Esajas 66

1 Saa siger HERREN: Himlen er min Trone og Jorden mine Fødders Skammel. Hvad for et Hus vil I bygge mig, og hvad for et Sted er min Bolig?

Angraeng mah hae tiah thuih; van loe kang hnuthaih tangkhang ah oh, long loe ka khok koenghaih ah oh; kai han na sak ih im loe naa ah maw oh? Kang hakhaih ahmuen loe naa ah maw oh?

2 Alt dette skabte min Haand, saa det fremkom, lyder det fra HERREN. Jeg ser hen til den arme, til den, som har en sønderknust Aand, og den, som bæver for mit Ord.

Ka ban mah to baktih hmuennawk to sak pongah, to hmuennawk boih to oh o, tiah Angraeng mah thuih; poek pahnaemhaih palung tawn kami, dawnpakhuem kami, ka lok zithaih tawn kaminawk to ka khetzawn han.

3 Den, som slagter Okse, er en Manddraber, den, som ofrer Lam, er en Hundemorder, den, som ofrer Afgrøde, frembærer Svineblod, den, som brænder Røgelse, hylder en Afgud. Som de valgte deres egne Veje og ynder deres væmmelige Guder,

Maitaw tae bop kami loe kami hum baktiah ni oh; tuucaa hoi angbawnhaih sah kami loe ui tahnong takroek kami hoiah anghmong; canghum paek kami loe okthii paek kami hoiah anghmong; hmuihoih thlaek kami loe krang han tahamhoihaih paek kami hoiah anghmong. Ue, to kaminawk loe angmacae koeh ih loklam to qoih o, nihcae hinghaih loe panuet kaom hmuen ah kanawm acaeng o.

4 saa vælger og jeg deres Smerte, bringer over dem, hvad de frygter, fordi de ej svared, da jeg kaldte, ej hørte, endskønt jeg taled, men gjorde, hvad der vakte mit Mishag, valgte, hvad ej var min Vilje.

Ka kawk naah mi mah doeh pathim o ai; lok ka thuih naah tahngai o ai; ka hmaa ah sethaih to a sak o moe, ka koeh ai ih hmuen to a qoih o pongah, kai doeh nihcae hanah raihaih to ka qoih pae moe, nihcae nuiah zit kaom hmuen ka phaksak han.

5 Hør HERRENS Ord, I, som bæver for hans Ord: Saaledes siger eders Brødre, der hader eder og støder eder bort for mit Navns Skyld: »Lad HERREN vise sig i sin Herlighed, saa vi kan se eders Glæde!« Men de skal blive til Skamme!

Angraeng ih lok zii kaminawk, a lok to tahngai oh; nangcae hnuma moe, ka hmin pongah haek ih nawkamyanawk mah, nangcae anghoehaih to hnuk o hanah, Angraeng loe lensawkhaih om nasoe, tiah thuih o; toe nihcae loe azathaih tong o tih.

6 Hør, hvor det drøner fra Byen, drøner fra Templet, hør, hvor HERREN øver Gengæld imod sine Fjender!

To lok loe vangpui thung ih hanghaih lok, tempul thung ih lok hoi Angraeng mah a misanawk lulakhaih lok ah oh.

7 Før hun er i Barnsnød, føder hun, førend Veer kommer over hende, har hun en Dreng.

Zion canu loe caa tapenhaih kana panoek ai naah tapen boeh; caa tapenhaih kana panoek ai naah capa to tapen boeh.

8 Hvo hørte vel Mage dertil, hvo saa vel sligt? Kommer et Land til Verden paa en eneste Dag, fødes et Folk paa et Øjeblik? Thi Zion kom i Barnsnød og fødte med det samme sine Børn.

Mi maw to baktih hmuennawk to thaih vaih? Mi maw to baktih hmuennawk to hnu vaih? Prae loe nito thungah tacawt thaih maw? Prae kaminawk doeh nito thungah nawnto tapen thai boih maw? Toe Zion loe caa tapenhaih kana panoek parai ai ah a caanawk to tapen boeh.

9 Aabner jeg et Moderliv og hindrer det i Fødsel? siger HERREN. Bringer jeg Fødsel og standser den? siger din Gud.

Kai mah nawkta ohsak tom naah, tapen ai ah ka ohsak maw? tiah Angraeng mah thuih; zok ka pomsak pacoengah, tapen ai ah ka omsak tih maw? tiah na Sithaw mah thuih.

10 Glæd dig, Jerusalem! Der juble enhver, som har det kær, tag Del i dets Glæde, alle, som sørger over det,

Jerusalem palung kaminawk, anih hoi nawnto anghoe oh loe poek nawm oh; anih palungsae haih kaminawk, anih hoi nawnto anghoe oh loe, nawm oh.

11 for at I maa die dets husvalende Barm og mættes, for at I maa drikke af dets fulde Bryst og kvæges.

To tiah nahaeloe anih ih monghaih tahnutui to na nae o ueloe, nam hah o tih; tahnutui to na nae o ueloe, pop parai tahnutui longh pongah palung nang hoe o tih, tiah thuih.

12 Thi saa siger HERREN: Se, jeg leder til hende Fred som en svulmende Flod og Folkenes Rigdom som en Strøm; hendes spæde skal bæres paa Hofte, og Kærtegn faar de paa Skød;

Angraeng mah hae tiah thuih; khenah, monghaih loe anih khaeah vapui baktiah ka longsak moe, Gentel kaminawk lensawkhaih to tui baktiah ka longsak han; tahnutui to na nae o tih, nongpata mah a caa to ban hoiah tapom moe, phaih nuiah pahawnh baktiah na om o tih.

13 som en Moder trøster sin Søn, saaledes trøster jeg eder, i Jerusalem finder I Trøst.

Amno mah a caa pathloep baktiah, nangcae to kang pathloep han; nangcae to Jerusalem ah kang pathloep o han, tiah thuih.

14 I skal se det med Hjertens Glæde, eders Ledemod skal spire som Græs. Hos HERRENS Tjenere kendes hans Haand, men hos hans Fjender Vrede.

Hae hmuen na hnuk o naah nang hoe o ueloe, na huhongnawk doeh kahing phroh baktiah sai tih; Angraeng ih ban loe nihcae khaeah oh, tiah a tamnanawk mah panoek o ueloe, anih palungphuihaih to a misaknawk khaeah amtuengsak tih.

15 Thi se, som Ild kommer HERREN, og hans Vogne er som et Stormvejr, han vil vise sin Harme i Gløder, sin Trusel i flammende Luer;

Khenah, Angraeng mah kanung parai palungphuihaih, kangqong hmai hoi thuitaekhaih to amtuengsak hanah, takhi kamhae baktiah kaom hrang lakoknawk to angthueng ueloe, hmai hoiah angzo tih.

16 thi med Ild og med sit Sværd skal HERREN dømme alt Kød, og mange er HERRENS slagne.

Angraeng loe hmai hoi sumsen hoiah kaminawk boih to lokcaek tih; pop parai kaminawk to Angraeng mah hum tih.

17 De, som helliger og vier sig for Lundene, følgende en i deres Midte, de, som æder Svinekød og Kød af Kryb og Mus, deres Gerninger og deres Tanker skal forgaa til Hobe, lyder det fra HERREN.

Okmoi, pazu moi, panuet kaom moi caa kami hoi takha um ih thing maeto hnukbang ah angmacae hoi angmacae ciimcai hanah prae kalah kaminawk ih sithaw bok kaminawk loe, nawnto amro o boih tih, tiah Angraeng mah thuih.

18 Jeg kommer for at samle alle Folk og Tungemaal, og de skal komme og se min Herlighed.

Nihcae mah sak o ih tok hoi poekhaihnawk to ka panoek; prae congca kaminawk hoi lok congca apae kaminawk to nawnto ka pakhueng han; to naah nihcae angzo o ueloe, ka lensawkhaih to hnu o tih.

19 Jeg fuldbyrder et Under iblandt dem og sender undslupne af dem til Folkene, Tarsis, Pul, Lud, Mesjek, Rosj, Tubal, Javan, de fjerne Strande, som ikke har hørt mit Ry eller set min Herlighed; og de skal forkynde min Herlighed blandt Folkene.

Nihcae salakah angmathaih to ka suek han, misa ban thung hoiah kaloih kaminawk to prae congca kaminawk, Spain prae Tarshish, Lud, tiah kawk ih Libia kaminawk, Lidia kaminawk (kalii kahhaih bangah ahmin amthang kaminawk) khaeah, Tubal hoi Javan, tiah kawk ih Grik kaminawk, ka tamthanglok thai vai ai, ka lensawkhaih hnu vai ai, angthla parai tuipui thungah kaom kaminawk salakah, ka patoeh han; nihcae mah ka lensawkhaih to Gentel kaminawk khaeah thui o tih.

20 Og de skal bringe alle eders Brødre fra alle Folk som Gave til HERREN, til Hest, til Vogns, i Bærestol, paa Muldyr og Kameler til mit hellige Bjerg Jerusalem, siger HERREN, som naar Israeliterne bringer Offergaver i rene Kar til HERRENS Hus.

Israel kaminawk mah Angraeng im ah tathlang ih hmuen to ciimcai laom pongah sin o baktih toengah, nihcae mah nam nawknamyanawk to hrang, hrang lakok, laa hrang, mule hrang, tahnogsawk hrang hoiah phaw o ueloe, Angraeng khae paek hanah, prae congca hoiah kai ih kaciim mae Jerusalem ah angzo o haih tih, tiah Angraeng mah thuih.

21 Ogsaa af dem vil jeg udtage Levitpræster, siger HERREN.

Nihcae thungah thoemto kaminawk to qaima hoi Levi kami ah ka qoih han, tiah Angraeng mah thuih.

22 Thi ligesom de nye Himle og den ny Jord, som jeg skaber, skal bestaa for mit Aasyn, lyder det fra HERREN, saaledes skal eders Afkom og Navn bestaa.

Ka sak han koi van kangtha hoi long kangtha loe ka hmaa ah oh poe baktih toengah, na caanawk hoi na hmin doeh om poe tih, tiah a thuih.

23 Hver Maaned paa Nymaanedagen og hver Uge paa Sabbatten skal alt Kød komme og tilbede for mit Aasyn, siger HERREN,

Kaminawk boih mah kai ang bok o hanah, khrah kangtha kruek, Sabbath ni kruek angzo o tih, tiah Aangraeng mah thuih.

24 og man gaar ud for at se paa Ligene af de Mænd, der faldt fra mig; thi deres Orm dør ikke, og deres Ild slukkes ikke; de er alt Kød en Gru.

Nihcae mah caeh o ueloe, ka nuiah sethaih sah kaminawk ih qok to khen o tih; nihcae kacaa alungh loe dueh mak ai, nihcae kakangh hmai doeh dueh mak ai; nihcae loe kaminawk boih mah panuet ih kami ah om o tih, tiah Angraeng mah thuih.