Jakob 2
1 Mine Brødre! Eders Tro paa vor Herre Jesus Kristus, den herliggjorte, være ikke forbunden med Persons Anseelse!
My brethren, do not, with respect for persons, be holding the faith of our Lord Jesus Christ, [the Lord] of glory.
2 Naar der nemlig kommer en Mand ind i eders Forsamling med Guldring paa Fingeren, i prægtig Klædning, men der ogsaa kommer en fattig ind i smudsig Klædning,
For, if there enter into your synagogue a man wearing gold rings in gay clothing, and there enter a destitute man also, in soiled clothing, —
3 og I fæste Øjet paa den, som bærer den prægtige Klædning, og sige: Sæt du dig her paa den gode Plads, og I sige til den fattige: Staa du der eller sæt dig nede ved min Fodskammel:
And ye eye him that hath on the gay clothing, and say, Thou, be sitting here, pleasantly, —and, unto the destitute man, say—Thou, stand, or sit there under my footstool,
4 Ere I saa ikke komne i Strid med eder selv og blevne Dommere med slette Tanker?
Would ye not have been led to make distinctions among yourselves, and have become judges with wicked reasonings?
5 Hører, mine elskede Brødre! Har Gud ikke udvalgt de for Verden fattige til at være rige i Tro og Arvinger til det Rige, som han har forjættet dem, der elske ham?
Hearken! my brethren beloved: —Hath not, God, chosen the destitute in the world [to be] rich in faith and heirs of the kingdom which he hath promised to them that love him?
6 Men I have vanæret den fattige! Er det ikke de rige, som underkue eder, og er det ikke dem, som slæbe eder for Domstolene?
Whereas, ye, have dishonoured the destitute man! Do not, the rich, oppress you? and, themselves, drag you into courts of justice?
7 Er det ikke dem, som bespotte det skønne Navn, som er nævnet over eder?
Do not, they, defame the noble name which hath been invoked upon you?
8 Ganske vist, dersom I opfylde den kongelige Lov efter Skriften: „Du skal elske din Næste som dig selv,” gøre I ret;
If ye are, indeed, fulfilling, a royal law, according to the scripture—Thou shalt love thy neighbour as thyself, nobly, are ye doing;
9 men dersom I anse Personer, gøre I Synd og revses af Loven som Overtrædere.
But, if ye are shewing respect of persons, sin, are ye working, being convicted by the law as transgressors!
10 Thi den, som holder hele Loven, men støder an i eet Stykke, er bleven skyldig i alle.
For, a man who shall keep, the whole law, but shall stumble in one thing, hath become, for all things, liable, —
11 Thi han, som sagde: „Du maa ikke bedrive Hor,” sagde ogsaa: „Du maa ikke slaa ihjel.” Dersom du da ikke bedriver Hor, men slaar ihjel, da er du bleven en Lovens Overtræder.
For, he that hath said—Do not commit adultery, hath also said—Do not commit murder, —now, if thou dost not commit adultery, but dost commit murder, thou hast become a transgressor of law.
12 Taler saaledes og gører saaledes, som de, der skulle dømmes efter Frihedens Lov.
So, be speaking, and, so, doing, as they who, through means of a law of freedom, are about to be judged;
13 Thi Dommen er ubarmhjertig imod den, som ikke har øvet Barmhjertighed; Barmhjertighed træder frimodigt op imod Dommen.
For, the judgment, [will be] without mercy, unto him that hath shewed no mercy: Mercy, boasteth, over judgment.
14 Hvad gavner det, mine Brødre! om nogen siger, han har Tro, men ikke har Gerninger? mon Troen kan frelse ham?
What profit, my brethren, —if one should be saying he hath, faith, but hath not, works; can his faith save him?
15 Dersom en Broder eller Søster er nøgen og fattes den daglige Føde,
If, a brother or sister, should be naked, and coming short of the daily food,
16 og en af eder siger til dem: Gaar bort i Fred, varmer eder og mætter eder, men I ikke give dem det, som hører til Legemets Nødtørft, hvad gavner det?
And one from among you should say unto them—Withdraw in peace, be getting warmed and fed, but should not give them the things needful for the body, What the profit?
17 Ligesaa er ogsaa Troen, dersom den ikke har Gerninger, død i sig selv.
So, also, faith, if it have not works, is dead, by itself.
18 Men man vil sige: Du har Tro, Og jeg har Gerninger. Vis mig din Tro uden Gerningerne, og jeg vil af mine Gerninger vise dig Troen.
But one will say, —Thou, hast faith, and, I, have works, show me thy faith apart from thy works, and, I, unto thee, will shew, by my works, my faith.
19 Du tror, at Gud er een; deri gør du ret; ogsaa de onde Aander tro det og skælve.
Thou believest that God is, one: thou doest, well—Even the demons believe, and shudder!
20 Men vil du vide, du tomme Menneske! at Troen uden Gerninger er unyttig?
But art thou willing to learn, O empty man! that, faith, apart from works, is, idle?
21 Blev ikke vor Fader Abraham retfærdiggjort af Gerninger, da han ofrede sin Søn Isak paa Alteret?
Abraham our father, was it not, by works, he was declared righteous—when he offered Isaac his son upon the altar?
22 Du ser, at Troen virkede sammen med hans Gerninger, og ved Gerningerne blev Troen fuldkommet,
Thou seest that, his faith, had been working together with his works, and by his works did his faith become full-grown, —
23 og Skriften blev opfyldt, som siger: „Abraham troede Gud, og det blev regnet ham til Retfærdighed,” og han blev kaldet Guds Ven.
And the scripture was fulfilled which saith—And Abraham believed God, And it was reckoned to him as righteousness, and, God’s friend, was he called:
24 I se, at et Menneske retfærdiggøres af Gerninger, og ikke af Tro alene.
Ye see that—by works, a man is declared righteous, and not by faith alone.
25 Ligesaa Skøgen Rahab, blev ikke ogsaa hun retfærdiggjort af Gerninger, da hun tog imod Sendebudene og lod dem slippe bort ad en anden Vej?
And, in like manner also, Rahab the harlot, Was it not, by works, she was declared righteous, when she gave welcome unto the messengers, and, by another way, urged them forth?
26 Thi ligesom Legemet er dødt uden Aand, saaledes er ogsaa Troen død uden Gerninger.
Just as, the body, apart from spirit, is dead, so, our faith also, apart from works, is dead.
