Jakob 2
1 Mine Brødre! Eders Tro paa vor Herre Jesus Kristus, den herliggjorte, være ikke forbunden med Persons Anseelse!
Mi britheren, nyle ye haue the feith of oure Lord Jhesu Crist of glorie, in accepcioun of persoones.
2 Naar der nemlig kommer en Mand ind i eders Forsamling med Guldring paa Fingeren, i prægtig Klædning, men der ogsaa kommer en fattig ind i smudsig Klædning,
For if a man `that hath a goldun ring, and in a feire clothing, cometh in youre cumpany, and a pore man entrith in a foul clothing,
3 og I fæste Øjet paa den, som bærer den prægtige Klædning, og sige: Sæt du dig her paa den gode Plads, og I sige til den fattige: Staa du der eller sæt dig nede ved min Fodskammel:
and if ye biholden in to hym that is clothid with clere clothing, and if ye seie to hym, Sitte thou here wel; but to the pore man ye seien, Stonde thou there, ethir sitte vndur the stool of my feet; whether ye demen not anentis you silf,
4 Ere I saa ikke komne i Strid med eder selv og blevne Dommere med slette Tanker?
and ben maad domesmen of wickid thouytis?
5 Hører, mine elskede Brødre! Har Gud ikke udvalgt de for Verden fattige til at være rige i Tro og Arvinger til det Rige, som han har forjættet dem, der elske ham?
Heere ye, my moost dereworthe britheren, whethir God chees not pore men in this world, riche in feith, and eiris of the kyngdom, that God bihiyte to men that louen him?
6 Men I have vanæret den fattige! Er det ikke de rige, som underkue eder, og er det ikke dem, som slæbe eder for Domstolene?
But ye han dispisid the pore man. Whether riche men oppressen not you bi power, and thei drawen you to domes?
7 Er det ikke dem, som bespotte det skønne Navn, som er nævnet over eder?
Whether thei blasfemen not the good name, that is clepid to help on you?
8 Ganske vist, dersom I opfylde den kongelige Lov efter Skriften: „Du skal elske din Næste som dig selv, ‟ gøre I ret;
Netheles if ye performen the kingis lawe, bi scripturis, Thou schalt loue thi neiybour as thi silf, ye don wel.
9 men dersom I anse Personer, gøre I Synd og revses af Loven som Overtrædere.
But if ye taken persones, ye worchen synne, and ben repreued of the lawe, as trespasseris.
10 Thi den, som holder hele Loven, men støder an i eet Stykke, er bleven skyldig i alle.
And who euere kepith al the lawe, but offendith in oon, he is maad gilti of alle.
11 Thi han, som sagde: „Du maa ikke bedrive Hor, ‟ sagde ogsaa: „Du maa ikke slaa ihjel.‟ Dersom du da ikke bedriver Hor, men slaar ihjel, da er du bleven en Lovens Overtræder.
For he that seide, Thou schalt do no letcherie, seide also, Thou schalt not sle; that if thou doist not letcherie, but thou sleest, thou art maad trespassour of the lawe.
12 Taler saaledes og gører saaledes, som de, der skulle dømmes efter Frihedens Lov.
Thus speke ye, and thus do ye, as bigynnynge to be demyd bi the lawe of fredom.
13 Thi Dommen er ubarmhjertig imod den, som ikke har øvet Barmhjertighed; Barmhjertighed træder frimodigt op imod Dommen.
For whi dom with out merci is to hym, that doith no mercy; but merci aboue reisith dom.
14 Hvad gavner det, mine Brødre! om nogen siger, han har Tro, men ikke har Gerninger? mon Troen kan frelse ham?
Mi britheren, what schal it profite, if ony man seie that he hath feith, but he hath not the werkis? whether feith schal mowe saue hym?
15 Dersom en Broder eller Søster er nøgen og fattes den daglige Føde,
And if a brother ethir sister be nakid, and han nede of ech daies lyuelode,
16 og en af eder siger til dem: Gaar bort i Fred, varmer eder og mætter eder, men I ikke give dem det, som hører til Legemets Nødtørft, hvad gavner det?
and if ony of you seie to hem, Go ye in pees, be ye maad hoot, and be ye fillid; but if ye yyuen not to hem tho thingis that ben necessarie to bodi, what schal it profite?
17 Ligesaa er ogsaa Troen, dersom den ikke har Gerninger, død i sig selv.
So also feith, if it hath not werkis, is deed in it silf.
18 Men man vil sige: Du har Tro, Og jeg har Gerninger. Vis mig din Tro uden Gerningerne, og jeg vil af mine Gerninger vise dig Troen.
But summan schal seie, Thou hast feith, and Y haue werkis; schewe thou to me thi feith with out werkis, and Y schal schewe to thee my feith of werkis.
19 Du tror, at Gud er een; deri gør du ret; ogsaa de onde Aander tro det og skælve.
Thou bileuest, that o God is; thou doist wel; and deuelis bileuen, and tremblen.
20 Men vil du vide, du tomme Menneske! at Troen uden Gerninger er unyttig?
But wolt thou wite, thou veyn man, that feith with out werkis is idul?
21 Blev ikke vor Fader Abraham retfærdiggjort af Gerninger, da han ofrede sin Søn Isak paa Alteret?
Whether Abraham, oure fadir, was not iustified of werkis, offringe Ysaac, his sone, on the auter?
22 Du ser, at Troen virkede sammen med hans Gerninger, og ved Gerningerne blev Troen fuldkommet,
Therfor thou seest, that feith wrouyte with hise werkis, and his feith was fillid of werkis.
23 og Skriften blev opfyldt, som siger: „Abraham troede Gud, og det blev regnet ham til Retfærdighed, ‟ og han blev kaldet Guds Ven.
And the scripture was fillid, seiynge, Abraham bileuede to God, and it was arettid to hym to riytwisnesse, and he was clepid the freend of God.
24 I se, at et Menneske retfærdiggøres af Gerninger, og ikke af Tro alene.
Ye seen that a man is iustified of werkis, and not of feith oneli.
25 Ligesaa Skøgen Rahab, blev ikke ogsaa hun retfærdiggjort af Gerninger, da hun tog imod Sendebudene og lod dem slippe bort ad en anden Vej?
In lijk maner, and whether also Raab, the hoore, was not iustified of werkis, and resseyuede the messangeris, and sente hem out bi anothir weie?
26 Thi ligesom Legemet er dødt uden Aand, saaledes er ogsaa Troen død uden Gerninger.
For as the bodi with out spirit is deed, so also feith with out werkis is deed.
