Jakob 4

1 Hvoraf kommer det, at der er Krige og Stridigheder iblandt eder? mon ikke deraf, af eders Lyster, som stride i eders Lemmer?

Ooshshinne oli hintte giddo awuppe yii? Entti yey hintte asatethaa haaranaw olettiya hintte asho amuwaappe gidenneyye?

2 I begære og have ikke; I myrde og misunde og kunne ikke faa: I føre Strid og Krig. Og I have ikke, fordi I ikke bede;

Hintte amotteeta, shin demmeketa; hessa gisho, wodheeta. Minthi koyeeta, shin demmanaw dandda7ekketa; hessa gisho, ooyetteetanne oletteeta. Hintte Xoossaa woossonna gisho koyabaa demmeketa.

3 I bede og faa ikke, fordi I bede ilde, for at øde det i eders Lyster.

Hintte woosseta, shin demmeketa. Hintte asho amuwaa polanaw wobbe ogen woossiya gisho demmeketa.

4 I utro! vide I ikke, at Venskab med Verden er Fjendskab imod Gud? Derfor, den, som vil være Verdens Ven, bliver Guds Fjende.

Hinttenoo, laymateyssato! Ha alamiya dosey Xoossara morkke gideyssa erekketii? Ha alamiyara dabbotanaw koyey oonikka Xoossaara morkke.

5 Eller mene I, at Skriftens Ord ere tomme Ord? Med Nidkærhed længes han efter den Aand, han har givet Bolig i os, men han skænker desto større Naade.

Geeshsha Maxaafay, “Xoossay nunan daana mela oothida Ayyaanay, nuuni iyaw buzo gidana mela amottees” gidayssa coo gidabaa daanii?

6 Derfor siger Skriften: „Gud staar de hoffærdige imod, men de ydmyge giver han Naade.‟

Shin Geeshsha Maxaafay, “Xoossay otoranchchota ixxees, shin banttana kawushsheyssatas maarotethaa immees” yaagiya gisho, Xoossay maarotethaa darssidi immees.

7 Underordner eder derfor under Gud; men staar Djævelen imod, saa skal han fly fra eder;

Hessa gisho, Xoossaas haarettite; Xalahiyara eqettite; I hinttefe haakkana.

8 holder eder nær til Gud, saa skal han holde sig nær til eder! Renser Hænderne, I Syndere! og lutrer Hjerterne, I tvesindede!

Xoossaakko shiiqite; I hintteko shiiqana. Hinttenoo, nagaranchchoto, hintte kushiya meecettite; nam77u qofi de7eyssato, hintte wozanaa geeshshite.

9 Jamrer og sørger og græder; eders Latter vende sig til Sorg og Glæden til Bedrøvelse!

Kayottite, yeekkitenne afuxite. Hintte miichchay yeehon, hintte ufayssay azzanon laameto.

10 Ydmyger eder for Herren, saa skal han ophøje eder.

Godaa sinthan hinttenatethaa kawushshite; hinttena dhoqqu dhoqqu oothana.

11 Taler ikke ilde om hverandre, Brødre! Den, som taler ilde om sin Broder eller dømmer sin Broder, taler ilde om Loven og dømmer Loven; men dømmer du Loven, da er du ikke Lovens Gører, men dens Dommer.

Ta ishato, issoy issuwa zigiroppite. Ba ishaa zigireynne iya bolla pirddey higge zigireesinne higge bolla pirddees. Neeni higge bolla pirddiko higge bolla pirddeyssa gidaasappe attin higge poleyssa gidakka.

12 Een er Lovgiveren og Dommeren, han, som kan frelse og fordærve; men hvem er du, som dømmer din Næste?

Higge immeynne pirddey Xoossaa xalaala. Ashshanawunne dhayssanaw dandda7ey iya. Yaatin, ne asa bolla pirddey neeni oonee?

13 Og nu I, som sige: I Dag eller i Morgen ville vi gaa til den eller den By og blive der et Aar og købslaa og vinde,

Hintte, “Nuuni hachchi woykko wontto ya katamaa woykko ha katamaa baana; yan laythi uttana; zal77idi wodhisana” yaageyssato, si7ite.

14 I, som ikke vide, hvad der skal ske i Morgen; thi hvordan er eders Liv? I ere jo en Damp, som er til Syne en liden Tid, men derefter forsvinder;

Wontto aybi hananeekko hintte erekketa. Hintte de7oy waananekko erey oonee? Hintte guutha wode benttidi dhayiya akka mela.

15 i Stedet for at I skulde sige: Dersom Herren vil, og vi leve, da ville vi gøre dette eller hint.

Hessa aggidi, “Goday giikko nuuni daana; hayssa woykko hessa oothana” yaaganaw bessees.

16 Men nu rose I eder i eders Overmod; al saadan Ros er ond.

Shin hintte ha77i otortteetanne ceeqetteeta. Hessa mela ceeqo ubbay iita.

17 Derfor, den som ved at handle ret og ikke gør det, for ham er det Synd.

Hessa gisho, lo77obaa oothanaw erishe oothonna uraas hessi nagara.