Esajas 9
1 Men engang skal der ikke længer være Mørke i det Land, hvor der nu er Trængsel; i Fortiden bragte han Skændsel over Zebulons og Naftalis Land, Men i Fremtiden bringer han Ære over Vejen langs Søen, Landet hinsides Jordan, Hedningernes Kreds.
Hatei, runae khang hnukkhu hmonae dawk hoi ram teh a hlout awh han. Zebulun ram hoi Naphtali ram teh, ahmaloe vah kayanae kâhmo nakunghai a to hmalah teh, tuipui rai ceinae lamthung, Jordan palangpui namran lae, Jentelnaw onae Galilee ram totouh barinae a coe awh han.
2 Det Folk, som vandrer i Mørke, skal skue saa stort et Lys; Lys straaler frem over dem, som bor i Mulmets Land.
Hmonae thung ka cet kaawm e taminaw ni, kalenpounge angnae hah hmawt awh vaiteh, duenae ram thung kaawm naw koe angnae ni a tue han.
3 Du gør Fryden mangfoldig, Glæden stor, de glædes for dit Aasyn, som man glædes i Høst, ret som man jubler, naar Bytte deles.
Bawipa nang ni miphun hah na pung sak teh, ahnimae lunghawinae hah na pung sak pouh. Canga hnin patetlah lawp e hno kareinaw ni lunghawi e patetlah na hmalah ahnimouh ni a lunghawi awh.
4 Thi dets tunge Aag og Stokken til dets Ryg, dets Drivers Kæp, har du brudt som paa Midjans Dag;
Bangkongtetpawiteh, Midiannaw koe na sak e patetlah ahnimouh ni aphu awh e hnori, hemnae bongpai, ka rektapnaw e tahroenaw hah BAWIPA nang ni na khoe pouh toe.
5 ja, hver en Støvle, der tramper i Striden, og Kappen, der søles i Blod, skal brændes og ende som Luernes Rov.
Ransanaw e khokkhawm hoi thi kânep e khohna puenghai hmai koung sawi lah ao han.
6 Thi et Barn er født os, en Søn er os givet, paa hans Skulder skal Herredømmet hvile; og hans Navn skal være: Underfuld-Raadgiver, Vældig-Gud, Evigheds-Fader, Fredsfyrste.
Bangkongtetpawiteh, maimouh hanelah camo a khe toe. Maimouh hanelah capa buet touh na poe awh toe. Ahnie loung dawk uknae kâ ao han. Amin teh, Kângairu, Kâpokhaikung, Athakaawme Cathut, Yungyoe e Napa, Roumnae Bawi ti han.
7 Stort bliver Herredømmet, endeløs Freden over Davids Trone og over hans Rige, at det maa grundes og fæstnes ved Ret og Retfærd fra nu og til evig Tid. Hærskarers HERRES Nidkærhed gør det.
A uknaeram roung vaiteh, lungmawngnae pout mahoeh. Siangpahrang Devit e bawitungkhung dawk tahung vaiteh, a ram hah a uk han. Atu hoi a yungyoe totouh, kalan lah a uk han. Rasahu BAWIPA ni a sak roeroe hanelah a ngainae ao.
8 Et Ord sender Herren mod Jakob, i Israel slaar det ned;
Bawipa ni Jakop miphun koe a lawk a poe teh, Isarelnaw koe a pha han.
9 alt Folket faar det at kende, Efraim og Samarias Borgere. Thi de siger i Hovmod og Hjertets Stolthed:
Amhru katim nakunghai, pathei tangcoung e talung hoi bout ka sak awh han.
10 »Teglsten faldt, vi bygger med Kvader, Morbærtræer blev fældet, vi faar Cedre i Stedet!«
Thailahei kungnaw teh ka rawm nakunghai, a yueng lah sidarkung ka ung awh han telah ka kâoup awh ni teh a lung kalen awh e Samaria khocanaw hoi Ephraim khocanaw pueng ni a panue awh han.
11 Da rejser HERREN dets Uvenner mod det og ægger dets Fjender op,
BAWIPA ni ahnimouh hanelah, Rezin tarannaw hah a thaw sak teh, Ephraim e tarannaw hah a thaw sak dawkvah,
12 Syrerne forfra, Filisterne bagfra, de æder Israel med opspilet Gab. Men trods alt har hans Vrede ej lagt sig, hans Haand er fremdeles rakt ud.
kanîtholah Sirianaw, kanîloumlah Filistinnaw ni a pahni ang awh vaiteh Isarelnaw hah a kei awh han. Hatei, a lungkhueknae teh roum hoeh, a kut teh pou a dâw.
13 Men til ham, der slaar det, vender Folket ej om, de søger ej Hærskarers HERRE.
Hete miphunnaw teh runae kapoekung koelah kamlang a hoeh. Rasahu BAWIPA hah tawng panuek awh hoeh.
14 Da hugger HERREN Hoved og Hale af Israel, Palme og Siv paa en eneste Dag.
Hatdawkvah, BAWIPA ni Isarel miphunnaw koehoi lû hoi mai hai thoseh, samtue kang hoi pho hai thoseh hnin touh hoi a tâtueng han.
15 Den ældste og agtede er Hoved, Løgnprofeten er Hale.
Lû teh matawng hoi bari kaawmnaw doeh. Mai hateh, laithoe ka dei e profet hah doeh.
16 De ledende i dette Folk leder vild, og de, der ledes, opsluges.
Hete miphunnaw lam kapatuekungnaw ni lam a payon awh nahanelah lamthung a pâtue awh toe. Ka dawn e naw hai rawknae koe a pha awh han.
17 Derfor glædes ej Herren ved dets unge Mænd, har ej Medynk med dets faderløse og Enker. Thi alle er Niddinger og Ugerningsmænd, og hver en Mund taler Daarskab. Men trods alt har hans Vrede ej lagt sig, hans Haand er fremdeles rakt ud.
Hatdawkvah, ahnimae thoundounnaw hah BAWIPA ni a lungyouk hoeh. Naranaw hoi lahmainunaw hai pahren hoeh. Ahnimouh pueng teh, cathutlaipa e naw hoi tamikathoutnaw lah ao awh dawkvah, kamsoumhoehe lawk hah a dei awh. Hatdawkvah, a lungkhueknae roum hoeh, a kut teh pou dâw e lah ao rah.
18 Thi Gudløshed brænder som Ild, fortærer Torn og Tidsel, sætter Ild paa det tætte Krat, saa det hvirvler op i Røg.
Kamsoumhoehe teh hmai patetlah ouk a kak. Pâkhing aphunphun hah ouk a kamtawi sak. Ratu hai hmaisawi teh, akungnaw teh hmaikhu hoi parang a kâyat han.
19 Ved Hærskarers HERRES Vrede staar Landet i Brand, og Folket bliver som Føde for Ilden; de skaaner ikke hverandre.
Rasahu BAWIPA e a lungkhueknae dawkvah, talai hmai a kak teh, talai taminaw teh hmai patawi nahane thing lah ao awh han. Hmau nawngha reira buet touh hoi buet touh kâpasai mahoeh.
20 Man snapper til højre og hungrer, æder om sig til venstre og mættes dog ej. Hver æder sin Næstes Kød,
Aranglah hoi ka bouk ei nakunghai, vonhlam mingming han rah. Avoilah hoi ka cat ei nakunghai, von paha mahoeh. Imri reira e moi hah tami pueng ni a ca awh han.
21 Manasse Efraim, Efraim Manasse, og de overfalder Juda sammen. Men trods alt har hans Vrede ej lagt sig, hans Haand er fremdeles rakt ud.
Manasseh miphun ni Ephraim miphun, Ephraim miphun ni Manasseh miphun hah a kâkei awh han. Hote miphun roi ni Judah miphun hah cungtalah a taran roi han. Hatei, a lungkhueknae teh roum hoeh, a kut teh pou a dâw rah.
