Esajas 1

1 Det Syn, Esajas, Amoz's Søn, skuede om Juda og Jerusalem, i de Dage da Uzzija, Jotam, Akaz og Ezekias var Konger i Juda.

Book se inge srumun pweng ke acn Judah ac Jerusalem ma God El akkalemye nu sel Isaiah wen natul Amoz, ke pacl Uzziah, Jotham, Ahaz, ac Hezekiah tuh tokosra lun Judah.

2 Hør, I Himle, lyt, du Jord, thi HERREN taler: Børn har jeg opfødt og fostret, men de forbrød sig imod mig.

LEUM GOD El fahk, “Faclu ac kusrao, porongo ma nga fahk uh! Tulik ma nga tufahla elos tuyak lainyu.

3 En Okse kender sin Ejer, et Æsel sin Herres Krybbe; men Israel kender intet, mit Folk kan intet fatte.

Cow uh etu lah nutin su elos, ac donkey uh etu yen kitakat elos we. A mwet luk Israel nikin lukelos. Elos tiana kalem kutu srisrik.”

4 Ve det syndefulde Folk, en brødetynget Slægt, Ugerningsmænds Æt, vanartede Børn! De svigtede HERREN, lod haant om Israels Hellige, vendte ham Ryg.

We nu suwos, mutunfacl se su orekma koluk. Kowos oru ma koluk ac fohkfok! Ma koluk lowos toankowosi! Kowos pilesru LEUM GOD, God mutal lun Israel, ac kowos ngetla lukel.

5 Kan I taale flere Hug, siden I stadig falder fra? Kun Saar er Hovedet, sygt hele Hjertet;

Efu ku kowos lainul na? Ya kowos lungse in kalyeiyuk kowos yohk liki meet ah? Israel, insifom afla tari ke kinet, ac insiom ac nunak lom mas na.

6 fra Fodsaal til Isse er intet helt, kun Flænger, Strimer og friske Saar; de er ej trykket ud, ej heller forbundet og ikke lindret med Olie.

Insifomi na nwe ke falkom, wangin sie ipin monum fas ku wo. Kom afinyukla ke futun ac palang ac ruf. Kinet keim tiana aknasnasyeyukla ku pihpla. Wangin ono itukyang nu kac.

7 Eders Land er øde, eders Byer brændt, fremmede æder eders Jord for eders Øjne — saa øde som ved Sodomas Undergang.

Facl suwos uh arulana musalla, ac siti suwos uh firiryak nwe ke apatla. Kowos mutana ngetang ke mwetsac uh eisla acn suwos, ac kunausla ma nukewa.

8 Zions Datter er levnet som en Hytte i en Vingaard, et Vagtskur i en Græskarmark, en omringet By.

Acn Jerusalem mukena lula, sie siti kuhlusyukla — tia ku in oru kutena ma, oana luman sie lac lohm mwe lul lun mwet liyaung ima in grape ku ima in cucumber.

9 Havde ikke Hærskarers HERRE levnet os en Rest, da var vi som Sodoma, ligned Gomorra.

LEUM GOD Kulana El funu tia lela kutu sin mwet uh in moulla, Jerusalem lukun sikiyukla oana acn Sodom ac Gomorrah.

10 Laan Øre til HERRENS Ord, I Sodomadommere, lyt til vor Guds Aabenbaring, du Gomorrafolk!

Jerusalem, mwet leum lom ac mwet lom elos oana mwet Sodom ac Gomorrah. Porongo ma LEUM GOD El fahk nu suwos. Lohang nu ke ma God lasr El luti nu suwos inge.

11 Hvad skal jeg med alle eders Slagtofre? siger HERREN; jeg er mæt af Væderbrændofre, af Fedekalves Fedt, har ej Lyst til Blod af Okser og Lam og Bukke.

El fahk, “Ya kowos nunku mu nga lungkin mwe kisa ma kowos oru nu sik? Alukela tari pisen sheep ma kowos furreak in mwe kisa, ac kiris ke kosro wowo nutuwos an. Nga totola ke srah in cow mukul ac sheep ac nani.

12 Naar I kommer at stedes for mit Aasyn, hvo kræver da af jer, at min Forgaard trampes ned?

Su sap kowos in use ma inge nu yuruk ke kowos tuku in alu nu sik? Nimet sifil fahsr kihmkim in kalkal sik uh!

13 Bring ej flere tomme Afgrødeofre, vederstyggelig Offerrøg er de mig! Nymaanefest, Sabbat og festligt Stævne — jeg afskyr Uret og festlig Samling.

Wangin sripen mwe sang lowos. Nga srungala foulin mwe kisa kowos isik uh. Nga tia ku in muteng Kufwen Malem Sasu lowos, Sabbath lowos, ac tukeni in alyalu lowos — ma inge nukewa kolukla ke sripen orekma koluk lowos.

14 Eders Nymaanefester og Højtider hader min Sjæl, de er mig en Byrde, jeg er træt af at bære.

Nga kwase Kufwen Malem Sasu lowos ac len lulap lowos; ma ingan oana sie mwe utuk toasr su nga totola ke usya.

15 Breder I Hænderne ud, skjuler jeg Øjnene for jer. Hvor meget I saa end beder, jeg hører det ikke. Eders Hænder er fulde af Blod;

“Ke kowos srukak pouwos in pre, nga ac fah tia ngetot nu suwos. Finne arulana yohk pre lowos, nga fah tia porongo, tuh pouwos nukla ke srah.

16 tvæt jer, rens jer, bort med de onde Gerninger fra mine Øjne! Hør op med det onde,

Oulkowosla sifacna in nasnas. Tulokinya orekma koluk ma kowos oru nga liye,

17 lær det gode, læg Vind paa, hvad Ret er; hjælp fortrykte, skaf faderløse Ret, før Enkens Sag!

ac srike in oru ma suwohs. Suk nununku suwohs — kasrelos su akkohsyeyuk, sang nu sin mwet mukaimtal ma fal nu selos, ac kasru enenu lun katinmas.”

18 Kom, lad os gaa i Rette med hinanden, siger HERREN. Er eders Synder som Skarlagen, de skal blive hvide som Sne; er de end røde som Purpur, de skal dog blive som Uld.

LEUM GOD El fahk, “Inge fahsru kut in aksuwosyela ma se inge. Kowos tuhn srusrala ke ma koluk lowos, tusruktu nga fah oulkowosla in fasrfasr oana snow — finne srusra fohkfok, ac fah nasnasla oana unen sheep.

19 Lyder I villigt, skal I æde Landets Goder;

Kowos fin akosyu, kowos ac fah kang fahko wo lun acn uh.

20 staar I genstridigt imod, skal I ædes af Sværd. Thi HERRENS Mund har talet.

A kowos fin lainyu na, kowos ac fah misa. Nga, LEUM GOD, pa fahk ma inge.”

21 At den skulde ende som Skøge, den trofaste By, Zion, saa fuld af Ret, Retfærdigheds Hjem — men nu er der Mordere.

Siti se ma tuh inse pwaye meet, ekla oana moul lun sie mutan kosro. Tuh pukanten mwet suwoswos muta we meet, a inge mwet akmas mukena pa muta we.

22 Dit Sølv er blevet til Slagger, din Vin er spædet med Vand.

Jerusalem, kom tuh oana silver, a inge wanginla sripom; kom tuh oana wain wowo, a inge kom oana kof.

23 Tøjlesløse er dine Førere, Venner med Tyve; Gaver elsker de alle, jager efter Stikpenge, skaffer ej faderløse Ret og tager sig ikke af Enkens Sag.

Mwet kol lom uh elos lungsena alein ac elos kawukyang nu sin mwet pisrapasr. Pacl nukewa elos lungsena eis mwe sang ac mwe eyeinse. Elos tia karingin tuh nununku suwohs in orek nu sin tulik mukaimtal ac katinmas.

24 Derfor lyder det fra Herren, Hærskarers HERRE, Israels Vældige: »Min Gengælds Ve over Avindsmænd, min Hævn over Fjender!

Ke ma inge, kom in lipsre ma LEUM GOD Kulana lun Israel El fahk nu sum: “Nga ac fah foloksak lain kom, mwet lokoalok luk, na kom fah tia sifil aklokoalokyeyu.

25 Jeg vender min Haand imod dig, renser ud dine Slagger i Ovnen og udskiller alt dit Bly.

Nga fah srukak pouk lain kom. Nga fah aknasnasye kom oana ke osra uh aknasnasyeyuk ke e, ac eisla ma fohkfok nukewa liki kom.

26 Jeg giver dig Dommere som fordum, Raadsherrer som før; saa kaldes du Retfærdigheds By, den trofaste Stad.«

Nga fah sot mwet nununku ac mwet kasru su ac fah oana elos su tuh kol kowos in pacl oemeet ah. Na ac fah pangpang Jerusalem sie siti suwoswos ac pwaye nu sik.”

27 Zion genløses ved Ret, de omvendte der ved Retfærd.

Ke sripen LEUM GOD El suwoswos, El ac fah molela acn Jerusalem ac mwet nukewa we su auliyak.

28 Men Overtrædere og Syndere knuses til Hobe; hvo HERREN svigter, forgaar.

A El ac fah kunausla mwet nukewa su orekma koluk ac lainul. El ac fah uniya mwet nukewa su ngetla lukel.

29 Thi Skam vil I faa af de Ege, I elsker, Skuffelse af Lundene, I sætter saa højt;

Kom ac fah mwekin lah kom tuh alu nu ke sak, ac akoalye ima uh nu ke god lusrongten.

30 thi I bliver som en Eg med visnende Løv, som en Lund, hvor der ikke er Vand.

Kom ac fah oana soko sak oak ma sra kac masla, ku oana sie ima ma wangin kof we.

31 Den stærke bliver til Blaar, hans Værk til en Gnist; begge brænder med hinanden, og ingen slukker.

Oana ke mah pao uh isisyak ke sie e na srisrik, ouinge mwet su lulalfongi ku lalos ac fah kunausyukla ke sripen ma koluk lalos sifacna, ac wangin mwet ac ku in sikulya.