Jakob 1
1 Jakob, Guds og den Herres Jesu Kristi Tjener, hilser de tolv Stammer i Adspredelsen.
Hiche lekhathot hi Pathen le Pakai Yeshua Christa soh, Jacob a kon ahi. keiman Judah mi atahsan ho Israel phungsom le ni gamtina kithecheh ho henga dinga kajih ahi. Chibai!
2 Mine Brødre! agter det for idel Glæde, naar I stedes i mange Haande Prøvelser,
Sopi deitahteho, nangho hahsatna hon nahinphah tenguleh, hichu hachangpa kipana dinga chanpha changin kingaitouvin.
3 vidende, at eders Tros Prøve virker Udholdenhed;
Ajehchu natahsanu chu akipatep tengleh, natahsan chu khanglen ding ahi ti naheuve.
4 men Udholdenheden bør medføre fuldkommen Gerning, for at I kunne være fuldkomne og uden Brøst, saa I ikke staa tilbage i noget.
Hijehchun khansah un, ajeh chu nathoh hatnau chu ahung khan'a abulhin tengleh nangho nabulhinuva chule nachamkim uva, imacha kiphahsamna neilou nahi dingu ahi.
5 Men dersom nogen af eder fattes Visdom, han bede derom til Gud, som giver alle gerne og uden Bebrejdelse, saa skal den gives ham.
Nanghon chihna na-ngaichat uva ahileh, hongphaltah IPathen'u koma chun thum'un, chutileh Aman napeh dingu ahi. Nathum jeh uva chu Aman nahouset louhel dingu ahi.
6 Men han bede i Tro, uden at tvivle; thi den, som tvivler, ligner en Havets Bølge, der drives og kastes af Vinden.
Hinlah Ama koma nathum tenguleh Pathen bou natahsan chu kicheh hen. Lunglinglau hih un, ajeh chu atahsan detlou mi chu twikhanglen kinong le detna neilou huimut lon le tobang hiding ahi.
7 Ikke maa nemlig det Menneske mene, at han skal faa noget af Herren,
Hitobang mi chun Pakaiya kona imacha muding kinepna neihih hen.
8 en tvesindet Mand, som han er, ustadig paa alle sine Veje.
Amaho kiphaldohna chu Pathen le vannoiya kihom khen'ah ahiuvin, chule abol jouseu chu detna neilou ahiuve.
9 Men den Broder, som er ringe, rose sig af sin Højhed,
Tahsan cha avaicha hon kisonna ding khat chu aneiyuve, ajeh chu Pathen in amaho ajabol ahitai.
10 den rige derimod af sin Ringhed; thi han skal forgaa som Græssets Blomst.
Chule mihao ho chu Pathen in asuhnemu chu kithang-atnan neijou hen. Amaho chu loujaova pahcha neocha tobanga mola ahitauve.
11 Thi Solen staar op med sin Hede og hentørrer Græsset, og dets Blomst falder af, og dens Skikkelses Ynde forsvinder; saaledes skal ogsaa den rige visne paa sine Veje.
Nisa sat chu ahungsa cheh cheh in hampa chu asang gop in: Pahcha neocha chu apul in chule ahoina jong amollha jitai. Hitobang a chu, mihaoho jong athilbol doh jouseu toh mollha jeng diu ahiuve.
12 Salig den Mand, som holder Prøvelse ud; thi naar han har staaet Prøve, skal han faa Livets Krans, som Herren har forjættet dem, der elske ham.
Patepna le lhepna a thoh hattah'a pang ho chu Pathen in phatthei aboh ding ahi: Chujoutah chule Pathen in Ama ngailuho athutep hinna lallukhuh chu amahon asan dingu ahi.
13 Ingen sige, naar han fristes: „Jeg fristes af Gud‟; thi Gud kan ikke fristes af det onde, og selv frister han ingen;
Chule nanghon lhepna nato tenguleh geldoh un, “Pathen in eilhep patep ahi” tin hinsei hih beh un. Pathen chu thil dihlou bol dingin akilhem patep khapoi chule Ama chun koima alhem khapoi.
14 men enhver fristes, naar han drages og lokkes af sin egen Begæring;
Lhep patepna hi eima ho lung ngaichatna a hung kipanjia hichun eidoha boljiuva chule eipui mang jiu ahi.
15 derefter, naar Begæringen har undfanget, føder den Synd, men naar Synden er fuldvoksen, føder den Død.
Hiche lung ngaichatna ho hin chonset natoh ahin sodohji ahi. Chule chonset chu akhangtou dia akiphal teng leh, hichun thina ahin sohdoh ji ahi.
16 Farer ikke vild, mine elskede Brødre!
Hijeh chun sopite, puimang theiyin umhih'un.
17 Al god Gave og al fuldkommen Gave er ovenfra og kommer ned fra Lysenes Fader, hos hvem der ikke er Forandring eller skiftende Skygge.
Ipi hileh apha le achamkim chu I-Pau Pathena hungkon ahi, Ama chun van hoa vah jouse asem ahi. Ama akichonle theile banga kikhel jing ahipoi.
18 Efter sin Villie fødte han os ved Sandheds Ord, for at vi skulde være en Førstegrøde af hans Skabninger,
Ama chun eiho dinga Athutah chu eipeh tah jeh uva pengthah dia eilhendoh u ahi. Chule eiho hi athilsem jouse lah a agou manlu tah chu ihung hiu ahitai.
19 I vide det, mine elskede Brødre. Men hvert Menneske være snar til at høre, langsom til at tale, langsom til Vrede;
Kasopi deitahteho, hiche hi heuvin, nangho thungaina lama gang uvin lang, thuseiyin kino hih un.
20 thi en Mands Vrede udretter ikke det, som er ret for Gud.
Mihem lung hanna hin Pathen ngaichat chonphatna ahin lhutpoi.
21 Derfor, aflægger alt Smuds og Levning af Slethed, og modtager med Sagtmodighed Ordet, som er indplantet i eder, og som formaar at frelse eders Sjæle.
Hijeh chun, anen anamse chule na hinkhouva aphalou jouse chu paidoh un, chule Pathen in nalunguva akhum Thu chu kisanun, ajeh chu hichun na lhagaovu ahuhhing thei ahi.
22 Men vorder Ordets Gørere og ikke alene dets Hørere, hvormed I bedrage eder selv.
Pathen Thu chu moh ngaitho hih un. Pathen Thun asei chu bolteiyun. Achuti louva ahileh nang le nang ki-ngolbol nahi ding ahitai.
23 Thi dersom nogen er Ordets Hører og ikke dets Gører, han ligner en Mand, der betragter sit legemlige Ansigt i et Spejl;
Ajeh chu nangman Thu chu nangaiya chule najui louva ahileh, phatvet a namai vea tobang nahi ding ahi.
24 thi han betragter sig selv og gaar bort og glemmer straks, hvordan han var.
Nangma le nangma nakivet jouva nache mang tengleh, itobang lim pua nahi nasumil jitai.
25 Men den, som skuer ind i Frihedens fuldkomne Lov og holder ved dermed, saa han ikke bliver en glemsom Tilhører, men en Gerningens Gører, han skal være salig i sin Gerning.
Hinlah nangman nachamlhat sahthei achamkim kei dan chu chingthei tah'a navet a, chule hichun ipi asei nasuh mil louva najui leh, Pathen in hichu nabol jeh a phatthei naboh ding ahi.
26 Dersom nogen synes, at han dyrker Gud, og ikke holder sin Tunge i Tømme, men bedrager sit Hjerte, hans Gudsdyrkelse er forgæves.
Nangma hou ngaisah a nakigel a ahia nakam nathunun louva ahileh, nangma tah kingol bol nahin, na Pathen hou chu pannabei hiya ahi.
27 En ren og ubesmittet Gudsdyrkelse for Gud og Faderen er dette, at besøge faderløse og Enker i deres Trængsel, at holde sig selv uplettet af Verden.
Pa Pathen mitmua hou thengsel le adihtah chu–meithai ho chule nuneilou le pa neilou ho alunglhah nauva gakhotoa chule vannoiyin suhboh ding jahnom lou hiya ahi.
