Esajas 9
1 Men engang skal der ikke længer være Mørke i det Land, hvor der nu er Trængsel; i Fortiden bragte han Skændsel over Zebulons og Naftalis Land, Men i Fremtiden bringer han Ære over Vejen langs Søen, Landet hinsides Jordan, Hedningernes Kreds.
Biraⱪ, ⱨǝsrǝt-nadamǝtkǝ ⱪalƣanlarƣa zulmǝt boliwǝrmǝydu; U ɵtkǝn zamanlarda Zǝbulun zeminini wǝ Naftali zeminini har ⱪildurƣan; Biraⱪ kǝlgüsidǝ U muxu yǝrni, yǝni «yat ǝllǝrning makani» Galiliyǝgǝ, jümlidin «dengiz yoli» boyidiki jaylar wǝ Iordan dǝryasining ⱪarxi ⱪirƣaⱪliriƣa xan-xɵⱨrǝt kǝltüridu;
2 Det Folk, som vandrer i Mørke, skal skue saa stort et Lys; Lys straaler frem over dem, som bor i Mulmets Land.
Ⱪarangƣuluⱪta mengip yürgǝn kixilǝr zor bir nurni kɵrdi; Ɵlüm sayisining yurtida turƣuqilarƣa bolsa, Dǝl ularning üstigǝ nur parlidi.
3 Du gør Fryden mangfoldig, Glæden stor, de glædes for dit Aasyn, som man glædes i Høst, ret som man jubler, naar Bytte deles.
— Sǝn ǝlni awuttung, Ularning xadliⱪini ziyadǝ ⱪilding; Hǝlⱪlǝr ⱨosul waⱪtida xadlanƣandǝk, Jǝng oljisini ülǝxtürgǝn waⱪitta huxalliⱪⱪa qɵmgǝndǝk, Ular aldingda xadlinip ketidu.
4 Thi dets tunge Aag og Stokken til dets Ryg, dets Drivers Kæp, har du brudt som paa Midjans Dag;
Qünki Midiyanning [üstidin ƣǝlibǝ ⱪilƣan] küngǝ ohxax, Sǝn uningƣa selinƣan boyunturuⱪni, Mürisigǝ qüxkǝn ǝpkǝxni, Ularni ǝzgüqining tayiⱪini sundurup taxliwǝtting.
5 ja, hver en Støvle, der tramper i Striden, og Kappen, der søles i Blod, skal brændes og ende som Luernes Rov.
Qünki [lǝxkǝrlǝrning] uruxta kiygǝn ⱨǝrbir ɵtükliri, Ⱪanƣa milǝngǝn ⱨǝrbir tonliri bolsa pǝⱪǝtla ot üqün yeⱪilƣu bolidu.
6 Thi et Barn er født os, en Søn er os givet, paa hans Skulder skal Herredømmet hvile; og hans Navn skal være: Underfuld-Raadgiver, Vældig-Gud, Evigheds-Fader, Fredsfyrste.
Qünki biz üqün bir bala tuƣuldi; Bizgǝ bir oƣul ata ⱪilindi; Ⱨɵkümranliⱪ bolsa uning zimmisigǝ ⱪoyulidu; Uning nami: — «Karamǝt Mǝsliⱨǝtqi, Ⱪudrǝtlik Tǝngri, Mǝnggülük Ata, aman-hatirjǝmlik Igisi Xaⱨzadǝ» dǝp atilidu.
7 Stort bliver Herredømmet, endeløs Freden over Davids Trone og over hans Rige, at det maa grundes og fæstnes ved Ret og Retfærd fra nu og til evig Tid. Hærskarers HERRES Nidkærhed gør det.
U Dawutning tǝhtigǝ olturƣanda wǝ padixaⱨliⱪiƣa ⱨɵkümranliⱪ ⱪilƣanda, Xu qaƣdin baxlap ta ǝbǝdil’ǝbǝdgiqǝ, Uni adalǝt ⱨǝm ⱨǝⱪⱪaniyliⱪ bilǝn tiklǝydu, xundaⱪla mǝzmut saⱪlaydu, Uningdin kelidiƣan ⱨɵkümranliⱪ wǝ aman-hatirjǝmlikning exixi pütmǝs-tügimǝs bolidu. Samawi ⱪoxunlarning Sǝrdari bolƣan Pǝrwǝrdigarning otluⱪ muⱨǝbbiti muxularni ada ⱪilidu.
8 Et Ord sender Herren mod Jakob, i Israel slaar det ned;
Rǝb Yaⱪup jǝmǝtigǝ bir sɵz ǝwǝtti, U pat arida Israilƣa qüxidu,
9 alt Folket faar det at kende, Efraim og Samarias Borgere. Thi de siger i Hovmod og Hjertets Stolthed:
Barliⱪ hǝlⱪ, yǝni Əfraim wǝ Samariyǝdikilǝr xu [sɵzning] toƣriliⱪini bilgǝn bolsimu, Lekin kɵnglidǝ tǝkǝbburlixip yoƣanliⱪ ⱪilip, ular: —
10 »Teglsten faldt, vi bygger med Kvader, Morbærtræer blev fældet, vi faar Cedre i Stedet!«
— «Hixlar qüxüp kǝtti, Biraⱪ ularning orniƣa yonulƣan taxlar bilǝn ⱪayta yasaymiz; Erǝn dǝrǝhliri kesilip boldi, Biraⱪ ularning ornida kedir dǝrǝhlirini ixlitimiz» — deyixidu;
11 Da rejser HERREN dets Uvenner mod det og ægger dets Fjender op,
Xunga Pǝrwǝrdigar Rǝzinning küxǝndilirini [Israilƣa] ⱪarxi küqlǝndürdi, [Yaⱪupning] düxmǝnlirini ⱪozƣidi.
12 Syrerne forfra, Filisterne bagfra, de æder Israel med opspilet Gab. Men trods alt har hans Vrede ej lagt sig, hans Haand er fremdeles rakt ud.
Xǝrⱪtin Suriyǝliklǝr, ƣǝrǝbtǝ Filistiylǝr, Ular aƣzini ⱨangdǝk eqip Israilni yutuwalidu. Ixlar xundaⱪ deyilgǝndǝk bolsimu, Uning ƣǝzipi yǝnila yanmaydu, Sozƣan ⱪoli yǝnila ⱪayturulmay turidu.
13 Men til ham, der slaar det, vender Folket ej om, de søger ej Hærskarers HERRE.
Biraⱪ hǝlⱪ ɵzlirini Urƣuqining yeniƣa tehi yenip kǝlmidi, Ular samawi ⱪoxunlarning Sǝrdari bolƣan Pǝrwǝrdigarni izdimǝywatidu.
14 Da hugger HERREN Hoved og Hale af Israel, Palme og Siv paa en eneste Dag.
Xunga Pǝrwǝrdigar bir kün iqidǝ Israilning bexi wǝ ⱪuyruⱪini, Palma xehi wǝ ⱪomuxini kesip taxlaydu;
15 Den ældste og agtede er Hoved, Løgnprofeten er Hale.
Moysipit wǝ mɵⱨtǝrǝmlǝr bolsa baxtur; Yalƣanqiliⱪ ɵgitidiƣan pǝyƣǝmbǝr — ⱪuyruⱪtur.
16 De ledende i dette Folk leder vild, og de, der ledes, opsluges.
Qünki muxu hǝlⱪning yetǝkqiliri ularni azduridu, Yetǝklǝngüqilǝr bolsa yutuwelinip yoⱪilidu.
17 Derfor glædes ej Herren ved dets unge Mænd, har ej Medynk med dets faderløse og Enker. Thi alle er Niddinger og Ugerningsmænd, og hver en Mund taler Daarskab. Men trods alt har hans Vrede ej lagt sig, hans Haand er fremdeles rakt ud.
Xunga Rǝb ularning yigitliridin hursǝnlik tapmaydu, Yetim-yesirliri wǝ tul hotunliriƣa rǝⱨim ⱪilmaydu; Qünki ⱨǝrbiri iplas wǝ rǝzillik ⱪilƣuqi, Ⱨǝmmǝ eƣizdin qiⱪⱪini pasiⱪliⱪtur. Ⱨǝmmisi xundaⱪ bolsimu, Uning ƣǝzipi yǝnila yanmaydu, Sozƣan ⱪoli yǝnila ⱪayturulmay turidu.
18 Thi Gudløshed brænder som Ild, fortærer Torn og Tidsel, sætter Ild paa det tætte Krat, saa det hvirvler op i Røg.
Qünki rǝzillik ottǝk kɵyidu, U jiƣan wǝ tikǝnlǝrni yutuwalidu; U ormanning baraⱪsan jayliri arisida tutixidu, Ular is-tütǝklik tüwrük bolup purⱪirap yuⱪiriƣa ɵrlǝydu;
19 Ved Hærskarers HERRES Vrede staar Landet i Brand, og Folket bliver som Føde for Ilden; de skaaner ikke hverandre.
Samawi ⱪoxunlarning Sǝrdari bolƣan Pǝrwǝrdigarning dǝrƣǝzipi bilǝn zemin kɵydürüp taxlinidu, Hǝlⱪ bolsa otning yeⱪilƣusi bolidu, halas; Ⱨeqkim ɵz ⱪerindixini ayap rǝⱨim ⱪilmaydu.
20 Man snapper til højre og hungrer, æder om sig til venstre og mættes dog ej. Hver æder sin Næstes Kød,
Birsi ong tǝrǝptǝ gɵx kesip yǝp, toymaydu, Sol tǝrǝptin yalmap yǝpmu, ⱪanaǝtlǝnmǝydu; Ⱨǝrkim ɵz bilikini yǝydu;
21 Manasse Efraim, Efraim Manasse, og de overfalder Juda sammen. Men trods alt har hans Vrede ej lagt sig, hans Haand er fremdeles rakt ud.
Mǝnassǝⱨ Əfraimni, Əfraim bolsa mǝnassǝⱨni yǝydu; Uning üstigǝ ikkisimu Yǝⱨudaƣa ⱪarxi turidu. Ⱨǝmmisi xundaⱪ bolsimu, Uning ƣǝzipi yǝnila yanmaydu, Sozƣan ⱪoli yǝnila ⱪayturulmay turidu.
