< Jakob 4 >

1 Hvoraf kommer det, at der er Krige og Stridigheder iblandt eder? mon ikke deraf, af eders Lyster, som stride i eders Lemmer?
Aranglardiki urux wǝ majiralar nǝdin kelip qiⱪidu? Bu dǝl tǝn ǝzaliringlar iqidǝ jǝng ⱪiliwatⱪan arzu-ⱨǝwǝsliringlardin ǝmǝsmu?
2 I begære og have ikke; I myrde og misunde og kunne ikke faa: I føre Strid og Krig. Og I have ikke, fordi I ikke bede;
Silǝr arzu-ⱨǝwǝs ⱪilisilǝr, lekin arzu-ⱨǝwǝsliringlarƣa erixmǝysilǝr; adǝm olturisilǝr, ⱨǝsǝt ⱪilisilǝr, lekin erixǝlmǝysilǝr; jedǝl-majira qiⱪirip jǝng ⱪilisilǝr. Erixmǝysilǝr, qünki tilimǝysilǝr.
3 I bede og faa ikke, fordi I bede ilde, for at øde det i eders Lyster.
Tilisǝnglarmu erixǝlmǝysilǝr, qünki ɵz arzu-ⱨǝwǝsliringlarni ⱪandurux üqün rǝzil niyǝtlǝr bilǝn tilǝysilǝr.
4 I utro! vide I ikke, at Venskab med Verden er Fjendskab imod Gud? Derfor, den, som vil være Verdens Ven, bliver Guds Fjende.
Əy zinahorlar! Bu dunya bilǝn dostlixixning ǝmǝliyǝttǝ Huda bilǝn düxmǝnlixix ikǝnlikini bilmǝmtinglar? Kimdikim bu dunyani dost tutmaⱪqi bolsa, ɵzini Hudaning düxmini ⱪilidu.
5 Eller mene I, at Skriftens Ord ere tomme Ord? Med Nidkærhed længes han efter den Aand, han har givet Bolig i os, men han skænker desto større Naade.
Muⱪǝddǝs yazmilarda: «[Huda] ⱪǝlbimizgǝ makan ⱪildurƣan Roⱨ naqar arzu-ⱨǝwǝslǝrni ⱪilamdu?» degǝn sɵz silǝrqǝ bikar deyilgǝnmu?
6 Derfor siger Skriften: „Gud staar de hoffærdige imod, men de ydmyge giver han Naade.‟
Lekin [Huda] bǝrgǝn meⱨir-xǝpⱪǝt buningdin üstün turidu. Xuning tüpǝylidin muⱪǝddǝs yazmilarda: «Huda tǝkǝbburlarƣa ⱪarxidur, lekin mɵmin-kǝmtǝrlǝrgǝ xǝpⱪǝt ⱪilidu» dǝp yezilƣandur.
7 Underordner eder derfor under Gud; men staar Djævelen imod, saa skal han fly fra eder;
Xuning üqün, Hudaƣa boysununglar. Xǝytanƣa ⱪarxi turunglar; [xundaⱪ ⱪilsanglar] u silǝrdin ⱪaqidu.
8 holder eder nær til Gud, saa skal han holde sig nær til eder! Renser Hænderne, I Syndere! og lutrer Hjerterne, I tvesindede!
Hudaƣa yeⱪinlixinglar, Hudamu silǝrgǝ yeⱪinlixidu. Əy gunaⱨkarlar, [gunaⱨtin] ⱪolunglarni yuyunglar; ǝy üjmǝ kɵngüllǝr, ⱪǝlbinglarni pak ⱪilinglar.
9 Jamrer og sørger og græder; eders Latter vende sig til Sorg og Glæden til Bedrøvelse!
[Gunaⱨliringlarƣa] ⱪayƣu-ⱨǝsrǝt qekinglar, ⱨaza tutup yiƣlanglar, külkǝnglarni matǝmgǝ, huxalliⱪinglarni ⱪayƣuƣa aylandurunglar.
10 Ydmyger eder for Herren, saa skal han ophøje eder.
Rǝbning aldida ɵzünglarni tɵwǝn tutunglar wǝ xundaⱪ ⱪilƣanda U silǝrni üstün ⱪilidu.
11 Taler ikke ilde om hverandre, Brødre! Den, som taler ilde om sin Broder eller dømmer sin Broder, taler ilde om Loven og dømmer Loven; men dømmer du Loven, da er du ikke Lovens Gører, men dens Dommer.
I ⱪerindaxlar, bir-biringlarni sɵkmǝnglar. Kimdikim ⱪerindixini sɵksǝ yaki uning üstidin ⱨɵküm ⱪilsa, Tǝwrat ⱪanuninimu sɵkkǝn wǝ uning üstidin ⱨɵküm ⱪilƣan bolidu. Xundaⱪ ⱪilip ⱪanun üstidin [toƣra-natoƣra dǝp] ⱨɵküm ⱪilsang, ⱪanunƣa ǝmǝl ⱪilƣuqi ǝmǝs, bǝlki ɵzüngni [uning üstidin] ⱨɵküm ⱪilƣuqi ⱪiliwalƣan bolisǝn.
12 Een er Lovgiveren og Dommeren, han, som kan frelse og fordærve; men hvem er du, som dømmer din Næste?
Ⱪutⱪuzuxⱪa wǝ ⱨalak ⱪilixⱪa ⱪadir bolƣan, ⱪanun Tüzgüqi wǝ ⱨɵküm Ⱪilƣuqi pǝⱪǝt birdur! Xundaⱪ ikǝn, sǝn baxⱪilar üstidin ⱨɵküm ⱪilƣudǝk zadi kimsǝn?
13 Og nu I, som sige: I Dag eller i Morgen ville vi gaa til den eller den By og blive der et Aar og købslaa og vinde,
Ⱨǝy, «Bügün yaki ǝtǝ palani-püküni xǝⱨǝrgǝ barimiz, u yǝrdǝ bir yil turup, tijarǝt ⱪilip payda tapimiz» degüqilǝr buningƣa ⱪulaⱪ selinglar!
14 I, som ikke vide, hvad der skal ske i Morgen; thi hvordan er eders Liv? I ere jo en Damp, som er til Syne en liden Tid, men derefter forsvinder;
Əy ǝtǝ nemǝ bolidiƣanliⱪini bilmǝydiƣanlar, ⱨayatinglar nemigǝ ohxaydu? U huddi ƣil-pal pǝyda bolup yoⱪap ketidiƣan bir parqǝ tuman, halas.
15 i Stedet for at I skulde sige: Dersom Herren vil, og vi leve, da ville vi gøre dette eller hint.
Buning orniƣa, «Rǝb buyrusa, ⱨayat bolsaⱪ, uni ⱪilimiz, buni ⱪilimiz» deyixinglar kerǝk.
16 Men nu rose I eder i eders Overmod; al saadan Ros er ond.
Lekin ǝmdi silǝr ⱨazir undaⱪ yoƣan gǝpliringlar bilǝn mahtinisilǝr. Bundaⱪ mahtinixlarning ⱨǝmmisi rǝzil ixtur.
17 Derfor, den som ved at handle ret og ikke gør det, for ham er det Synd.
Xuningdǝk kimdikim mǝlum yahxi ixni ⱪilixⱪa tegixlik dǝp bilip turup ⱪilmiƣan bolsa, gunaⱨ ⱪilƣan bolidu.

< Jakob 4 >