Esajas 8
1 Og HERREN sagde til mig: »Tag dig en stor Tavle og skriv derpaa med Menneskeskrift: Hurtigt-Bytte, Hastigt-Rov!
And the Lord seide to me, Take to thee a greet book, and write ther ynne with the poyntil of man, Swiftli drawe thou awei spuylis, take thou prey soone.
2 Og tag mig paalidelige Vidner, Præsten Urija og Zekarja, Jeberekjahus Søn!«
And Y yaf to me faithful witnessis, Vrie, the prest, and Sacarie, the sone of Barachie.
3 Og jeg nærmede mig Profetinden, og hun blev frugtsommelig og fødte en Søn. Saa sagde HERREN til mig: »Kald ham Hurtigt-Bytte, Hastigt-Rov!
And Y neiyede to the profetesse; and sche conseyuede, and childide a sone. And the Lord seide to me, Clepe thou his name Haste thou to drawe awei spuylis, haaste thou for to take prey.
4 Thi før Drengen kan sige Fader og Moder, skal Rigdommene fra Damaskus og Byttet fra Samaria bringes til Assyrerkongen!«
For whi bifor that the child kan clepe his fadir and his modir, the strengthe of Damask schal be doon awei, and the spuylis of Samarie, bifor the kyng of Assiriens.
5 Fremdeles sagde HERREN til mig:
And the Lord addide to speke yit to me, and he seide,
6 Eftersom dette Folk lader haant om Siloas sagte rindende Vande i Angst for Rezin og Remaljas Søn,
For that thing that this puple hath caste awei the watris of Siloe, that goen with silence, and hath take more Rasyn, and the sone of Romelie, for this thing lo!
7 se, saa lader Herren Flodens Vande, de vældige, store, oversvømme dem, Assyrerkongen og al hans Herlighed; over alle sine Bredder skal den gaa, trænge ud over alle sine Diger,
the Lord schal brynge on hem the stronge and many watris of the flood, the king of Assiriens, and al his glorie; and he schal stiye on alle the stremes therof, and he schal flowe on alle the ryueris therof.
8 styrte ind i Juda, skylle over, vælte frem og naa til Halsen; og dens udbredte Vinger skal fylde dit Land, saa vidt det naar — Immanuel!
And he schal go flowynge bi Juda, and he schal passe til to the necke, and schal come; and the spredyng forth of hise wyngis schal be, and schal fille the breede of thi lond, thou Emanuel.
9 I Folkeslag, mærk jer det med Rædsel, lyt til, alle fjerne Lande: Rust jer, I skal ræddes, rust jer, I skal ræddes.
Puplis, be ye gaderid togidere, and be ye ouercomun; and alle londis afer, here ye. Be ye coumfortid, and be ye ouercomun; gird ye you, and be ye ouercomun;
10 Læg Raad op, det skal dog briste, gør Aftale, det slaar dog fejl, thi — Immanuel!
take ye councel, and it schal be destried; speke ye a word, and it schal not be doon, for God is with vs.
11 Thi saa sagde HERREN til mig, da hans Haand greb mig med Vælde, og han advarede mig mod at vandre paa dette Folks Vej:
For whi the Lord seith these thingis to me, as he tauyte me in a stronge hond, that Y schulde not go in to the weie of this puple,
12 Kald ikke alt Sammensværgelse, hvad dette Folk kalder Sammensværgelse, frygt ikke, hvad det frygter, og ræddes ikke!
and seide, Seie ye not, It is sweryng togidere, for whi alle thingis which this puple spekith is sweryng togidere; and drede ye not the ferdfulnesse therof, nether be ye aferd.
13 Hærskarers HERRE, ham skal I holde hellig, han skal være eders Frygt, han skal være eders Rædsel.
Halowe ye the Lord hym silf of oostis; and he schal be youre inward drede, and he schal be youre ferdfulnesse, and he schal be to you in to halewyng.
14 Han bliver en Helligdom, en Anstødssten og en Klippe til Fald for begge Israels Huse og en Snare og et Fangegarn for Jerusalems Indbyggere,
Forsothe he schal be in to a stoon of hirtyng, and in to a stoon of sclaundre, to tweyne housis of Israel; in to a snare, and in to fallyng, to hem that dwellen in Jerusalem.
15 og mange iblandt dem skal snuble, falde og kvæstes, fanges og hildes.
And ful many of hem schulen offende, and schulen falle, and thei schulen be al to-brokun, and thei schulen be boundun, and schulen be takun.
16 Bind Vidnesbyrdet til og sæt Segl for Læren i mine Disciples Sind!
Bynde thou witnessyng, mark thou the lawe in my disciplis.
17 Jeg bier paa HERREN, han, som dølger sit Aasyn for Jakobs Hus, til ham staar mit Haab:
Y schal abide the Lord, that hath hid his face fro the hous of Jacob, and Y schal abide hym.
18 Se, jeg og de Børn, HERREN gav mig, er Varsler og Tegn i Israel fra Hærskarers HERRE, som bor paa Zions Bjerg.
Lo! Y and my children, whiche the Lord yaf to me in to a signe, and greet wondur to Israel, of the Lord of oostis that dwellith in the hil of Sion.
19 Og siger de til eder: »Søg Genfærdene og Aanderne, som hvisker og mumler!« — skal et Folk ikke søge sin Gud, skal man søge de døde for de levende?
And whanne thei seien to you, Axe ye of coniureris, and of false dyuynouris, that gnasten in her enchauntyngis, whether the puple schal not axe of her God a reuelacioun for quyke men and deed?
20 Nej! Til Læren og Vidnesbyrdet! Saaledes skal visselig de komme til at tale, som nu er uden Morgenrøde.
It is to go to the lawe more and to the witnessyng, that if thei seien not after this word, morewtide liyt schal not be to hem.
21 Han skal vanke om i Landet, trykket og hungrig. Og naar han hungrer, skal han blive rasende og bande sin Konge og sin Gud. Vender han sig til det høje,
And it schal passe bi that, and it schal falle doun, and it schal hungre. And whanne it schal hungre, it schal be wrooth, and schal curse his kyng and his God, and it schal biholde vpward.
22 eller skuer han ud over Jorden, se, da er der Trængsel og Mørke, knugende Mulm; i Bælgmørke er han stødt ud.
And it schal loke to the erthe, and lo! tribulacioun, and derknessis, and vnbyndyng, ether discoumfort, and angwisch, and myist pursuynge; and it schal not mow fle awei fro his angwisch.
