Esajas 9
1 Men engang skal der ikke længer være Mørke i det Land, hvor der nu er Trængsel; i Fortiden bragte han Skændsel over Zebulons og Naftalis Land, Men i Fremtiden bringer han Ære over Vejen langs Søen, Landet hinsides Jordan, Hedningernes Kreds.
Te cakhaw hlamat kah bangla anih taengah mangdaeng mangtok la Zebulun khohmuen kah, Naphtali khohmuen kah a tap khomu te om mahpawh. Tedae hmailong ah Jordan rhalvang neh namtom Galilee kah tuipuei longpuei te a thangpom ni.
2 Det Folk, som vandrer i Mørke, skal skue saa stort et Lys; Lys straaler frem over dem, som bor i Mulmets Land.
Hmaisuep ah pongpa pilnam loh khosae puei a hmuh coeng. Dueknah hlipkhup kho kah khosa rhoek te vangnah loh a tue coeng.
3 Du gør Fryden mangfoldig, Glæden stor, de glædes for dit Aasyn, som man glædes i Høst, ret som man jubler, naar Bytte deles.
Namtom te amah taengah na ping sak tih kohoenah neh na puel sak. Te dongah cangah vaengkah a kohoenah bangla, kutbuem a tael uh vaengkah a omngaih uh bangla na mikhmuh ah a kohoe uh.
4 Thi dets tunge Aag og Stokken til dets Ryg, dets Drivers Kæp, har du brudt som paa Midjans Dag;
Midian tue vaengkah bangla anih kah hnamkun hnorhih neh a laengpang kah thingpang khaw, anih taengah aka tueihno mancai khaw na rhiyawp sak coeng.
5 ja, hver en Støvle, der tramper i Striden, og Kappen, der søles i Blod, skal brændes og ende som Luernes Rov.
Hinghuennah dongah a nook khokhom boeih neh thii dongah aka bol himbai tah hmai aka ungkhang thut lam ni a poeh eh.
6 Thi et Barn er født os, en Søn er os givet, paa hans Skulder skal Herredømmet hvile; og hans Navn skal være: Underfuld-Raadgiver, Vældig-Gud, Evigheds-Fader, Fredsfyrste.
Mamih ham camoe pakhat thang coeng tih mamih taengah capa pakhat m'paek coeng. Anih kah laengpang dongah barhan om tih, a ming te Khobaerhambae, Olrhoep, Pathen hlangrhalh, Dungyan Pa, Rhoepnah Mangpa, la a khue coeng.
7 Stort bliver Herredømmet, endeløs Freden over Davids Trone og over hans Rige, at det maa grundes og fæstnes ved Ret og Retfærd fra nu og til evig Tid. Hærskarers HERRES Nidkærhed gør det.
David ngolkhoel dongkah barhan rhoengnah neh rhoepnah tah bawt pawh. A ram te thoh sak ham khaw, tiktamnah, duengnah neh ram duel ham khaw Caempuei BOEIPA kah thatlainah loh kumhal duela a saii pawn ni.
8 Et Ord sender Herren mod Jakob, i Israel slaar det ned;
Boeipa loh Jakob taengah ol a tah tih Israel pum dongah cu.
9 alt Folket faar det at kende, Efraim og Samarias Borgere. Thi de siger i Hovmod og Hjertets Stolthed:
Pilnam loh a ming bitni, Ephraim pum neh Samaria kah khosa loh a hoemnah neh a thinko a mamlal la,
10 »Teglsten faldt, vi bygger med Kvader, Morbærtræer blev fældet, vi faar Cedre i Stedet!«
“Laiboeng te cungku cakhaw lungrhaih neh n'khoeng bitni, thaihae te vung uh cakhaw lamphai thing n'ling uh bitni,” a ti.
11 Da rejser HERREN dets Uvenner mod det og ægger dets Fjender op,
Tedae BOEIPA loh Rezin rhal te anih taengah a thaphoh pah tih a thunkha neh a khuk thil.
12 Syrerne forfra, Filisterne bagfra, de æder Israel med opspilet Gab. Men trods alt har hans Vrede ej lagt sig, hans Haand er fremdeles rakt ud.
Khothoeng lamkah Aram, a hnuk lamkah Philisti loh, Israel te a ka ah a bae la a paem ni. Te boeih nen khaw a thintoek te mael pawt tih a kut a thueng pueng.
13 Men til ham, der slaar det, vender Folket ej om, de søger ej Hærskarers HERRE.
Pilnam he amah aka ngawn taengah khaw mael pawt tih Caempuei BOEIPA khaw toem uh pawh.
14 Da hugger HERREN Hoved og Hale af Israel, Palme og Siv paa en eneste Dag.
Te dongah BOEIPA loh Israel te a lu neh a mai khaw, rhophoe neh canghlong khaw khohnin pakhat ah ni a rhaih eh.
15 Den ældste og agtede er Hoved, Løgnprofeten er Hale.
Patong neh maelhmai aka dang te a lu saeh lamtah a honghi neh aka thuinuet tonghma te a mai saeh.
16 De ledende i dette Folk leder vild, og de, der ledes, opsluges.
Pilnam kah a uem la aka om he khaw kho a hmang tih anih kah a uem rhoek te khaw a yoop uh coeng.
17 Derfor glædes ej Herren ved dets unge Mænd, har ej Medynk med dets faderløse og Enker. Thi alle er Niddinger og Ugerningsmænd, og hver en Mund taler Daarskab. Men trods alt har hans Vrede ej lagt sig, hans Haand er fremdeles rakt ud.
Te dongah a tongpang vaengkah te Boeipa loh a kohoe pah mahpawh. A lailak neh thaehuet boeih dongah a cadah neh a nuhmai rhoek te haidam pah pawh. Hlang boeih kah a ka loh boethae halang boeih a thui coeng dongah he a thintoek te mael voel pawt tih a kut a thueng pueng.
18 Thi Gudløshed brænder som Ild, fortærer Torn og Tidsel, sætter Ild paa det tætte Krat, saa det hvirvler op i Røg.
Halangnah he hmai bangla lota khaw a dom tih hling khaw a hlawp. Duup kah khocak khaw a hlup tih hmaikhu kah rhimomnah a laep sak.
19 Ved Hærskarers HERRES Vrede staar Landet i Brand, og Folket bliver som Føde for Ilden; de skaaner ikke hverandre.
Caempuei BOEIPA kah a thinpom loh khohmuen te a kolh vetih pilnam he hmaingen la poeh ni. Hlang loh a manuca te lungma ti mahpawh.
20 Man snapper til højre og hungrer, æder om sig til venstre og mættes dog ej. Hver æder sin Næstes Kød,
Bantang ben ah hlap pah cakhaw lamlum pueng vetih, banvoei ben ah caak pah cakhaw hah uh mahpawh. Hlang loh amah kah a ban saa te a cilh ni.
21 Manasse Efraim, Efraim Manasse, og de overfalder Juda sammen. Men trods alt har hans Vrede ej lagt sig, hans Haand er fremdeles rakt ud.
Manasseh khaw Ephraim, Ephraim khaw Manasseh, a boktlap lah Judah a tlai thil. He boeih nen khaw a thintoek mael pawt tih a kut a thueng pueng.
