Jakob 4

1 Hvoraf kommer det, at der er Krige og Stridigheder iblandt eder? mon ikke deraf, af eders Lyster, som stride i eders Lemmer?

Imba nsta nu kudukana vihumile ndaku? Saviyinula ukuhuma kuvunogwe winyo, uvovivi uvovuleta iligoha mugati mwa washirika vinyo?

2 I begære og have ikke; I myrde og misunde og kunne ikke faa: I føre Strid og Krig. Og I have ikke, fordi I ikke bede;

Mwinogwa kila kikyo sa kyinyo. Mubudana nu kuvingana kila ikhisa mukhiwesya nakyo. Mutovana nu kudukhana, ulwakuva sa mukhu dova uNguluve khimene sa mwipata.

3 I bede og faa ikke, fordi I bede ilde, for at øde det i eders Lyster.

Mudova samupokhela ulwakuva mdova imbombo imbivi, intsa kuvombela kuvunogwe winyo uvuvivi.

4 I utro! vide I ikke, at Venskab med Verden er Fjendskab imod Gud? Derfor, den, som vil være Verdens Ven, bliver Guds Fjende.

Umwe mwivaligu! Sa mlumanyile ukhuta uvumanyani wa khilunga nu tavagwa va Nguluve? Uvavensaga, alamule ukuva manyani va khilunga nu kukwivika yuywa ukuva itavango va Nguluve.

5 Eller mene I, at Skriftens Ord ere tomme Ord? Med Nidkærhed længes han efter den Aand, han har givet Bolig i os, men han skænker desto større Naade.

Usaga ukuta uvuvigi vunstila mbombo uvuwi nstoviwa nu mepo uvya vikilwe mgati mwito nikhitule kyito.

6 Derfor siger Skriften: „Gud staar de hoffærdige imod, men de ydmyge giver han Naade.”

Ulwakuva uNguluve ihumya uluhungu finsto khimwene uvuvigi winstova, uNguluve ukhubela unya matingo, ulwakuva ikhumpa uluhungu nu kwiyisya.”

7 Underordner eder derfor under Gud; men staar Djævelen imod, saa skal han fly fra eder;

Lino ehumyage Nguluve. Nu kubela usetano nu mwene ayinyila nu kuhuma kulyufwe.

8 holder eder nær til Gud, saa skal han holde sig nær til eder! Renser Hænderne, I Syndere! og lutrer Hjerterne, I tvesindede!

Muhegelelage pa wipi nu Nguluve, nu mwene ayihegelela pa wipi nufwe. Musukhe amavoko aginyo umwe mwivanya mbivi nu khusuka inumbula jinyo umwe mwi va nyavufumbwe vuvili.

9 Jamrer og sørger og græder; eders Latter vende sig til Sorg og Glæden til Bedrøvelse!

Ukususuvala nu kwililisya nu kulila nu kusyetulena, nu luheko lwinyo lulava lususuvalo nu kuhovoka nu kwililisya.

10 Ydmyger eder for Herren, saa skal han ophøje eder.

Mwiyisyage yumwe kuvulongolo va Nguluve nu kuvimikha kukyanya.

11 Taler ikke ilde om hverandre, Brødre! Den, som taler ilde om sin Broder eller dømmer sin Broder, taler ilde om Loven og dømmer Loven; men dømmer du Loven, da er du ikke Lovens Gører, men dens Dommer.

Musite ukunsorelanila yumwe kwa yumwe nu lukololwo. Uvinsova khisa nu lukololwe, ukuhiga ulukololwe ainsova khisa, ululagilo nu kuhiga ululagilo ulwa Nguluve. Mungahigage ululagilo, nu khusita ukwidika ululagilo nu khuva mukhuluhiga ululagilo.

12 Een er Lovgiveren og Dommeren, han, som kan frelse og fordærve; men hvem er du, som dømmer din Næste?

Aliyumo uvihumya ululagilo nu vihyigavi Nguluve, umwene alinuvumanyi uwa khuponya nu khuyansa. Uve veveni viwihyiga unino vako?

13 Og nu I, som sige: I Dag eller i Morgen ville vi gaa til den eller den By og blive der et Aar og købslaa og vinde,

Pulihinsaga mwiminsova, “Ilelo na kilavo ayatwiluta khukaya uhu nu kutama umwaka khukwa nu khuvomba nu khunsa nu khupata ivilutilile.”

14 I, som ikke vide, hvad der skal ske i Morgen; thi hvordan er eders Liv? I ere jo en Damp, som er til Syne en liden Tid, men derefter forsvinder;

Veni uvalumanyile ukhuta yukhihumila khilavo nu vutamilo wito? Ulwakuva mukwaninye nu lukwela uluhumila kunsiki udebe nu khuyaga.

15 i Stedet for at I skulde sige: Dersom Herren vil, og vi leve, da ville vi gøre dette eller hint.

Putukhale tuvoniba uwigane wau khuludeva, “Pulavomba ikhi na khile.”

16 Men nu rose I eder i eders Overmod; al saadan Ros er ond.

Lino pumukhiginya ni ndagilo nshinyo. Ukwiginya kwinyo kwoni khuvomba mbivi.

17 Derfor, den som ved at handle ret og ikke gør det, for ham er det Synd.

Uvyalumanyile ukhuvomba inonu pwivomba imbivi pwiva ni mbivi.