Esajas 7
1 Og det skete i de Dage da Akaz, Jotams Søn, Uzzijas Sønnesøn, var Konge i Juda, at Kong Rezin af Syrien og Remaljas Søn, Kong Peka af Israel, drog op for at angribe Jerusalem, hvad de dog ikke var stærke nok til.
Yǝⱨuda padixaⱨi Aⱨaz (Uzziyaning nǝwrisi, Yotamning oƣli) tǝhtkǝ olturƣan künliridǝ, mundaⱪ ix boldi: — Suriyǝning padixaⱨi Rǝzin wǝ Israil padixaⱨi Rǝmaliyaning oƣli Pikaⱨ Yerusalemƣa ⱪarxi jǝng ⱪildi, lekin üstünlükkǝ erixǝlmidi.
2 Da det meldtes Davids Hus, at Syrerne havde lejret sig i Efraim, skjalv hans og hans Folks Hjerte, som Skovens Træer skælver for Vinden.
Dawutning jǝmǝtigǝ: — «Suriyǝ Əfraim bilǝn ittipaⱪlixip birlǝxmǝ ⱪoxun ⱪurdi» — degǝn hǝwǝr kǝldi. Xuning bilǝn padixaⱨ jǝmǝtidikilǝrning kɵngli wǝ hǝlⱪining kɵngli ormanlar xamalda silkinip kǝtkǝndǝk silkinip kǝtti.
3 Saa sagde HERREN til Esajas: »Med din Søn Sjearjasjub skal du gaa Akaz i Møde ved Enden af Øvredammens Vandledning ved Vejen til Blegepladsen
Andin Pǝrwǝrdigar Yǝxayaƣa mundaⱪ dedi: — «Sǝn wǝ oƣlung Xear-Jaxub qiⱪip, kir yuƣuqilarning etizining boyidiki yolƣa, yuⱪiri kɵlqǝk norining bexiƣa berip, axu yǝrdǝ Aⱨaz bilǝn kɵrüxkin.
4 og sige til ham: Tag dig i Vare og hold dig i Ro! Frygt ikke og lad ikke dit Hjerte ængste sig for disse to rygende Brandstumper, for Rezins og Syriens og Remaljas Søns fnysende Vrede!
Sǝn uningƣa: — «Sǝn eⱨtiyat bilǝn kɵnglüngni toⱪ tut! Bu ikki kɵymǝs otⱪaxning kɵtikidin, yǝni Rǝzin ⱨǝm Suriyǝning wǝ Rǝmaliyaning oƣlining dǝxti-ƣǝzǝpliridin ⱪorⱪma, yürǝkzadi bolup kǝtmǝ!
5 Fordi Syrien, Efraim og Remaljas Søn har lagt onde Raad op imod dig og siger:
Qünki Suriyǝ, Əfraim wǝ Rǝmaliyaning oƣli seni ⱪǝstlǝp: —
6 Lad os drage op mod Juda og indjage det Skræk, lad os tilrive os det og gøre Tabeals Søn til Konge der!
«Biz Yǝⱨudaƣa besip kirip, parakǝndiqilik tuƣdurup, ɵzimiz üqün talan-taraj ⱪilip, uningƣa bir padixaⱨni, yǝni Tabǝǝlning oƣlini tiklǝyli!» degǝnidi.
7 derfor, saa siger den Herre HERREN: Det skal ikke lykkes; det skal ikke ske!
Xunga Rǝb Pǝrwǝrdigar mundaⱪ dǝydu: — «Bu sɵz aⱪmaydu, ⱨeq ǝmǝlgǝ axmaydu;
8 Thi Syriens Hoved er Damaskus, og Damaskus's Hoved er Rezin, og om fem og tresindstyve Aar er Efraim knust og ikke længer et Folk.
Qünki Suriyǝning bexi Dǝmǝxⱪ xǝⱨiri wǝ Dǝmǝxⱪ xǝⱨirining bexi Rǝzindur, halas; Wǝ atmix bǝx yil iqidǝ Əfraim xundaⱪ bitqit boliduki, ularni «bir hǝlⱪ» degili bolmaydu;
9 Og Efraims Hoved er Samaria, og Samarias Hoved er Remaljas Søn. Er I ikke troende, bliver I ikke boende.«
Wǝ Əfraimning bexi Samariyǝ xǝⱨiridur, Samariyǝ xǝⱨirining bexi Rǝmaliyaning oƣlidur, halas; Silǝr bularƣa ixǝnmisǝnglar, mustǝⱨkǝmlǝnmǝysilǝr» — degin».
10 Fremdeles sagde HERREN til Akaz:
Pǝrwǝrdigar yǝnǝ Aⱨazƣa sɵz ⱪilip: —
«Ɵzüng üqün bexarǝt sora; mǝyli yǝrning tegidǝ yaki pǝlǝkning ⱪǝridǝ bolsun sorawǝr» — dedi. (Sheol h7585)
12 Men Akaz svarede: »Jeg kræver intet, jeg frister ikke HERREN.«
Biraⱪ Aⱨaz jawabǝn: «Mǝn ⱨǝm sorimaymǝn ⱨǝm Pǝrwǝrdigarni sinaⱪta ⱪoymaymǝn» — dedi.
13 Da sagde Esajas: »Hør nu, Davids Hus! Er det eder ikke nok at trætte Mennesker, siden I ogsaa trætter min Gud?
Andin [Yǝxaya]: — Əmdi i Dawut jǝmǝtidikilǝr, anglap ⱪoyunglar, adǝmlǝrning sǝwr-taⱪitini ⱪoymiƣininglarni az dǝp, silǝr Hudayimning sǝwr-taⱪitinimu ⱪoymiƣiliwatamsilǝr?
14 Derfor vil Herren selv give eder et Tegn: Se, Jomfruen bliver frugtsommelig og føder en Søn, og hun kalder ham Immanuel.
Xunga Rǝb Ɵzi silǝrgǝ bir bexarǝt beridu: — Mana, pak ⱪiz ⱨamilidar bolup bir oƣul tuƣidu; u uning ismini «Immanuel» dǝp ataydu.
15 Surmælk og Vildhonning skal være hans Føde, ved den Tid han ved at vrage det onde og vælge det gode;
Yahxiliⱪni tallap, yamanliⱪni rǝt ⱪilixni bilgüqǝ u pixlaⱪ wǝ bal yǝydu.
16 thi før Drengen ved at vrage det onde og vælge det gode, skal Landet, for hvis to Konger du gruer, være folketomt.
Qünki bu yax bala yahxiliⱪni tallap, yamanliⱪni rǝt ⱪilixni bilgüqǝ, sǝn nǝprǝtlinidiƣan bu ikki padixaⱨning yǝr-zeminliri taxlinip ⱪalidu.
17 Over dig, dit Folk og din Faders Hus vil Herren bringe Dage, hvis Lige ikke har været, siden Efraim rev sig løs fra Juda: Assyrerkongen!«
Qünki Pǝrwǝrdigar sening wǝ atangning jǝmǝtigǝ Əfraim Yǝⱨudadin ayrilƣan kündin buyan bolup baⱪmiƣan ⱪattiⱪ künlǝrni qüxüridu. U künlǝr bolsa Asuriyǝning padixaⱨidin ibarǝttur!
18 Paa hin Dag skal HERREN fløjte ad Fluerne ved Udløbet af Ægyptens Strømme og ad Bierne i Assyrien;
Xu küni Pǝrwǝrdigar Misirning pinⱨan eriⱪliridiki paxilarni wǝ Asuriyǝdiki ⱨǝrilǝrni üxⱪirtip qaⱪiridu;
19 og de skal komme og alle til Hobe kaste sig over Dalkløfter og Klipperevner, over hvert Tjørnekrat og hvert Vandingssted.
ularning ⱨǝmmisi kelip ⱨǝrbir hilwǝt jilƣilarƣa, taxlarning ⱨǝrbir araqliriƣa, ⱨǝmmǝ yantaⱪlarƣa wǝ ⱨǝmmǝ yaylaⱪlarƣa ƣuȥȥidǝ ⱪonuxidu.
20 Paa hin Dag afrager Herren med en hinsides Floden lejet Ragekniv, Assyrerkongen, baade Hovedhaaret og Kroppens Haar; ja, selv Skægget skraber den af.
Axu küni, Rǝb Əfrat dǝryasining nerisidin ijarigǝ alƣan bir ustira bilǝn, yǝni Asuriyǝ padixaⱨi bilǝn qaq qüxüridu; muxu ustira baxning qeqini, putning tüklirini wǝ saⱪalnimu qüxürüp ƣirdaydu;
21 Paa hin Dag kan en Mand holde sig en ung Ko og et Par Faar;
xu künlǝrdǝ bir kixi yax bir siyir wǝ ikki ⱪoy baⱪidu,
22 og paa Grund af den megen Mælk, de giver, skal han spise Surmælk; thi Surmælk og Vildhonning skal enhver, der er tilbage i Landet, spise.
ularning xunqǝ kɵp süt bǝrginidin u seriⱪ may yǝydu; dǝrwǝⱪǝ, zeminda ⱪalƣanlarning ⱨǝmmisi seriⱪ may wǝ bal yǝydu.
23 Paa hin Dag skal det ske, at hvert et Sted, hvor der nu er tusind Vinstokke, tusind Sekel Sølv værd, skal blive til Torn og Tidsel;
Wǝ xundaⱪ boliduki, ⱨǝr teli bir kümüx tǝnggigǝ yaraydiƣan, ming teli bar üzümzarliⱪ bolƣan ⱨǝrbir jay jiƣanliⱪⱪa wǝ tikkǝnlikkǝ aylinip ketidu;
24 med Pil og Bue kommer man der, thi hele Landet skal blive til Torn og Tidsel;
Axu yǝrgǝ adǝmlǝr pǝⱪǝt oⱪya kɵtürüp kelidu, qünki pütkül zemin jiƣanliⱪⱪa wǝ tikǝnlikkǝ aylinip ketidu.
25 og alle de Bjerge, der nu dyrkes med Hakke, skal man holde sig fra af Frygt for Torn og Tidsel. Det bliver Overdrev for Okser og trædes ned af Faar.
Ilgiri kǝtmǝn qepilƣan ⱨǝrbir taƣliⱪ jilƣilarƣa bolsa, — ular u yǝrlǝrgǝ jiƣanlardin wǝ tikǝnlǝrdin ⱪorⱪup barmaydu; Bu yǝrlǝr pǝⱪǝt kalilarni otlitidiƣan, Ⱪoylar dǝssǝp-qǝylǝydiƣan jaylar bolup ⱪalidu, halas.
