< Esajas 65 >

1 Jeg havde Svar til dem, som ej spurgte, var at finde for dem, som ej søgte; jeg sagde: »Se her, her er jeg!« til et Folk, der ej paakaldte mig.
U A haliu au i ka ka poe nonoi ole mai ia'u, Ua loaa no wau i ka poe imi ole ia'u: I ko ka aina i hea ole ia ma ko'u inoa, ua olelo no au, E nana mai ia'u, e nana mai ia'u.
2 Jeg udbredte Dagen lang Hænderne til et genstridigt Folk, der vandrer en Vej, som er ond, en Vej efter egne Tanker,
A po ka la, ua hohola aku au i ko'u mau lima i ka poe kanaka kipi, I ka poe i hele ma ka aoao pono ole, mamuli o ko lakou manao iho.
3 et Folk, som uden Ophør krænker mig op i mit Aasyn, som slagter Ofre i Haver, lader Offerild lue paa Teglsten,
He poe kanaka hoonaukiuki mau loa mai ia'u ma ko'u alo, He poe mohai aku ma na mahinaai, A kuni hoi i ka mea ala, maluna o na pohaku lepo:
4 som tager Sæde i Grave og om Natten er paa skjulte Steder, som spiser Svinekød og har væmmelige Ting i deres Skaale,
He poe noho iwaena o na ilina, A moe hoi ma na wahi i hoonaloia, He poe ai i ka io puaa, a me ka supa o na mea haumia, maloko o ko lakou kiaha:
5 som siger: »Bliv mig fra Livet, rør mig ej, jeg gør dig hellig!« De Folk er som Røg i min Næse, en altid luende Ild;
He poe olelo, E hookaawale oe ia oe ihe, mai hoopili mai ia'u, No ka mea, ua oi aku ko'u pono i kou. He uwahi no keia poe ma kuu ihu, He ahi no o a ana, a po ka la.
6 se, det staar skrevet for mit Aasyn, jeg tier ej, før jeg faar betalt det, betalt dem i deres Brystfold
Aia hoi, ua palapalaia imua o ko'u alo; Aole au e noho ekema ole, e uku aku no wau, E uku aku no wau, maloko o ko lakou poli,
7 deres egen og Fædrenes Brøde, begge med hinanden, siger HERREN, de, som tændte Offerild paa Bjergene og viste mig Haan paa Højene; deres Løn vil jeg tilmaale dem, betale dem i deres Brystfold.
I ko oukou mau hewa, a me na hewa o ko oukou poe makua pu, wahi a Iehova, I ka poe i kuni i ka mea ala, maluna o na mauna, A olelo hoino mai ia'u, maluna o na puu; Nolaila, e ana aku au i ka lakou hana kahiko, maloko o ko lakou poli.
8 Saa siger HERREN: Som man, naar der findes Saft i Druen, siger: »Læg den ej øde, thi der er Velsignelse deri!« saa gør jeg for mine Tjeneres Skyld for ikke at ødelægge alt.
Ke olelo mai nei o Iehova penei, E like me ka waina hou i loaa maloko o ka huhuiwaina, A olelo kekahi, Mai kiola ia, no ka mea, maloko ona ka mea e pomaikai ai, Pela no wau e hana'i no ka'u poe kauwa, I ole ai au e luku ia lakou a pau.
9 Sæd lader jeg gro af Jakob og af Juda mine Bjerges Arving; dem skal mine udvalgte arve, der skal mine Tjenere bo;
A e hoopuka no wau i ka hua, mailoko mai o Iakoba, A mai loko mai hoi o Iuda, i hooilina no ko'u mau kuahiwi, Na ko'u poe i waeia e komo ia, A na ka'u poe kauwa e noho malaila.
10 Saron bliver Smaakvægets Græsgang, i Akors Dal skal Hornkvæget ligge for mit Folk, som opsøger mig.
A e lilo no o Sarona i pa no na hipa, A o ke kahawai o Akora i wahi moe no na bipi, No ko'u poe kanaka i imi mai ai ia'u.
11 Men I, som svigter HERREN og glemmer mit hellige Bjerg, dækker Bord for Lykkeguden, blander Drikke for Skæbneguden,
Aka, o oukou ka poe haalele ia Iehova, A hoopoina hoi i ko'u mauna hoano, Ka poe hoomakaukau i ka papaaina no Gada, A hoomakaukau hoi i ka waina ala no Meni.
12 jeg giver jer Sværdet i Vold, I skal alle knæle til Slagtning, fordi I ej svared, da jeg kaldte, ej hørte, endskønt jeg taled, men gjorde, hvad der vakte mit Mishag, valgte, hvad ej var min Vilje.
O oukou ka'u e helu aku ai no ka pahikaua, A e kulou oukou a pau i ka make; No ka mea, ia'u i hea aku ai, aole oukou i o mai, Ia'u i olelo ai, aole oukou i hoolohe; Aka, hana hewa no oukou imua o ko'u mau maka, A koho oukou i ka mea a'u i makemake ole ai.
13 Derfor, saa siger den Herre HERREN: Se, mine Tjenere skal spise, men I skal sulte, se, mine Tjenere skal drikke, men I skal tørste, se, mine Tjenere skal glædes, men I skal beskæmmes,
Nolaila, ke olelo mai nei o Iehova, ka Haku, Aia hoi, e ai no ka'u poe kauwa, aka, e pololi ana oukou; Aia hoi, e inu no ka'u poe kauwa, aka, e makewai ana oukou; Aia hoi, e olioli no ka'u poe kauwa, aka, e hilahila ana oukou:
14 se, mine Tjenere skal juble af Hjertens Fryd, men I skal skrige af Hjerteve, jamre af sønderbrudt Aand.
Aia hoi, e oli no ka'u poe kauwa no ka hauoli o ka naau, Aka, e uwe ana oukou no ke kaumaha o ka naau, A e aoa ana no hoi no ka nahaehae ana o ka uhane.
15 Eders Navn skal I efterlade mine udvalgte som Forbandelsesord: »Den Herre HERREN give dig slig en Død!« Men mine Tjenere skal kaldes med et andet Navn.
A e hooili aku oukou no ko'u poe i waeia i ko oukou inoa i mea e poino ai; No ka mea, e pepehi mai no o Iehova, ka Haku, ia oe, A e kapa iho i kana poe kauwa ma ka inoa e.
16 Den, som velsigner sig i Landet, velsigner sig ved den trofaste Gud, og den, der sværger i Landet, sværger ved den trofaste Gud; thi glemt er de fordums Trængsler, skjult for mit Blik.
O ka mea hoopomaikai ia ia iho ma ka honua, E hoopomaikai oia ia ia ma ke Akua oiaio; A o ka mea hoohiki ma ka honua, E hoohiki oia ma ke Akua oiaio; No ka mea, ua poinaia na kaumaha kahiko, A no ka mea hoi, ua hunaia lakou mai ko'u mau maka aku.
17 Thi se, jeg skaber nye Himle og en ny Jord, det gamle huskes ej mer, rinder ingen i Hu;
No ka mea, aia hoi, e hana ana au i lani hou, a i honua hou, Aole hoi e hoomanao hou ia ua mau mea kahiko la, Aole no e komo iloko o ka manao.
18 men man frydes og jubler evigt over det, jeg skaber, thi se, jeg skaber Jerusalem til Jubel, dets Folk til Fryd;
E olioli hoi oukou, a e hauoli mau loa i kela mea a'u e hana'i; No ka mea, aia hoi, e hana ana au ia Ierusalema i mea e olioli ai, A i kona poe kanaka hoi, i mea e hauoli ai.
19 jeg skal juble over Jerusalem og frydes ved mit Folk; der skal ej mer høres Graad, ej heller Skrig.
A e olioli no wau ia Ierusalema, A e hauoli hoi i ko'u poe kanaka: Aole e lohe hou ia maloko ona, ka leo o ka uwe ana, A me ka leo o ke kumakena.
20 Der skal ikke være Børn, der dør som spæde, eller Olding, som ikke naar sine Dages Tal; thi den yngste, som dør, er hundred Aar, og forbandet er den, som ej naar de hundred.
Aole e loaa hou malaila ke keiki hoopiha ole i na la, Aohe hoi kanaka elemakule i hoopiha ole i kona mau la: No ka mea, e make no ke keiki, hookahi haneri makahiki, Aka, o ka mea i hana hewa, hookahi haneri ona mau makahiki, E poino ana ia.
21 Da bygger de Huse og bor der selv, planter Vin og spiser dens Frugt;
E kukulu hale no lakou, a e noho iloko, A e kanu no lakou i na pawaina, A e ai no hoi i ka hua o lakou.
22 de bygger ej, for at andre kan bo, de planter ej, for at andre kan spise; thi mit Folk skal opnaa Træets Alder, mine udvalgte bruge, hvad de virker med Haand;
Aole lakou e kukulu, a na hai e noho, Aole lakou e kanu, a na hai e ai; No ka mea, e like me na la o ka laau, Pela no na la o ko'u poe kanaka, A e noho no ko'u poe i waeia ma ka hana a ko lakou lima.
23 de skal ikke have Møje forgæves, ej avle Børn til brat Død; thi de er HERRENS velsignede Æt og har deres Afkom hos sig.
Aole e make hewa ka lakou hana ana, Aole hoi lakou e hanau no ka make; No ka mea, o lakou ka hua a ka poe pomaikai ia Iehova, A me ka lakou poe keiki pu me lakou.
24 Førend de kalder, svarer jeg; endnu mens de taler, hører jeg.
Eia hoi, mamua o ko lakou hea ana, e ae aku no wau; A ia lakou e olelo ana, e hoolohe no au.
25 Ulv og Lam skal græsse sammen og Løven æde Straa som Oksen, men Slangen faar Støv til Brød; der gøres ej ondt og voldes ej Men i hele mit hellige Bjergland, siger HERREN.
E ai pu no ka iliohae me ke keikihipa, A e ai no ka liona i ka mauu maloo e like me ka bipi; A o ka lepo auanei ka ai a ka nahesa. Aohe mea hana ino, aohe mea pepehi ma ko'u mauna hoano a pau, wahi a Iehova.

< Esajas 65 >