Jakob 4

1 Hvoraf kommer det, at der er Krige og Stridigheder iblandt eder? mon ikke deraf, af eders Lyster, som stride i eders Lemmer?

Ngondo na mipwai munkumbi gwenunji kujikoposhela kwei? Twajilaga muilokoli yenunji ikumbuya ngondo nkati jenunji.

2 I begære og have ikke; I myrde og misunde og kunne ikke faa: I føre Strid og Krig. Og I have ikke, fordi I ikke bede;

Nnapinganga indu inkanakolanga, kwa nneyo nnatumbililanga kubhulaga nnilokolilanga kuipata yene induyo, ikabhe nkakwiipatanga. Nnapwatanga na komana nkupinga mwapokonyolanje yene induyo. Nkapatanga shindu shinkupinganga pabha nkaajuganga shenesho kwa a Nnungu.

3 I bede og faa ikke, fordi I bede ilde, for at øde det i eders Lyster.

Numbe nkali nnjugangaga nkaapatanga, pabha nnajuganga kwa ndumbililo ya nyata nkupinga nkamilishanje ilokoli yenunji ya nyata.

4 I utro! vide I ikke, at Venskab med Verden er Fjendskab imod Gud? Derfor, den, som vil være Verdens Ven, bliver Guds Fjende.

Mmanganyanji nkakulupalikanga, bhuli nkakumumanyanga kuti kupanga mbwiga na shilambolyo ni kubhika umagongo na a Nnungu? Bhai jojowe apanga mbwiga na shilambolyo anakwiibhika kubha mmagongo jwa a Nnungu.

5 Eller mene I, at Skriftens Ord ere tomme Ord? Med Nidkærhed længes han efter den Aand, han har givet Bolig i os, men han skænker desto større Naade.

Eu punkuganishiyanga kuti Majandiko ga Mmbone ganabheleketa unami pugataya kuti, “Mbumu jwa Mmbone jubhammishile a Nnungu atama nkati jetu anakutulokolila kwa kutubhonela lupimililo lwa kaje.

6 Derfor siger Skriften: „Gud staar de hoffærdige imod, men de ydmyge giver han Naade.‟

Ikabheje anakutupa mboka ja kaje, malinga Majandiko shigalugula kuti, a Nnungu bhakakwaapinganga bhakwaataukanga na bhakwiikuyanga ikabheje bhakwiitimalikanga bhanakwaapanganga mboka.”

7 Underordner eder derfor under Gud; men staar Djævelen imod, saa skal han fly fra eder;

Bhai mwaakundanje a Nnungu, munkananje Lishetani penepo shammutukanje.

8 holder eder nær til Gud, saa skal han holde sig nær til eder! Renser Hænderne, I Syndere! og lutrer Hjerterne, I tvesindede!

Mwaabhandishilanje a Nnungu na bhalabho shibhammandishilanje mmanganyanji. Nnabhanje makono genunji mmanganyanji nnebhilenje na ntipitiyanje mitima jenunji nkwetenje ng'aniyo ibhili ya pinga kukamula kwa pamo.

9 Jamrer og sørger og græder; eders Latter vende sig til Sorg og Glæden til Bedrøvelse!

Nng'inginikanje nkwiipeta kwa ililo na nguto. Kueka kwenunji kutendebhushe nibha kuguta, na kwinonyela kwenunji nibha kuinjika.

10 Ydmyger eder for Herren, saa skal han ophøje eder.

Mwiitimalikanje ku Bhakulungwa, penepo shibhankuyanje.

11 Taler ikke ilde om hverandre, Brødre! Den, som taler ilde om sin Broder eller dømmer sin Broder, taler ilde om Loven og dømmer Loven; men dømmer du Loven, da er du ikke Lovens Gører, men dens Dommer.

Bhaakulupalila ajangunji, nnabheleketananje, akummeleketa nnjakwe eu kunng'ukumula, penepo anakujibheleketa na kujiukumula shalia. Kwa nneyo ujiukumulaga shalia, bhai penepo ni ukakujikunda, ikabhe unabha mundu nkuukumula.

12 Een er Lovgiveren og Dommeren, han, som kan frelse og fordærve; men hvem er du, som dømmer din Næste?

A Nnungu jikape nibhabhishile shalia, na bhaukumula ni bhobho pebho jikape, bhaakombola kutapula na kutitimiya. Bhai ugwe gani ukunng'ukumula mundu nnjako?

13 Og nu I, som sige: I Dag eller i Morgen ville vi gaa til den eller den By og blive der et Aar og købslaa og vinde,

Bhai, mpilikanilanje mmanganyanji nkulugulanga kuti, “Lelo eu malabhi shitujende ashila shilambo shila tukatame shaka tukatende upindi nkupinga tupate mbwaiko.”

14 I, som ikke vide, hvad der skal ske i Morgen; thi hvordan er eders Liv? I ere jo en Damp, som er til Syne en liden Tid, men derefter forsvinder;

Ikabheje ukakugamanya gapinga koposhela malabhi. Kulama kuli kwei? Pabha mmanganyanji malinga ndambwepe, jiibhoneka malanga gashokope, kungai jilitandanuka.

15 i Stedet for at I skulde sige: Dersom Herren vil, og vi leve, da ville vi gøre dette eller hint.

Punkupinjikwanga mmeleketanje kuti, “A Nnungu bhapingaga shitulame, nitenda ashino na shishila.”

16 Men nu rose I eder i eders Overmod; al saadan Ros er ond.

Ikabheje nnaino nnakwiiniyanga na kwiipuna, kwiiniya na kwiipuna kwa nneyo, kwangali kwa mmbone.

17 Derfor, den som ved at handle ret og ikke gør det, for ham er det Synd.

Bhai mundu akakushikamula shindu sha mmbone akuno alikushimanya, penepo kuka jwenejo analebha.