Esajas 8

1 Og HERREN sagde til mig: »Tag dig en stor Tavle og skriv derpaa med Menneskeskrift: Hurtigt-Bytte, Hastigt-Rov!

And Jehovah said to me, Take thee a great tablet, and with a man's writing-instrument write on it, Hasteth-the-prey, Speedeth-the-spoil.

2 Og tag mig paalidelige Vidner, Præsten Urija og Zekarja, Jeberekjahus Søn!«

And I took with me faithful witnesses, Uriah the priest, and Zechariah, the son of Berechiah.

3 Og jeg nærmede mig Profetinden, og hun blev frugtsommelig og fødte en Søn. Saa sagde HERREN til mig: »Kald ham Hurtigt-Bytte, Hastigt-Rov!

I went in to the prophetess, and she conceived and bore a son. Then said Jehovah to me, Call his name, Hasteth-the-prey, Speedeth-the-spoil.

4 Thi før Drengen kan sige Fader og Moder, skal Rigdommene fra Damaskus og Byttet fra Samaria bringes til Assyrerkongen!«

For before the child shall learn to say, My father, and My mother, the riches of Damascus and the spoil of Samaria shall be borne away before the king of Assyria.

5 Fremdeles sagde HERREN til mig:

Moreover, Jehovah spake to me again, saying:

6 Eftersom dette Folk lader haant om Siloas sagte rindende Vande i Angst for Rezin og Remaljas Søn,

Because this people despiseth The soft-flowing waters of Siloah, And rejoiceth in Rezin, and the son of Remaliah,

7 se, saa lader Herren Flodens Vande, de vældige, store, oversvømme dem, Assyrerkongen og al hans Herlighed; over alle sine Bredder skal den gaa, trænge ud over alle sine Diger,

Therefore, behold, the Lord bringeth upon them the strong and mighty waters of the river; [[The king of Assyria and all his glory.]] He shall rise above all his channels, And go over all his banks.

8 styrte ind i Juda, skylle over, vælte frem og naa til Halsen; og dens udbredte Vinger skal fylde dit Land, saa vidt det naar — Immanuel!

And he shall pass through Judah, overflowing and spreading; Even to the neck shall he reach, And his stretched-out wings shall fill the whole breadth of thy land, O Immanuel!

9 I Folkeslag, mærk jer det med Rædsel, lyt til, alle fjerne Lande: Rust jer, I skal ræddes, rust jer, I skal ræddes.

Rage, ye nations, and despair! Give ear, all ye distant parts of the earth! Gird yourselves, and despair! Gird yourselves, and despair!

10 Læg Raad op, det skal dog briste, gør Aftale, det slaar dog fejl, thi — Immanuel!

Form your plan, and it shall come to naught; Give the command, and it shall not stand; For God is with us.

11 Thi saa sagde HERREN til mig, da hans Haand greb mig med Vælde, og han advarede mig mod at vandre paa dette Folks Vej:

For thus spake Jehovah to me with a strong hand, Instructing me not to walk in the way of this people:

12 Kald ikke alt Sammensværgelse, hvad dette Folk kalder Sammensværgelse, frygt ikke, hvad det frygter, og ræddes ikke!

Call not everything a confederacy which this people calleth a confederacy; Fear ye not what they fear, Neither be afraid!

13 Hærskarers HERRE, ham skal I holde hellig, han skal være eders Frygt, han skal være eders Rædsel.

Jehovah of hosts, sanctify ye him; Let him be your fear, and let him be your dread!

14 Han bliver en Helligdom, en Anstødssten og en Klippe til Fald for begge Israels Huse og en Snare og et Fangegarn for Jerusalems Indbyggere,

And he shall be to you a sanctuary; But a stone of stumbling, and a rock to strike against, To the two houses of Israel, A trap and a snare to the inhabitants of Jerusalem.

15 og mange iblandt dem skal snuble, falde og kvæstes, fanges og hildes.

And many among them shall stumble; They shall fall, and be broken; They shall be ensnared and taken.

16 Bind Vidnesbyrdet til og sæt Segl for Læren i mine Disciples Sind!

Bind up the revelation, Seal the word, with my disciples!

17 Jeg bier paa HERREN, han, som dølger sit Aasyn for Jakobs Hus, til ham staar mit Haab:

I will, therefore, wait for Jehovah, Who now hideth his face from the house of Jacob; Yet will I look for him.

18 Se, jeg og de Børn, HERREN gav mig, er Varsler og Tegn i Israel fra Hærskarers HERRE, som bor paa Zions Bjerg.

Behold, I, and the children which Jehovah hath given me, Are signs and tokens in Israel From Jehovah of hosts, who dwelleth upon mount Zion.

19 Og siger de til eder: »Søg Genfærdene og Aanderne, som hvisker og mumler!« — skal et Folk ikke søge sin Gud, skal man søge de døde for de levende?

And when they shall say to you, “Inquire of the necromancers and the wizards, That chirp, and that murmur,” [[Then say ye, ]] “Should not a people inquire of their God? Should they inquire of the dead for the living?”

20 Nej! Til Læren og Vidnesbyrdet! Saaledes skal visselig de komme til at tale, som nu er uden Morgenrøde.

To the word, to the revelation! If they speak not according to this, For them no bright morning shall arise.

21 Han skal vanke om i Landet, trykket og hungrig. Og naar han hungrer, skal han blive rasende og bande sin Konge og sin Gud. Vender han sig til det høje,

They shall pass through the land distressed and famished; And when they are famished, they shall be enraged, and curse their king and their God, And look upward.

22 eller skuer han ud over Jorden, se, da er der Trængsel og Mørke, knugende Mulm; i Bælgmørke er han stødt ud.

And if they look to the earth, Behold distress and darkness, fearful darkness! And into darkness shall they be driven.