Jakob 4

1 Hvoraf kommer det, at der er Krige og Stridigheder iblandt eder? mon ikke deraf, af eders Lyster, som stride i eders Lemmer?

Nangmouh dawkvah, tarankâtuknae hoi kâyuenae naw teh nâhoi maw a tho vaw. Nange takthai dawk kâtânae lah kaawm e takngainae lung koehoi vaiyaw a tho vaw.

2 I begære og have ikke; I myrde og misunde og kunne ikke faa: I føre Strid og Krig. Og I have ikke, fordi I ikke bede;

Na noe awh ei, na hmu awh hoeh dawkvah tami na thei awh. Puenghoi na ngai ei, na tawn thai hoeh dawkvah, na kâyue na kâhem awh teh taran na kâtuk awh. Na tawnhoehnae teh na hei awh hoeh dawk doeh.

3 I bede og faa ikke, fordi I bede ilde, for at øde det i eders Lyster.

Hahoi, na hei awh ei, na hmawt thai awh hoeh. Bangkongtetpawiteh namamouh phunepnae koe hno hanelah dai na hei awh dawk doeh.

4 I utro! vide I ikke, at Venskab med Verden er Fjendskab imod Gud? Derfor, den, som vil være Verdens Ven, bliver Guds Fjende.

Kamsoumhoehe napui tongpa yonnae dawk kaawm e napui tongpanaw, talaivan hoi kâhuikonae teh Cathut hoi kâtarannae doeh tie hah na panuek awh hoeh maw. Talaivan hoi kâhuiko ka ngai e tami teh Cathut e taran doeh.

5 Eller mene I, at Skriftens Ord ere tomme Ord? Med Nidkærhed længes han efter den Aand, han har givet Bolig i os, men han skænker desto større Naade.

Cathut ni maimouh thung vah na hruek pouh e Muitha teh dipmanae a tawn tie hah Cakathoung ni ayawmyin lah doeh a dei telah na pouk awh maw.

6 Derfor siger Skriften: „Gud staar de hoffærdige imod, men de ydmyge giver han Naade.‟

Hatei, Cathut ni na poe e lungmanae teh hot hlak patenghai a tha hoe ao rah. Cakathoung ni a dei patetlah kâphokâlen e tami hah a taran teh, ayâ rahim kârahnoum e tami hah yawhawinae a coe sak.

7 Underordner eder derfor under Gud; men staar Djævelen imod, saa skal han fly fra eder;

Hatdawkvah, Cathut ngainae tarawi awh, kahraimathout hah ngang awh. Telah na tetpawiteh, kahraimathout ni na yawng takhai han.

8 holder eder nær til Gud, saa skal han holde sig nær til eder! Renser Hænderne, I Syndere! og lutrer Hjerterne, I tvesindede!

Cathut teh hnai awh haw, ama ni na hnai awh van han. Tamikayonnaw na kut thoungsak awh. Lung ka sampheinaw na lung thoungsak awh.

9 Jamrer og sørger og græder; eders Latter vende sig til Sorg og Glæden til Bedrøvelse!

Lungthoungnae, lungmathoenae, kanae hoi awm awh. Na panuiparingnae teh lungmathoenae lah, na lunghawinae hai lungmathoenae lah awm sak awh.

10 Ydmyger eder for Herren, saa skal han ophøje eder.

Cathut hmalah kârahnoum awh. Hottelah na tet pawiteh, Cathut ni na tawm takhang han.

11 Taler ikke ilde om hverandre, Brødre! Den, som taler ilde om sin Broder eller dømmer sin Broder, taler ilde om Loven og dømmer Loven; men dømmer du Loven, da er du ikke Lovens Gører, men dens Dommer.

Ka hmaunawnghanaw buet touh hoi buet touh kâ pathoe awh hanh, apihai a hmaunawngha ka pathoe e teh kâlawk ka pathoe e lah ao. Hottelah na sak pawiteh, nang teh kâlawk na ka tarawi e lah na awm hoeh. Lawk na ka ceng e lah doeh na o.

12 Een er Lovgiveren og Dommeren, han, som kan frelse og fordærve; men hvem er du, som dømmer din Næste?

Kâlawk na kapoekung, lawkcengkung teh buet touh dueng doeh kaawm. Hote Bawipa ni na rungngang thai teh na raphoe thai. Nang teh bang patet e tami lah mouh na o teh, na tengpam e taminaw hah lawk khuet na ceng va.

13 Og nu I, som sige: I Dag eller i Morgen ville vi gaa til den eller den By og blive der et Aar og købslaa og vinde,

Sahnin na ou, tangtho na ou, kahlawng ka cei vaiteh awi haw vah kum tabang ka o han, hno kayo vaiteh, tangka moikapap ka hmu han telah ka pouk e naw, ka lawk heh thai awh haw.

14 I, som ikke vide, hvad der skal ske i Morgen; thi hvordan er eders Liv? I ere jo en Damp, som er til Syne en liden Tid, men derefter forsvinder;

Tangtho na hringnae hah bangtelamaw ao han tie hai na panuek awh hoeh. Nangmae na hringnae teh bang patetlah maw ao. Nangmouh teh dawngdengca ka kamnuek niteh tang kahmat e a kahû patetlah doeh na o awh.

15 i Stedet for at I skulde sige: Dersom Herren vil, og vi leve, da ville vi gøre dette eller hint.

Hatdawkvah, Bawipa a ngainae awm boilah, maimouh hai hring a boipawiteh, hottelah hoehpawiteh hettelah sak awh sei telah doeh na ti awh hanelah ao.

16 Men nu rose I eder i eders Overmod; al saadan Ros er ond.

Hatei, atu nangmanaw teh namahoima na kâtalue awh teh na kâoup awh rah, hot patet e kâoupnae pueng teh kahawihoehe hno doeh.

17 Derfor, den som ved at handle ret og ikke gør det, for ham er det Synd.

Hatdawkvah, apipatet hai, hnokahawi sak hane a panue nahlangva, sak laipalah awm pawiteh, yo a yon toe.