Jakob 4

1 Hvoraf kommer det, at der er Krige og Stridigheder iblandt eder? mon ikke deraf, af eders Lyster, som stride i eders Lemmer?

Odkod vojske in bitve med vami? Ne odtod, od želj vaših, vojskujočih se v vaših udih?

2 I begære og have ikke; I myrde og misunde og kunne ikke faa: I føre Strid og Krig. Og I have ikke, fordi I ikke bede;

Poželite, a nimate; morite in želite iskreno, in ne morete doseči; borite se in vojskujete, a nimate, ker ne prosite;

3 I bede og faa ikke, fordi I bede ilde, for at øde det i eders Lyster.

Prósite, a ne dobite, ker slabo prosite, da zapravljate v slah svojih.

4 I utro! vide I ikke, at Venskab med Verden er Fjendskab imod Gud? Derfor, den, som vil være Verdens Ven, bliver Guds Fjende.

Prešestniki in prešestnice, ali ne veste, da je prijateljstvo sveta sovraštvo Božje? Kdor torej hoče biti svetu prijatelj, postane Bogu sovražnik.

5 Eller mene I, at Skriftens Ord ere tomme Ord? Med Nidkærhed længes han efter den Aand, han har givet Bolig i os, men han skænker desto større Naade.

Ali menite, da pismo prazno govori: Zavistno želi duh, ki se je vselil v nas?

6 Derfor siger Skriften: „Gud staar de hoffærdige imod, men de ydmyge giver han Naade.”

Daje pa večjo milost; zato pravi: "Bog se upira prevzetnim, ponižnim pa daje milost."

7 Underordner eder derfor under Gud; men staar Djævelen imod, saa skal han fly fra eder;

Podložni torej bodite Bogu. Ustavljajte se hudiču, in bežal bode od vas;

8 holder eder nær til Gud, saa skal han holde sig nær til eder! Renser Hænderne, I Syndere! og lutrer Hjerterne, I tvesindede!

Bližajte se Bogu, in bližal se vam bode. Očedite roke, grešniki, in očistite srca, omahljivci!

9 Jamrer og sørger og græder; eders Latter vende sig til Sorg og Glæden til Bedrøvelse!

Čutite svoje gorjé in žalujte in jokajte; smeh vaš naj se izpreobrne v žalovanje, in radost v pobitost.

10 Ydmyger eder for Herren, saa skal han ophøje eder.

Ponižajte se pred Gospodom in povišal vas bode.

11 Taler ikke ilde om hverandre, Brødre! Den, som taler ilde om sin Broder eller dømmer sin Broder, taler ilde om Loven og dømmer Loven; men dømmer du Loven, da er du ikke Lovens Gører, men dens Dommer.

Ne obrekujte se med seboj, bratje; kdor obrekuje brata, in sodi brata svojega, obrekuje postavo in sodi postavo; če pa sodiš postavo, nisi delalec postave, nego sodnik.

12 Een er Lovgiveren og Dommeren, han, som kan frelse og fordærve; men hvem er du, som dømmer din Næste?

Eden je postavodaj, ki more rešiti in pogubiti; ti kdo si, ki sodiš druzega?

13 Og nu I, som sige: I Dag eller i Morgen ville vi gaa til den eller den By og blive der et Aar og købslaa og vinde,

Dejte torej vi, ki pravite: Danes ali jutri bodemo potovali v to mesto, in bivali ondi eno leto in tržili in pridobivali;

14 I, som ikke vide, hvad der skal ske i Morgen; thi hvordan er eders Liv? I ere jo en Damp, som er til Syne en liden Tid, men derefter forsvinder;

Ki ne veste, kaj bode jutri; kakošno namreč je življenje vaše? Kajti hlap je, ki se malo časa prikaže, potem pa izgine;

15 i Stedet for at I skulde sige: Dersom Herren vil, og vi leve, da ville vi gøre dette eller hint.

Mesto da govorite: Ako Bog hoče in bodemo živeli, bodemo tudi storili to ali ono.

16 Men nu rose I eder i eders Overmod; al saadan Ros er ond.

Sedaj pa se ponašate v širokoustji svojem; vsako ponašanje táko je hudobno.

17 Derfor, den som ved at handle ret og ikke gør det, for ham er det Synd.

Kdor torej zna dobro delati in ne dela, njemu je greh.