< Jakob 1 >

1 Jakob, Guds og den Herres Jesu Kristi Tjener, hilser de tolv Stammer i Adspredelsen.
Ma sel James, sie mwet kulansap lun God ac lun Leum Jesus Christ: Paing mwet lun God nukewa su fahsrelik fin faclu nufon.
2 Mine Brødre! agter det for idel Glæde, naar I stedes i mange Haande Prøvelser,
Mwet lulalfongi wiuk, ke kain in mwe srike puspis sun kowos, kowos in oakla mu ma inge mwe insewowo nu suwos,
3 vidende, at eders Tros Prøve virker Udholdenhed;
tuh kowos etu lah ke pacl se lulalfongi lowos kutangla fin mwe srike inge, saflaiya muteng lowos uh yokelik.
4 men Udholdenheden bør medføre fuldkommen Gerning, for at I kunne være fuldkomne og uden Brøst, saa I ikke staa tilbage i noget.
Kowos in sruokyana muteng lowos nwe ke safla, in tia munasla, tuh kowos in suwohs ac fal in ouiya nukewa, ac wangin ma kowos sufalla kac.
5 Men dersom nogen af eder fattes Visdom, han bede derom til Gud, som giver alle gerne og uden Bebrejdelse, saa skal den gives ham.
Tusruktu kutena suwos fin enenu in akyokye lalmwetmet lal, enenu elan pre nu sin God, su ac fah sang nu sel; mweyen God El tia srowohsr a El insewowo in sang yohk nu sin mwet nukewa.
6 Men han bede i Tro, uden at tvivle; thi den, som tvivler, ligner en Havets Bølge, der drives og kastes af Vinden.
Ac ke pacl kowos pre, kowos enenu in lulalfongi ac in tia alolo. Elos su alolo elos oana noa in meoa su tuhyak ac eng uh pahlela.
7 Ikke maa nemlig det Menneske mene, at han skal faa noget af Herren,
Mwet ouinge in tia nunku mu elos ac eis kutena ma sin Leum.
8 en tvesindet Mand, som han er, ustadig paa alle sine Veje.
Elos tafu luo in nunak lalos, ac seokak in ma nukewa.
9 Men den Broder, som er ringe, rose sig af sin Højhed,
Sie mwet Christian su sukasrup enenu in engan lah God El akfulatyalak,
10 den rige derimod af sin Ringhed; thi han skal forgaa som Græssets Blomst.
ac mwet Christian se su kasrup el enenu pac in engan lah God El ac akpusiselyal. Tuh mwe kasrup lal uh ac fah wanginla oana sie ros inima uh.
11 Thi Solen staar op med sin Hede og hentørrer Græsset, og dets Blomst falder af, og dens Skikkelses Ynde forsvinder; saaledes skal ogsaa den rige visne paa sine Veje.
Fulen faht uh ke ac takak ac fulokla mah inima uh, na ros kac uh ac putatla ac wanginla katoiya. In lumah sacna, mwet kasrup se ac fah mwella ke el forfor ac oru orekma lal.
12 Salig den Mand, som holder Prøvelse ud; thi naar han har staaet Prøve, skal han faa Livets Krans, som Herren har forjættet dem, der elske ham.
Insewowo mwet se su oaru na ke pacl srikeyuk el, tuh ke pacl se el kutangla ma upa inge, God El ac fah sang nu sel tefuro lun moul, tuh pa inge ma God El wuleang nu selos su lungse El.
13 Ingen sige, naar han fristes: „Jeg fristes af Gud‟; thi Gud kan ikke fristes af det onde, og selv frister han ingen;
Mwet se fin srifeyuk, elan tia fahk, “Mwe sruhf se inge ma sin God me,” tuh God El tia srifeyuk ke ma koluk, ac El tia pac srife mwet uh.
14 men enhver fristes, naar han drages og lokkes af sin egen Begæring;
A mwet se el srifeyuk ke sripen lungse lal sifacna, su amakunulla nu ke ma koluk ac el sruhfla.
15 derefter, naar Begæringen har undfanget, føder den Synd, men naar Synden er fuldvoksen, føder den Død.
Ac ke kena koluk lal kui in el, ac oswela ma koluk lulap; ac ke ma koluk inge yokelikna, ac kololla nu ke misa.
16 Farer ikke vild, mine elskede Brødre!
Mwet kawuk saok luk, kowos in tia kiapweyukla!
17 Al god Gave og al fuldkommen Gave er ovenfra og kommer ned fra Lysenes Fader, hos hvem der ikke er Forandring eller skiftende Skygge.
Mwe kite wo ac fal nukewa, tuku lucng me; ma inge tuku sin God me su orala kalem nukewa inkusrao, ac su tiana ekyek pwanang lohsr uh tiana sikyak.
18 Efter sin Villie fødte han os ved Sandheds Ord, for at vi skulde være en Førstegrøde af hans Skabninger,
Ke lungse lal sifacna El oswekutla ac ase moul nu sesr ke kas pwaye lal, tuh kut fah oana fahko se meet inmasrlon ma orekla lal nukewa.
19 I vide det, mine elskede Brødre. Men hvert Menneske være snar til at høre, langsom til at tale, langsom til Vrede;
Mwet kawuk saok luk, esam ma se inge! Mwet nukewa enenu in sa lohng, a tia sa in kaskas, ac tia pac sa in kasrkusrakak.
20 thi en Mands Vrede udretter ikke det, som er ret for Gud.
Mweyen ke mwet uh kasrkusrak, elos tia ku in orala sripa suwoswos lun God.
21 Derfor, aflægger alt Smuds og Levning af Slethed, og modtager med Sagtmodighed Ordet, som er indplantet i eder, og som formaar at frelse eders Sjæle.
Ke ma inge, sisla elah fohkfok nukewa ac orekma koluk nukewa. Ac kowos in akpusiselye kowos nu sin God, ac eis kas ma El oakiya insiowos, su ac ku in molikowosla.
22 Men vorder Ordets Gørere og ikke alene dets Hørere, hvormed I bedrage eder selv.
Kowos in oru oana ma kas lun God uh fahk, ac tia lohng mukena; tuh kowos fin lohng ac tia oru, kowos sifacna kiapwekowos.
23 Thi dersom nogen er Ordets Hører og ikke dets Gører, han ligner en Mand, der betragter sit legemlige Ansigt i et Spejl;
Kutena mwet su lohng na kas ac tia moulkin, el oana mwet se ma ngetang ac liye lumahl in selngun uh.
24 thi han betragter sig selv og gaar bort og glemmer straks, hvordan han var.
Tukun el liye tari, el ac som ac sa na mulkunla lah fuka lumahl.
25 Men den, som skuer ind i Frihedens fuldkomne Lov og holder ved dermed, saa han ikke bliver en glemsom Tilhører, men en Gerningens Gører, han skal være salig i sin Gerning.
Kutena mwet su arulana lohang nu ke ma sap wowo su aksukosokye mwet uh, ac el kwafeang in nunku na kac, ac el tia lohng mukena ac mulkunla, a el orekmakin — mwet ouinge uh God El ac fah akinsewowoye in ma el oru.
26 Dersom nogen synes, at han dyrker Gud, og ikke holder sin Tunge i Tømme, men bedrager sit Hjerte, hans Gudsdyrkelse er forgæves.
Ya oasr mwet nunku mu el akfalye oakwuk lun alu uh? El fin tia karingin lohul, ac wangin sripen alu lal ac el sifacna kiapwella.
27 En ren og ubesmittet Gudsdyrkelse for Gud og Faderen er dette, at besøge faderløse og Enker i deres Trængsel, at holde sig selv uplettet af Verden.
Alu pwaye ac nasnas ye mutun God Papa pa inge: in karinganang tulik mukaimtal ac katinmas su muta in ongoiya, ac sifacna liyaung tuh ma koluk lun faclu in tia akfohkfokye kom.

< Jakob 1 >