Esajas 65

1 Jeg havde Svar til dem, som ej spurgte, var at finde for dem, som ej søgte; jeg sagde: »Se her, her er jeg!« til et Folk, der ej paakaldte mig.

“Niĩ ndeguũrĩirie andũ arĩa mataahooyaga kĩrĩra; na andũ arĩa mataamaathaga niĩ, nĩo maanyonire. Naruo rũrĩrĩ rũrĩa rũtarĩ rwahooya rũkĩgwetaga rĩĩtwa rĩakwa, ngĩrwĩra atĩrĩ: ‘Niĩ ũyũ haha, niĩ ũyũ haha.’

2 Jeg udbredte Dagen lang Hænderne til et genstridigt Folk, der vandrer en Vej, som er ond, en Vej efter egne Tanker,

Mũthenya wothe ndindaga ndambũrũkĩirie moko makwa kũrĩ andũ aremi, arĩa matathiiaga na mĩthiĩre mĩega, no marũmagĩrĩra mathugunda mao:

3 et Folk, som uden Ophør krænker mig op i mit Aasyn, som slagter Ofre i Haver, lader Offerild lue paa Teglsten,

o andũ arĩa matũũraga maathirĩkagia o ũthiũ-inĩ wakwa, makarutagĩra magongona mĩgũnda-inĩ, na magacinagĩra ũbumba igongona-inĩ cia maturubarĩ;

4 som tager Sæde i Grave og om Natten er paa skjulte Steder, som spiser Svinekød og har væmmelige Ting i deres Skaale,

arĩa matindaga maikarĩte mbĩrĩra-inĩ, makarara meiguĩte na hitho ũtukũ wothe; arĩa makĩrĩĩaga nyama cia ngũrwe, na nyũngũ ciao ciyũrĩte thaathi wa nyama irĩ thaahu;

5 som siger: »Bliv mig fra Livet, rør mig ej, jeg gør dig hellig!« De Folk er som Røg i min Næse, en altid luende Ild;

andũ acio moigaga atĩrĩ, ‘Njeherera, tiga kũnguhĩrĩria, tondũ niĩ ndĩ mũtheru gũgũkĩra!’ Andũ ta acio mahaana ta ndogo maniũrũ-inĩ makwa, na ta mwaki wakanaga mũthenya wothe.

6 se, det staar skrevet for mit Aasyn, jeg tier ej, før jeg faar betalt det, betalt dem i deres Brystfold

“Atĩrĩrĩ, mbere yakwa gũtũire kwandĩkĩtwo maũndũ macio: ndigũtũũra ngirĩte ki, no rĩrĩ, nĩngarĩhanĩria kũna; ti-itherũ ngaarĩhanĩria o ciero-inĩ ciao,

7 deres egen og Fædrenes Brøde, begge med hinanden, siger HERREN, de, som tændte Offerild paa Bjergene og viste mig Haan paa Højene; deres Løn vil jeg tilmaale dem, betale dem i deres Brystfold.

ndĩhanĩrie mehia manyu inyuĩ ene, o na mehia ma maithe manyu,” ũguo nĩguo Jehova ekuuga. “Tondũ nĩmacinĩire ũbumba irĩma-igũrũ, na makĩĩnuma marĩ kũu tũrĩma-igũrũ, nĩngerĩhĩria ciero-inĩ ciao, ndĩmarĩhe irĩhi rĩothe nĩ ũndũ wa ciĩko ciao cia mbere.”

8 Saa siger HERREN: Som man, naar der findes Saft i Druen, siger: »Læg den ej øde, thi der er Velsignelse deri!« saa gør jeg for mine Tjeneres Skyld for ikke at ødelægge alt.

Jehova ekuuga atĩrĩ: “O ta ũrĩa ngogoyo yonekaga kĩmanjĩka-inĩ gĩa thabibũ, nao andũ makoiga atĩrĩ, ‘Tiga gũkĩananga, hahota gũkorwo na kĩndũ kĩega thĩinĩ wakĩo,’ ũguo noguo ngeeka nĩ ũndũ wa ndungata ciakwa; ndigaciniina ciothe.

9 Sæd lader jeg gro af Jakob og af Juda mine Bjerges Arving; dem skal mine udvalgte arve, der skal mine Tjenere bo;

Ngaaruta njiaro kuuma kũrĩ Jakubu, nao agai a irĩma ciakwa moime Juda; andũ akwa arĩa niĩ ndĩthuurĩire nĩo magaacigaya, nacio ndungata ciakwa itũũre kuo.

10 Saron bliver Smaakvægets Græsgang, i Akors Dal skal Hornkvæget ligge for mit Folk, som opsøger mig.

Sharoni gũgaatuĩka ũrĩithio wa ndũũru cia mbũri, na Gĩtuamba-kĩa-Akori gĩtuĩke handũ ha kwarahagwo nĩ mahiũ, nĩ ũndũ wa andũ akwa arĩa matũire manjaragia.

11 Men I, som svigter HERREN og glemmer mit hellige Bjerg, dækker Bord for Lykkeguden, blander Drikke for Skæbneguden,

“No rĩrĩ, inyuĩ arĩa mũtiganĩirie Jehova, na mũkariganĩrwo nĩ kĩrĩma gĩakwa kĩrĩa kĩamũre, inyuĩ arĩa mwaragĩra metha ngai ya maheeni ĩrĩa ĩtagwo Mũreehi-mũnyaka, na mũkaiyũria mbakũri cia ndibei ya mũtukanio mũgaitĩra ngai ĩrĩa ĩtagwo Mũreehi-mũtino nĩguo mũmĩhoorerie-rĩ,

12 jeg giver jer Sværdet i Vold, I skal alle knæle til Slagtning, fordi I ej svared, da jeg kaldte, ej hørte, endskønt jeg taled, men gjorde, hvad der vakte mit Mishag, valgte, hvad ej var min Vilje.

ngaamwathĩrĩria kũũragwo na rũhiũ rwa njora, na inyuothe mũkegũithia thĩ mũũragwo; nĩgũkorwo ndamwĩtire mũkĩaga kũnjĩtĩka, na ndamwarĩirie mũkĩaga gũthikĩrĩria. Mwekire maũndũ mooru maitho-inĩ makwa, na mũgĩthuura maũndũ marĩa matangenagia.”

13 Derfor, saa siger den Herre HERREN: Se, mine Tjenere skal spise, men I skal sulte, se, mine Tjenere skal drikke, men I skal tørste, se, mine Tjenere skal glædes, men I skal beskæmmes,

Nĩ ũndũ ũcio Jehova Mwathani ekuuga atĩrĩ: “Ndungata ciakwa nĩikaarĩa irio, no inyuĩ nĩmũkahũũta; ndungata ciakwa nĩikaanyua, no inyuĩ nĩmũkanyoota; ndungata ciakwa nĩigakena, no inyuĩ nĩmũgaconorithio.

14 se, mine Tjenere skal juble af Hjertens Fryd, men I skal skrige af Hjerteve, jamre af sønderbrudt Aand.

O na ningĩ ndungata ciakwa nĩikaina nĩgũcanjamũka ngoro, no inyuĩ nĩmũkarĩra nĩ ũndũ wa ruo rwa ngoro, na mũgirĩke nĩ ũndũ wa gũthuthĩka ngoro.

15 Eders Navn skal I efterlade mine udvalgte som Forbandelsesord: »Den Herre HERREN give dig slig en Død!« Men mine Tjenere skal kaldes med et andet Navn.

Marĩĩtwa manyu mũkaamatigĩra andũ akwa arĩa ndĩthuurĩire, mamatũmagĩre rĩrĩa mekwenda kũruma andũ; Mwathani Jehova nĩagakũũraga, no ndungata ciake agaaciĩtaga marĩĩtwa mangĩ.

16 Den, som velsigner sig i Landet, velsigner sig ved den trofaste Gud, og den, der sværger i Landet, sværger ved den trofaste Gud; thi glemt er de fordums Trængsler, skjult for mit Blik.

Mũndũ ũrĩa wothe ũkaahoera bũrũri kĩrathimo, ageeka ũguo akĩgwetaga rĩĩtwa rĩa Ngai ũrĩa wa ma; ningĩ ũrĩa ũkeehĩta na mwĩhĩtwa bũrũri-inĩ, akeehĩta akĩgwetaga rĩĩtwa rĩa Ngai ũrĩa wa ma. Nĩgũkorwo mathĩĩna marĩa ma tene nĩmakariganĩra, na mahithwo maitho-inĩ makwa.

17 Thi se, jeg skaber nye Himle og en ny Jord, det gamle huskes ej mer, rinder ingen i Hu;

“Atĩrĩrĩ, nĩngũmba igũrũ rĩerũ o na thĩ njerũ. Maũndũ marĩa ma tene matigacooka kũririkanwo, o na kana meciirio.

18 men man frydes og jubler evigt over det, jeg skaber, thi se, jeg skaber Jerusalem til Jubel, dets Folk til Fryd;

No rĩrĩ, canjamũkai na mũkenere indo iria ngũmba tene na tene, nĩgũkorwo nĩngũmba itũũra rĩa Jerusalemu rĩtuĩke rĩa gũkenerwo, na andũ a rĩo matuĩke a gũkenania.

19 jeg skal juble over Jerusalem og frydes ved mit Folk; der skal ej mer høres Graad, ej heller Skrig.

Nĩngakenera Jerusalemu na njanjamũke nĩ ũndũ wa andũ akwa; naguo mũgambo wa kĩgirĩko o na kana wa kĩrĩro ndũkaiguuo kũu rĩngĩ.

20 Der skal ikke være Børn, der dør som spæde, eller Olding, som ikke naar sine Dages Tal; thi den yngste, som dør, er hundred Aar, og forbandet er den, som ej naar de hundred.

“Kũu gũtirĩ mwana wa rũkenge ũgaacooka gũkua arĩ na matukũ manini, o na kana mũndũ mũkũrũ akue atatũũrĩte mĩaka yake yothe; mũndũ ũrĩa ũgaakua arĩ na mĩaka igana akoonagwo taarĩ mũndũ mwĩthĩ; nake ũrĩa ũtagaakinyia mĩaka igana akoonagwo ta arumĩtwo na kĩrumi.

21 Da bygger de Huse og bor der selv, planter Vin og spiser dens Frugt;

Nao nĩmagaka nyũmba na macitũũre; makaahaanda mĩgũnda ya mĩthabibũ na marĩĩage maciaro mayo.

22 de bygger ej, for at andre kan bo, de planter ej, for at andre kan spise; thi mit Folk skal opnaa Træets Alder, mine udvalgte bruge, hvad de virker med Haand;

Gũtirĩ hĩndĩ ĩngĩ magaaka nyũmba ituĩke cia gũtũũrwo nĩ andũ angĩ, o na kana mahaande irio irĩĩo nĩ andũ angĩ. Nĩgũkorwo o ta ũrĩa matukũ ma mũtĩ maigana, ũguo noguo matukũ ma andũ akwa magaakorwo maigana; andũ akwa arĩa athuure magaatũũra makenagĩra wĩra wa moko mao ihinda iraaya.

23 de skal ikke have Møje forgæves, ej avle Børn til brat Død; thi de er HERRENS velsignede Æt og har deres Afkom hos sig.

Nao matigacooka kũruta wĩra wa tũhũ, o na kana maciare ciana ciathĩrĩirio mũtino; nĩgũkorwo magaatuĩka andũ arathime nĩ Jehova, o hamwe na njiaro ciao.

24 Førend de kalder, svarer jeg; endnu mens de taler, hører jeg.

Na nĩgũgatuĩka atĩrĩ, o mbere mataananjĩta-rĩ, nĩngamacookeria ũhoro; ningĩ o makĩaragia-rĩ, nĩngakorwo njiguĩte.

25 Ulv og Lam skal græsse sammen og Løven æde Straa som Oksen, men Slangen faar Støv til Brød; der gøres ej ondt og voldes ej Men i hele mit hellige Bjergland, siger HERREN.

Nayo njũũi na kagondu ikaarĩĩaga hamwe, naguo mũrũũthi ũkarĩĩaga nyeki ta ndegwa, no rũkũngũ nĩruo rũgaatuĩka irio cia nyoka. Itikagerana ngero kana cianangane kũu guothe kĩrĩma-inĩ gĩakwa kĩamũre,” ũguo nĩguo Jehova ekuuga.