Jakob 4

1 Hvoraf kommer det, at der er Krige og Stridigheder iblandt eder? mon ikke deraf, af eders Lyster, som stride i eders Lemmer?

Gegesu amola sia: ga gegesu, amo huluane da abuliba: le heda: sala: ? Dilia da osobo bagade hahawane hou hanaiba: le, amo hi hanai hou da dilia da: i hodo ganodini wili gala: lebeba: le, gegesu hou da heda: sa.

2 I begære og have ikke; I myrde og misunde og kunne ikke faa: I føre Strid og Krig. Og I have ikke, fordi I ikke bede;

Dilia da liligi lamu bagade hanai. Be lamu logo hamedeiba: le, dilia da eno dunu fane legemusa: dawa: lala. Dilia da liligi hanai, be hamedeiba: le, dilia sia: ga gegesu amola gegesudafa hamosa. Dilia da Godema hame adole ba: beba: le, dilia hanai liligi hame ba: sa.

3 I bede og faa ikke, fordi I bede ilde, for at øde det i eders Lyster.

Be dilia Godema adole ba: sea, dilia adole ba: su ea bai da giadofaiba: le, Gode da dilima hame iaha. Dilia da dilia wadela: i hanai hahawane hou amo fidima: ne fawane adole ba: beba: le, Gode da dilima hame iaha.

4 I utro! vide I ikke, at Venskab med Verden er Fjendskab imod Gud? Derfor, den, som vil være Verdens Ven, bliver Guds Fjende.

Dilia da Gode Ea hou hedolo yolesisu dunu! Nowa dunu da osobo bagade hou amoma na: iyado galea, e da Godema ha lai, amo dilia hame dawa: bela: ? Nowa da osobo bagade hou hanaiba: le, amo hou lalegagusia, amo dunu da Godema ha lai hamosa.

5 Eller mene I, at Skriftens Ord ere tomme Ord? Med Nidkærhed længes han efter den Aand, han har givet Bolig i os, men han skænker desto større Naade.

Gode Sia: da agoane dedei diala, “A: silibu amo Gode da ninia dogo ganodini esaloma: ne ninima i, E da ninia ida: iwane hamoma: ne bagadewane hanai galebe.” Amo sia: da udigili hame dedei.

6 Derfor siger Skriften: „Gud staar de hoffærdige imod, men de ydmyge giver han Naade.‟

Be Gode nini fidima: ne hahawane dogolegele iasu ninima baligili iaha. Gode Sia: eno da agoane dedei diala, “Gode da gasa fi dunu ili higasa, be E da fonoboi dunu ilima hahawane dogolegele fidisu iaha!”

7 Underordner eder derfor under Gud; men staar Djævelen imod, saa skal han fly fra eder;

Amaiba: le, Godema nabasu hou hamoma! Sa: ida: nema gegema! Amasea, e da hobeale masunu.

8 holder eder nær til Gud, saa skal han holde sig nær til eder! Renser Hænderne, I Syndere! og lutrer Hjerterne, I tvesindede!

Dilia Godema gadenene masea, E da dilima gadenena misunu. Dilia wadela: i hamosu dunu! Fedege agoane dilia lobo dodofema! Dilia ogogole lalegagui dunu, dilia dogo dodofema!

9 Jamrer og sørger og græder; eders Latter vende sig til Sorg og Glæden til Bedrøvelse!

Da: i dioiwane dinanoma! Oufesega: su yolesili, dinanoma! Hahawane hou yolesili, da: i dioiwane esaloma!

10 Ydmyger eder for Herren, saa skal han ophøje eder.

Dilia Hina Gode Ea midadi, hou fonoboma! Amasea, E da dili bu gaguia gadomu.

11 Taler ikke ilde om hverandre, Brødre! Den, som taler ilde om sin Broder eller dømmer sin Broder, taler ilde om Loven og dømmer Loven; men dømmer du Loven, da er du ikke Lovens Gører, men dens Dommer.

Na fi dunu! Dilia eno dunu eno dunuma ilia hou da noga: i hame udigili mae sia: ma. Nowa da Yesu Ea fa: no bobogesu fi dunu amoma ea hou fofada: ne, noga: i hame udigili sia: sea, amo da Sema amoma fofada: ne, Sema da noga: i hame sia: sa. Dilia da Sema amoma fofada: ne, noga: i hame sia: sea, dilia da Sema amoma mae nabawane fofada: su dunu esalebe ba: sa.

12 Een er Lovgiveren og Dommeren, han, som kan frelse og fordærve; men hvem er du, som dømmer din Næste?

Gode Hi fawane da Sema olelesu Dunudafa amola Hi fawane da fofada: su dawa: Gode Hi fawane da gaga: su hou amola gugunufinisisu hou dawa: Amaiba: le, di da dia fi dunuma abuliba: le fofada: sala: ?

13 Og nu I, som sige: I Dag eller i Morgen ville vi gaa til den eller den By og blive der et Aar og købslaa og vinde,

Mogili dilia amane sia: sa, “Ninia da wali o aya moilai bai bagadega ahoasea, amo ganodini ode afadafa bidi lasu hawa: hamomusa: gini ouesalea, muni bagade lamu.” Amane sia: be dunu, na sia: nabima!

14 I, som ikke vide, hvad der skal ske i Morgen; thi hvordan er eders Liv? I ere jo en Damp, som er til Syne en liden Tid, men derefter forsvinder;

Dilia esalebe hou aya da habodane ba: ma: bela: , amo dilia hame dawa: Dilia da lalu mobi agoane hedolo heda: le fonobahadi fawane aligilalu, bu hamedafa ba: sa.

15 i Stedet for at I skulde sige: Dersom Herren vil, og vi leve, da ville vi gøre dette eller hint.

Dilia da amane sia: mu da defea galu, “Hina Gode da na logo fodosea, na da esalumu amola amo hou hamomu!”

16 Men nu rose I eder i eders Overmod; al saadan Ros er ond.

Be wali dilia gasa fi hamobeba: le, gasa fi hidale sia: sia: sa. Agoaiwane gasa fi hou da wadela: i.

17 Derfor, den som ved at handle ret og ikke gør det, for ham er det Synd.

Amaiba: le, nowa dunu da hawa: ida: iwane hamomusa: dawa: , be amo hawa: higa: iba: le hame hamosa, amo da ema wadela: i hou.