Jakob 1
1 Jakob, Guds og den Herres Jesu Kristi Tjener, hilser de tolv Stammer i Adspredelsen.
An Jakobo, ma jatich Nyasaye kendo jatich Ruoth Yesu Kristo, Andikonu, un dhoudi apar gariyo mokere e pinje duto: Amosou.
2 Mine Brødre! agter det for idel Glæde, naar I stedes i mange Haande Prøvelser,
Jowetena ka uyudo tembe mayoreyore to kwanreuru ka johawi kendo beduru gi mor mar adier
3 vidende, at eders Tros Prøve virker Udholdenhed;
nikech ungʼeyo ni tem mitemogo yieu miyo ubedo jokinda.
4 men Udholdenheden bør medføre fuldkommen Gerning, for at I kunne være fuldkomne og uden Brøst, saa I ikke staa tilbage i noget.
To kinda nyaka chop kare chuth eka unyalo doko motegno ma ok uremo gimoro.
5 Men dersom nogen af eder fattes Visdom, han bede derom til Gud, som giver alle gerne og uden Bebrejdelse, saa skal den gives ham.
Ka ngʼato kuomu ochando rieko to okwa Nyasaye, ma jachiwo maber ne ji duto kendo nomiye maonge kiawa.
6 Men han bede i Tro, uden at tvivle; thi den, som tvivler, ligner en Havets Bølge, der drives og kastes af Vinden.
To ka ukwayo to nyaka ubed gi yie ma ok uriwo gi kiawa, nikech ngʼat mariwo gi kiawa chalo gi apaka mar nam ma yamo riembo kendo tago.
7 Ikke maa nemlig det Menneske mene, at han skal faa noget af Herren,
Ngʼat ma kamano kik par ni onyalo kwayo Ruoth gimoro mi oyudi,
8 en tvesindet Mand, som han er, ustadig paa alle sine Veje.
nikech en ngʼat ma pache nyadiriyo kendo ma timbene duto yomyom.
9 Men den Broder, som er ringe, rose sig af sin Højhed,
To owadwa modhier onego obed mamor ka Nyasaye otingʼe malo.
10 den rige derimod af sin Ringhed; thi han skal forgaa som Græssets Blomst.
To ngʼat man-gi mwandu bende onego bed mamor ka Nyasaye odwoke piny, nikech ja-mwandu biro lal nono mana ka maua moti e thim.
11 Thi Solen staar op med sin Hede og hentørrer Græsset, og dets Blomst falder af, og dens Skikkelses Ynde forsvinder; saaledes skal ogsaa den rige visne paa sine Veje.
Nikech ka chiengʼ rieny maliet to owangʼo maua kod thiepene kendo gilwar piny kendo berne rumo. Kamano bende e kaka ja-mwandu biro lal nono, kata mana kotiyo tijene.
12 Salig den Mand, som holder Prøvelse ud; thi naar han har staaet Prøve, skal han faa Livets Krans, som Herren har forjættet dem, der elske ham.
Ngʼat matimo kinda kiteme en ngʼat mogwedhi, nikech kochungʼ motegno mi oloyo temno, to obiro yudo osimbo mar ngima, ma Nyasaye osesingore ni nomi joma ohere.
13 Ingen sige, naar han fristes: „Jeg fristes af Gud‟; thi Gud kan ikke fristes af det onde, og selv frister han ingen;
To ka itemo ngʼato to kik owach niya, “Nyasaye tema.” Nikech Nyasaye ok nyal tem gi gik maricho, to en owuon bende ok otem ji
14 men enhver fristes, naar han drages og lokkes af sin egen Begæring;
makmana ngʼato ka ngʼato itemo mana ka gombone owuon maricho oywaye kendo tere e richo.
15 derefter, naar Begæringen har undfanget, føder den Synd, men naar Synden er fuldvoksen, føder den Død.
Bangʼe ka gombo maricho osemako ich to onywolo richo; to richo kosedoko motegno to onywolo tho.
16 Farer ikke vild, mine elskede Brødre!
Jowetena mageno, kik ngʼato wuondu.
17 Al god Gave og al fuldkommen Gave er ovenfra og kommer ned fra Lysenes Fader, hos hvem der ikke er Forandring eller skiftende Skygge.
Mich moro amora maber kendo malongʼo aa malo e polo, koa kuom Wuoro manochweyo ler marieny e polo, kendo ma ok lokre ka tipo ma osiko kalokore.
18 Efter sin Villie fødte han os ved Sandheds Ord, for at vi skulde være en Førstegrøde af hans Skabninger,
En ema noyiero owuon mondo onywolwa kokonyore gi wach mar adiera, mondo wabed kaka olemo mokwongo chiek e kind chwechne duto.
19 I vide det, mine elskede Brødre. Men hvert Menneske være snar til at høre, langsom til at tale, langsom til Vrede;
Jowetena mageno, winjuru wachni malongʼo ni: Ji duto onego bed mapiyo e winjo wach, kik urikni e wuoyo kendo kik ubed joma igi wangʼ piyo,
20 thi en Mands Vrede udretter ikke det, som er ret for Gud.
nikech mirima ok mi wabed joma kare kaka Nyasaye dwaro ni wabedi.
21 Derfor, aflægger alt Smuds og Levning af Slethed, og modtager med Sagtmodighed Ordet, som er indplantet i eder, og som formaar at frelse eders Sjæle.
Kuom mano, lonyuru oko kit kethruok gi richo duto, ma kindegi opongʼo piny kendo bolreuru kurwako wach mopidhi e chunyu, manyalo konyou.
22 Men vorder Ordets Gørere og ikke alene dets Hørere, hvormed I bedrage eder selv.
To kik uchik mana itu ni winjo wach kende, nono to uwuondoru kendu uwegi to timuru mana gima Muma puonjo.
23 Thi dersom nogen er Ordets Hører og ikke dets Gører, han ligner en Mand, der betragter sit legemlige Ansigt i et Spejl;
Ngʼato angʼata mawinjo awinja wach to ok tim gima wach owacho, chalo gi ngʼama ngʼiyo lela wangʼe e rangʼi,
24 thi han betragter sig selv og gaar bort og glemmer straks, hvordan han var.
to bangʼ kosengʼiyore maber to owuok odhi adhiya mi wiye wil gi kite gisano.
25 Men den, som skuer ind i Frihedens fuldkomne Lov og holder ved dermed, saa han ikke bliver en glemsom Tilhører, men en Gerningens Gører, han skal være salig i sin Gerning.
To ngʼat manono adimba Chik malongʼo mar Nyasaye mamiyo dhano bedo thuolo, komedo timo kamano kinde ka kinde, ma ok wiye owil gi gima osewinjo, to osiko otimo gima Chik owacho, ibiro gwedhe e gimoro amora motimo.
26 Dersom nogen synes, at han dyrker Gud, og ikke holder sin Tunge i Tømme, men bedrager sit Hjerte, hans Gudsdyrkelse er forgæves.
Ka ngʼato angʼata okawore ni en jalemo, to ok orito lewe motegno to owuondore kende, kendo lemone onge tiende.
27 En ren og ubesmittet Gudsdyrkelse for Gud og Faderen er dette, at besøge faderløse og Enker i deres Trængsel, at holde sig selv uplettet af Verden.
Kit lemo ma Nyasaye Wuonwa oyiego ni ler kendo onge ketho en mondo wakony nyithi kiye gi mon ma chwogi otho e chandruokgi, kendo mondo ngʼato ka ngʼato oritre kik timbe maricho mag piny ywaye.
