Jakob 2
1 Mine Brødre! Eders Tro paa vor Herre Jesus Kristus, den herliggjorte, være ikke forbunden med Persons Anseelse!
Tieshuwotso! mangts doonzo Iyesus Krstosn amaniruwotsitna wotiyal iko ikoniyere bogfe eton asho bogabogshk'ayere.
2 Naar der nemlig kommer en Mand ind i eders Forsamling med Guldring paa Fingeren, i prægtig Klædning, men der ogsaa kommer en fattig ind i smudsig Klædning,
Git ashuwots it kakuweyiru bewokok weetune, iko b́kishi jabots awntsi k'ubelo geddek'tsonat tah sheengo tah dek'tso gaaletska, k'osho kiimts tahidoro tahts tugretska,
3 og I fæste Øjet paa den, som bærer den prægtige Klædning, og sige: Sæt du dig her paa den gode Plads, og I sige til den fattige: Staa du der eller sæt dig nede ved min Fodskammel:
Sheengiru tah tahdek'ts asho mangiyon «Sheeng beyokanats bede'e» it eteti. Tugretsonmó «Neyere manoke need'owe, wee ttufishiroots bede'e» it eteti,
4 Ere I saa ikke komne i Strid med eder selv og blevne Dommere med slette Tanker?
Eshe, mank'oon it dagotse k'osh k'oshewonat bogabogshr angisho it angshituwok'o itsh be'eratsa?
5 Hører, mine elskede Brødre! Har Gud ikke udvalgt de for Verden fattige til at være rige i Tro og Arvinger til det Rige, som han har forjættet dem, der elske ham?
Shuneets eshuwotso! k'ewere, Ik'o amanon galetswotsi bo wotitwok'onat bín shuntswotssho b́ jangits mengsto bo naatetwok'o datsanatsi tugretswotsi marat'de'atsa?
6 Men I have vanæret den fattige! Er det ikke de rige, som underkue eder, og er det ikke dem, som slæbe eder for Domstolene?
Itmó tugretswotsiye it gac'iri, itn dadaat angshi moo maants iti geetsirwots gaaletswotsiyoshna?
7 Er det ikke dem, som bespotte det skønne Navn, som er nævnet over eder?
It bín it s'eegeyiru sheeng shúútso c'ashiruwots bonoshna?
8 Ganske vist, dersom I opfylde den kongelige Lov efter Skriften: „Du skal elske din Næste som dig selv, ‟ gøre I ret;
«K'osh asho ntookok'o woshde'er shune» et S'ayin mas'aafotse guut'etso Ik'i mengestitsi nemo it s'eentsiyal sheenge it finiri.
9 men dersom I anse Personer, gøre I Synd og revses af Loven som Overtrædere.
Ash dago it boga bogshiyalmó morre it finiri, nemo it beshiruwotse iti k'oretute.
10 Thi den, som holder hele Loven, men støder an i eet Stykke, er bleven skyldig i alle.
Asho tzaziwotsitsere iko gaahr oorts jamwotsi b́ s'eentsiyal dab jamwotsi b́ gaktsok'owe taaweti.
11 Thi han, som sagde: „Du maa ikke bedrive Hor, ‟ sagde ogsaa: „Du maa ikke slaa ihjel.‟ Dersom du da ikke bedriver Hor, men slaar ihjel, da er du bleven en Lovens Overtræder.
«Wido amk'aye» etts doonzo mank'o «Ud'k'aye» etre, mansh wido amo nk'azal dab n ud'iyal nemo gaakrne.
12 Taler saaledes og gører saaledes, som de, der skulle dømmes efter Frihedens Lov.
S'ayin kishit nemoke angsho dek'osh fa'a ashuwotskok'o keewwere, mank'owere k'aluwere.
13 Thi Dommen er ubarmhjertig imod den, som ikke har øvet Barmhjertighed; Barmhjertighed træder frimodigt op imod Dommen.
Ik' angsho maarraw ashuwotssh mhreti woshratse, b́ wotefere mhretiyo angsho daa'ituwe.
14 Hvad gavner det, mine Brødre! om nogen siger, han har Tro, men ikke har Gerninger? mon Troen kan frelse ham?
T eshúwotso! asho imnetiyo detsfe bí etal, ando aani b́ imnetiyo sheeng finon kitso b́ k'azal eebi bísh b́ k'aliti? B́ imnetiyo bín kashiyosh falituwa?
15 Dersom en Broder eller Søster er nøgen og fattes den daglige Føde,
Bo tahituwonat bo meetuwo deshaw eeshuwotsnat mishúwotsn bobeyal,
16 og en af eder siger til dem: Gaar bort i Fred, varmer eder og mætter eder, men I ikke give dem det, som hører til Legemets Nødtørft, hvad gavner det?
ititsere iko bo beyosh geyit keewo imaniyere «Jeenon ameree! itsh k'ec'ee! woorwere!» bí etal eebi boosh b́ k'aliti?
17 Ligesaa er ogsaa Troen, dersom den ikke har Gerninger, død i sig selv.
Mank'o sheeng fin deshaw imnetiyo k'irkee.
18 Men man vil sige: Du har Tro, Og jeg har Gerninger. Vis mig din Tro uden Gerningerne, og jeg vil af mine Gerninger vise dig Troen.
Ernmó «Nee imnetiyo detsfne, taawere sheeg fino detsfe» etetuwo b́ beyal, «N imnetiyo finalo taash kitsuwe, taawere t finon t imnetiyo kitsituwe» etetuwe.
19 Du tror, at Gud er een; deri gør du ret; ogsaa de onde Aander tro det og skælve.
Nee «Ik Ik'o fa'ee» etaat amanirune, sheenge, amanonere Fo'erawwotswor amanirune, shatonowere k'ewirune.
20 Men vil du vide, du tomme Menneske! at Troen uden Gerninger er unyttig?
Nee dartsano! imnetiyo finalo k'awuntso b́ deshawok'o danosh geefiya?
21 Blev ikke vor Fader Abraham retfærdiggjort af Gerninger, da han ofrede sin Søn Isak paa Alteret?
Nonihi Abraham b́ naayi Yishak'i wosh t'intseyru t'arap'ezats Ik'osh wosho woshdek't b́ t'intsor kááw b́ wot b́ finonalneya?
22 Du ser, at Troen virkede sammen med hans Gerninger, og ved Gerningerne blev Troen fuldkommet,
Eshe imnetiyo finonton ikoke b́ teshtsok'onat imnetiyo finon s'een b́ wottsok'o bek'irute?
23 og Skriften blev opfyldt, som siger: „Abraham troede Gud, og det blev regnet ham til Retfærdighed, ‟ og han blev kaldet Guds Ven.
S'ayin Mas'aafotse «Abraham Ik'o bí amani, b́ imnetiyonwere kááw wotat bísh b́ taaweyi» ett aap'ets aap'o s'eenbwutsi, hank'on Ik' shun ash b́woti etiyi.
24 I se, at et Menneske retfærdiggøres af Gerninger, og ikke af Tro alene.
Eshe asho b́ kááwit imneti mec'ron b́woterawon finono dabde'er b́wotsok'o bek'etúnee.
25 Ligesaa Skøgen Rahab, blev ikke ogsaa hun retfærdiggjort af Gerninger, da hun tog imod Sendebudene og lod dem slippe bort ad en anden Vej?
Widetsu Ra'ab Isra'elitse woshetswotsi b mootse bdek'or k'osh weeron boametuwok'o bwoshor bi bfinonon kááweratsna?
26 Thi ligesom Legemet er dødt uden Aand, saaledes er ogsaa Troen død uden Gerninger.
Kashaatse k'aleets meetso k'irkee, mank'owere finatse k'aleets imnetiyo k'irkee.
