< Jakob 2 >

1 Mine Brødre! Eders Tro paa vor Herre Jesus Kristus, den herliggjorte, være ikke forbunden med Persons Anseelse!
Hagi nafuhete, hanavenentake masa'ane Rantimofo Jisasi Kraisimpi tamentinti nehaza vahe'motma, rezogitma mago vahekuke tamavesi onteho.
2 Naar der nemlig kommer en Mand ind i eders Forsamling med Guldring paa Fingeren, i prægtig Klædning, men der ogsaa kommer en fattig ind i smudsig Klædning,
Atru hu'nesafima mago feno ne'mo hentofa kukena erinehankreno, korire asa eri'nentanino efresnigeno, mago amunte omane ne'mo pehenage kukena huno mono'ma nehanafima efresiana,
3 og I fæste Øjet paa den, som bærer den prægtige Klædning, og sige: Sæt du dig her paa den gode Plads, og I sige til den fattige: Staa du der eller sæt dig nede ved min Fodskammel:
hentofa kukena huno ea feno ne'mofo kesga huntenka anage nehane, ama knare trate emanio nehunka, amunte omane pehenage kukena huno ea ne'ku, amure otio huge ama nagafi mopare emanio nehane.
4 Ere I saa ikke komne i Strid med eder selv og blevne Dommere med slette Tanker?
Tamagra'a amu'nontamifina vahe zamazeri havizahu naneke nehutma, kefo antahizanteti vahera refako nehazafi?
5 Hører, mine elskede Brødre! Har Gud ikke udvalgt de for Verden fattige til at være rige i Tro og Arvinger til det Rige, som han har forjættet dem, der elske ham?
Antahiho, knare nafuheta, Anumzamo'a ama mopafi vahe zamavufi zamunte omane vaheku' zamentintifi feno vahere huno huhampri zamanteno, Anumzamofo kuma erisanti haregahaze huno Agri'ma avesinentaza vahe huvempa huozmante'nefi?
6 Men I have vanæret den fattige! Er det ikke de rige, som underkue eder, og er det ikke dem, som slæbe eder for Domstolene?
Hu'neanagi zamunte omane nagara zamazeri haviza nehaze. Feno vahe'mo'za knaza neramami'za, tmavare'za naneke hu tratera nevazafi?
7 Er det ikke dem, som bespotte det skønne Navn, som er nævnet over eder?
Jisas Kraisi knare agi'ane Ne'mofo nagama mani'nazana, zamagra zamazeri haviza osu'nazafi? Izo zamagra zamazeri haviza hu'naze.
8 Ganske vist, dersom I opfylde den kongelige Lov efter Skriften: „Du skal elske din Næste som dig selv, ‟ gøre I ret;
Fatgo hutma avontafepima me'nea kasegema amage'antesnutma, Tavaontamire'ma nemanisaza vahe'mokizmia tamagraguma tamavesi nentesazaza hutma rumokizmia tamavesi zamanteho, anama hanutma tamage avu'avaza hugahaze.
9 men dersom I anse Personer, gøre I Synd og revses af Loven som Overtrædere.
Hu'neanagi rezogitma mago vahekuke tamavesi antesazana, kumi hanageno kasegemo'a tamazeri ama'hina, kasegea hantagi vahe manigahaze.
10 Thi den, som holder hele Loven, men støder an i eet Stykke, er bleven skyldig i alle.
Na'ankure, aza'o ana mika kasegema amage'nenteno, anampinti Anumzamofoma magoke kasege'a ruhantagisiana, ana mika kasege ruhantagigahie.
11 Thi han, som sagde: „Du maa ikke bedrive Hor, ‟ sagde ogsaa: „Du maa ikke slaa ihjel.‟ Dersom du da ikke bedriver Hor, men slaar ihjel, da er du bleven en Lovens Overtræder.
Na'ankure Rumofo vene, a'ene monko'zana osiho huno hu'nea Anumzamo Vahera ahe ofriho huno hu'ne. E'ina hu'negu kagrama rumofo vene, a'ene monko'zana osugahananagi, vahe'ma ahe frisazana e'i kasege hantagi vahe manigahane hu'ne.
12 Taler saaledes og gører saaledes, som de, der skulle dømmes efter Frihedens Lov.
Hagi keagatamifine, tamavu'tamava hanafina, kinafinti tamavre atre'nea kasegemo refako hurantegahie hutma antahiho.
13 Thi Dommen er ubarmhjertig imod den, som ikke har øvet Barmhjertighed; Barmhjertighed træder frimodigt op imod Dommen.
Na'ankure vaheku'ma kasunku huozmante vahe'moka, Anumzamo'a asunkura huogantegosie. Hianagi kagrama vahe'mofoma kasumantagintesanana, Anumzamo'a kagri'enena asuragigante'na vahe'ma refko huknarera, keaga hugante kemofona agateregahane.
14 Hvad gavner det, mine Brødre! om nogen siger, han har Tro, men ikke har Gerninger? mon Troen kan frelse ham?
Hagi nafuhetma, mago ne'mo'ma namentinti nehue nehuno, ana amentintima avu'avapima erinteno osaniana nankna azahu'za erigahie? E'inahu amentintimo'a aguvazigahifi? I'o.
15 Dersom en Broder eller Søster er nøgen og fattes den daglige Føde,
Magoke magoke knazupa mago negafu'o, negasaro'ma kukenaguro, ne'zankuma atupa hu'nenigenka,
16 og en af eder siger til dem: Gaar bort i Fred, varmer eder og mætter eder, men I ikke give dem det, som hører til Legemets Nødtørft, hvad gavner det?
knareki vuo nagesa antahuana Anumzamo'a knare hugantegahie nehunka, knare kukena nehunka ne'zana negamu huo hunka hunentenka, atupama hunesiazama azama osnanana, e'i kemo'a inankna huno aza hugahie?
17 Ligesaa er ogsaa Troen, dersom den ikke har Gerninger, død i sig selv.
Amentinti hu'zamo'enena e'inahu kna hu'ne, tamentinti nehune nehuta, avu'avapima erinteta osanunana, tamentintimo'a amne'zankna hugahie.
18 Men man vil sige: Du har Tro, Og jeg har Gerninger. Vis mig din Tro uden Gerningerne, og jeg vil af mine Gerninger vise dig Troen.
Ana hu'neanagi mago'mo'a anage hugahie, mago'amokizmi zamentinti me'geno, mago'amokizmia knare eri'zama eri zamavu'zamava me'ne. Nagra anage nehue, knare erizanka'a omnesigena, nagra kamentintia onkegosue. Hianagi nagra knare eri'za niareti kagrira, namentintini'a kaveri hugahue.
19 Du tror, at Gud er een; deri gør du ret; ogsaa de onde Aander tro det og skælve.
Tamagra magoke Anumza mani'ne hutma tamentinti nehazana, e'i tamage, havi hankro'mo'zanena anahukna zamentinti nehu'za, kore nehu'za zamahirahi nerege'za mani'naze.
20 Men vil du vide, du tomme Menneske! at Troen uden Gerninger er unyttig?
Kagra negi nagi vahere! Antahi ama'ma huzankura nontahino, eri'zama'a omane kamentintimo'a amnezankna hugahie.
21 Blev ikke vor Fader Abraham retfærdiggjort af Gerninger, da han ofrede sin Søn Isak paa Alteret?
Nerageho Abrahamu nemofo Aisakima kresramanavu itare, Anumzamofoma ami'nea zanku'ma, fatgo nere huno hu'neana ontahi'nazafi? (Jen-Agf 22:1-14)
22 Du ser, at Troen virkede sammen med hans Gerninger, og ved Gerningerne blev Troen fuldkommet,
Antahi ama huo, Abrahamu'ma amentintima hiazamofona avu'avapi erinteno, ana avu'ava higeno amentintima hu'neazana erignare hu'ne.
23 og Skriften blev opfyldt, som siger: „Abraham troede Gud, og det blev regnet ham til Retfærdighed, ‟ og han blev kaldet Guds Ven.
Hagi avontafepima hu'nea kemo'a efore hu'ne, Abrahamu'a Anumzamofonte amentinti higeno, Anumzamo'a fatgo nere hunte'ne, ana hu'negu Anumzamofo rone'a mani'ne hu'za vahe'mo'za nehaze. (Jen-agf 15:6.)
24 I se, at et Menneske retfærdiggøres af Gerninger, og ikke af Tro alene.
Ana hu'negu antahiho, tagra Anumzamofo avure'ma fatgo vahe'ma manisunana, tamentinti'retikerompage, tamentintima nehuta tavutavapima erinteta hanunkeno, fatgo vahere huno hurantegahie.
25 Ligesaa Skøgen Rahab, blev ikke ogsaa hun retfærdiggjort af Gerninger, da hun tog imod Sendebudene og lod dem slippe bort ad en anden Vej?
Anahukna huno, Rehapu monko a'mo'a afure vahe'ma noma'afi zamavare frakiteno, ru kampinti zamavare atrege'za vu'naza avu'avazama'amo, Anumzamofo avure fatgo ara mani'ne hu'ne. (Jos 2:1-21)
26 Thi ligesom Legemet er dødt uden Aand, saaledes er ogsaa Troen død uden Gerninger.
Tavufafima tasimu'ma omanesiana frigahune. Hanki anahu'kna huno tamentintige nehuta, tavutavapima eriontesunkeno'a, tamentintimo'a frino amne'zankna hugahie.

< Jakob 2 >