolyo, shalamu jenunji.
2 Mine Brødre! agter det for idel Glæde, naar I stedes i mange Haande Prøvelser,
Mmaakulupalilanga ajangunji nng'angalalanjepe punkulingwanga kwa mboteko ya kila namuna,
3 vidende, at eders Tros Prøve virker Udholdenhed;
pabha mmumanyinji kuti kulingwa kwa ngulupai jenunji kunapeleshela kwiipililila.
4 men Udholdenheden bør medføre fuldkommen Gerning, for at I kunne være fuldkomne og uden Brøst, saa I ikke staa tilbage i noget.
Kwiipililila kwenunji kumpanganje kushimilika na kutimilila nngulupai gwangali tubhilwa shindu shoshowe.
5 Men dersom nogen af eder fattes Visdom, han bede derom til Gud, som giver alle gerne og uden Bebrejdelse, saa skal den gives ham.
Ikabheje mundu munkumbi gwenunji atubhilwaga na ng'aniyo ya lunda, abhajuje a Nnungu bhakwaapanganga bhandu bhowe kwa ntima gwa ntuka wala bhakaatumbala, najwalakwe shaapegwe.
6 Men han bede i Tro, uden at tvivle; thi den, som tvivler, ligner en Havets Bølge, der drives og kastes af Vinden.
Ikabheje ajuje alikulupalila gwangali lipamba lya jangulwa, pabha akwete lipamba anabha mbuti libhimbili lya mashi ga bhaali linokolwa na mbungo akuno na kukuno.
7 Ikke maa nemlig det Menneske mene, at han skal faa noget af Herren,
Pabha mundu jwa nneyo anakulupalile kuti shaapate shindu koposhela kwa Bhakulungwa.
8 en tvesindet Mand, som han er, ustadig paa alle sine Veje.
Mundu jwa ng'aniyo ibhili akakamula shindu shimo muitendi yakwe yowe.
9 Men den Broder, som er ringe, rose sig af sin Højhed,
Bhaakulupalilanga bhaalaga, bhaangalalanje pabha a Nnungu bhanakwaishimunji bhowe.
10 den rige derimod af sin Ringhed; thi han skal forgaa som Græssets Blomst.
Na matajili bhaangalalanje pubhatuluywanga na a Nnungu, pabha nabhalabhonji shibhaobhanje malinga lilubha lya mukonde shilijumula niobha.
11 Thi Solen staar op med sin Hede og hentørrer Græsset, og dets Blomst falder af, og dens Skikkelses Ynde forsvinder; saaledes skal ogsaa den rige visne paa sine Veje.
Pabha lyubha libhalaga, linajumuya maamba na malubha gakwe ganawa na konja kwakwe kowe kunapela. Nneyo peyo na nkali mundu ashulushilwe indu shaapele nniengo lyakwe pemo.
12 Salig den Mand, som holder Prøvelse ud; thi naar han har staaet Prøve, skal han faa Livets Krans, som Herren har forjættet dem, der elske ham.
Mbaya mundu akwiiluma ntima alilingwa, pabha akombolaga shaapegwe upo ya gumi shibhalajile Bhakulungwa ku bhandu bhakwaapinganga.
13 Ingen sige, naar han fristes: „Jeg fristes af Gud‟; thi Gud kan ikke fristes af det onde, og selv frister han ingen;
Monaga mundu alingwaga, analugule kuti, “A Nnungu bhananinga.” Pabha a Nnungu bhakaalingwa na ilebho, na bhenebho bhakakunninga mundu.
14 men enhver fristes, naar han drages og lokkes af sin egen Begæring;
Ikabheje kila mundu analingwa, kwa nonyelwa na tembwa na ilokoli yakwe nnyene.
15 derefter, naar Begæringen har undfanget, føder den Synd, men naar Synden er fuldvoksen, føder den Død.
Kwa nneyo shilokoli shipundaga shinabheleka shambi na shambi shikomalaga shinabheleka shiwo.
16 Farer ikke vild, mine elskede Brødre!
Bhaakulupalilanga ajangunji nkupingwanga, nnatembwanje!
17 Al god Gave og al fuldkommen Gave er ovenfra og kommer ned fra Lysenes Fader, hos hvem der ikke er Forandring eller skiftende Skygge.
Kila shammbone shinkupegwa, na shoshowe shitimilile, kushikoposhela kunnungu, kwa Atati bhapeleshe shilangaya. Bhenebho bhakatendebhuka, numbe bhangali nkubho gwa tendebhukatendebhuka.
18 Efter sin Villie fødte han os ved Sandheds Ord, for at vi skulde være en Førstegrøde af hans Skabninger,
Kwa pinga kwabho bhayeneuwe, nigubhatubhishile nndamo ja ambi kwa lilobhe lyabho lya kweli, nkupinga tubhe nnimbu gwa indu yabho ipengenywe.
19 I vide det, mine elskede Brødre. Men hvert Menneske være snar til at høre, langsom til at tale, langsom til Vrede;
Bhaakulupalilanga ajangunji bhungumpinganga, nngamanyanje gegano. Bhai mundu abhe jwa minda kupilikanishiya na nngabha jwa minda kubheleketa na anabhe jwa tumbala shangu.
20 thi en Mands Vrede udretter ikke det, som er ret for Gud.
Pabha mundu akwete nnjimwa, nngakombola kwaanonyeya a Nnungu.
21 Derfor, aflægger alt Smuds og Levning af Slethed, og modtager med Sagtmodighed Ordet, som er indplantet i eder, og som formaar at frelse eders Sjæle.
Kwa nneyo mwiilekanje kwa taliya indu yowe ya nyata na itendi yangali ya mmbone, mposhelanje lilobhe libhishilwe mmitima jenunji, likombola kuntapulanga mitima jenunji.
22 Men vorder Ordets Gørere og ikke alene dets Hørere, hvormed I bedrage eder selv.
Ikabheje ntendelanje liengo malobhe ga Nnungu na nngabha kupilikanilape, akuno nnikwiitembanga mmitima jenunji.
23 Thi dersom nogen er Ordets Hører og ikke dets Gører, han ligner en Mand, der betragter sit legemlige Ansigt i et Spejl;
Pabha mundu apilikana lilobhe gwangali tendela liengo, jwenejo pabha mbuti mundu akwiilola ku meyo kwake nshiyoo.
24 thi han betragter sig selv og gaar bort og glemmer straks, hvordan han var.
Pabha ailolaga nijabhula, shangupe analibhala shikuli kumeyo kwakwe.
25 Men den, som skuer ind i Frihedens fuldkomne Lov og holder ved dermed, saa han ikke bliver en glemsom Tilhører, men en Gerningens Gører, han skal være salig i sin Gerning.
Ikabheje mundu akujilola ukoto shalia jikamilishe, jikwaapanganga bhandunji ungwana nikujikagulila gwangali kulibhala shapilikene na tenda malinga shiikupinjikwa, bhai jwenejo itendi yakwe shiipate mboka ya a Nnungu.
26 Dersom nogen synes, at han dyrker Gud, og ikke holder sin Tunge i Tømme, men bedrager sit Hjerte, hans Gudsdyrkelse er forgæves.
Ibhaga mundu aiganishiyaga kuti anakagulila dini, ikabheje akakombola kuluibhilila lulimi lwakwe ukoto, jwene mundujo dini jakwe jikapwaa.
27 En ren og ubesmittet Gudsdyrkelse for Gud og Faderen er dette, at besøge faderløse og Enker i deres Trængsel, at holde sig selv uplettet af Verden.
Mundu akwete dini ja mmbone jibhoneka jangali ya nyata kwa a Tati a Nnungu ni ajuno, akwaajangutilanga bhanabhalekwa na bhashitenga nshilaje shabhonji na akwiiepuya na ya nyata ya pa shilambolyo pano.

< Jakob 1 >