Esajas 65
1 Jeg havde Svar til dem, som ej spurgte, var at finde for dem, som ej søgte; jeg sagde: »Se her, her er jeg!« til et Folk, der ej paakaldte mig.
Kai aka dawt pawt rhoek loh kai n'toem aka tlap pawt loh m'hmuh coeng. Kai ming aka khue noek pawh namtom taengah, “Kai ni he, kai ni he,” ka ti nah.
2 Jeg udbredte Dagen lang Hænderne til et genstridigt Folk, der vandrer en Vej, som er ond, en Vej efter egne Tanker,
A kopoek hnukah a then pawt la longpuei aka vai pilnam thinthah taengah khohnin yung ah ka kut ka phuel.
3 et Folk, som uden Ophør krænker mig op i mit Aasyn, som slagter Ofre i Haver, lader Offerild lue paa Teglsten,
Ka mikhmuh ah kai aka veet tih dum ah aka ngawn nainoe neh ka laiboeng dongah aka phum.
4 som tager Sæde i Grave og om Natten er paa skjulte Steder, som spiser Svinekød og har væmmelige Ting i deres Skaale,
Phuel ah kho aka sa tih rhalrhing neh aka rhaeh, ok saa neh maehhang te a am dongah dikyik dikyak la a sok.
5 som siger: »Bliv mig fra Livet, rør mig ej, jeg gør dig hellig!« De Folk er som Røg i min Næse, en altid luende Ild;
“Nang te khoem uh laeh, kai taengla ha mop boeh,” aka ti rhoek aw he hmaikhu, khohnin yung kah hmai aka rhong neh ka hnarhong khuiah nan hawth uh.
6 se, det staar skrevet for mit Aasyn, jeg tier ej, før jeg faar betalt det, betalt dem i deres Brystfold
Ka mikhmuh ah a daek tangtae coeng ni he, ka ngam mahpawh. Amih kah rhang dongah ka thuung rhoe ka thuung ni.
7 deres egen og Fædrenes Brøde, begge med hinanden, siger HERREN, de, som tændte Offerild paa Bjergene og viste mig Haan paa Højene; deres Løn vil jeg tilmaale dem, betale dem i deres Brystfold.
Nangmih kathaesainah neh na pa rhoek kathaesainah khaw BOEIPA loh rhenten a thui coeng. Tlang ah a phum tih som ah kai m'veet uh. Te dongah a thaphu te amamih kah rhang dongah lamhma la ka loeng pah ni.
8 Saa siger HERREN: Som man, naar der findes Saft i Druen, siger: »Læg den ej øde, thi der er Velsignelse deri!« saa gør jeg for mine Tjeneres Skyld for ikke at ødelægge alt.
Thaihsu khuikah misur thai te a hmuh vaengah BOEIPA loh he ni a thui. “A khuiah a yoethennah dongah anih te phae boeh,” a ti. Boeih phae pawt ham ni ka sal rhoek ham ka saii tangloeng eh.
9 Sæd lader jeg gro af Jakob og af Juda mine Bjerges Arving; dem skal mine udvalgte arve, der skal mine Tjenere bo;
Jakob lamkah a tiingan neh ka tlang aka pang ham te Judah lamloh ka thoeng sak ni. Te te ka coelh rhoek loh a pang uh vetih te ah te ka sal rhoek loh kho a sak uh ni.
10 Saron bliver Smaakvægets Græsgang, i Akors Dal skal Hornkvæget ligge for mit Folk, som opsøger mig.
Kai aka toem ka pilnam ham tah Sharon te boiva kah tolkhoeng la, Akor kol saelhung kah a kolhmuen la om ni.
11 Men I, som svigter HERREN og glemmer mit hellige Bjerg, dækker Bord for Lykkeguden, blander Drikke for Skæbneguden,
Tedae nangmih tah BOEIPA aka hnoo, ka tlang cim aka hnilh, Yoekam ham caboei aka phaih, Meni ham yu aka doh,
12 jeg giver jer Sværdet i Vold, I skal alle knæle til Slagtning, fordi I ej svared, da jeg kaldte, ej hørte, endskønt jeg taled, men gjorde, hvad der vakte mit Mishag, valgte, hvad ej var min Vilje.
nangmih te cunghang neh kan tae thil vetih nangmih te maeh la boeih na koisu uh ni. Kang khue lalah nan doo pawh. Ka thui lalah na hnatun pawt tih ka mikhmuh ah a thae na saii. Te dongah na tuek vaengah te ka ngaih rhoe moenih.
13 Derfor, saa siger den Herre HERREN: Se, mine Tjenere skal spise, men I skal sulte, se, mine Tjenere skal drikke, men I skal tørste, se, mine Tjenere skal glædes, men I skal beskæmmes,
Te dongah ka Boeipa Yahovah loh he ni a thui. Ka sal rhoek loh a caak uh vaengah nangmih tah na lamlum uh ni he. Ka sal rhoek loh a ok uh vaengah na halthi uh ni he. Ka sal rhoek loh ko a hoe uh vaengah nangmih tah yah na poh uh ni he.
14 se, mine Tjenere skal juble af Hjertens Fryd, men I skal skrige af Hjerteve, jamre af sønderbrudt Aand.
Ka sal rhoek te lungbuei thennah neh a tamhoe uh vaengah nangmih tah lungbuei thakkhoeihnah na pang uh vetih mueihla pocinah neh na rhung uh ni.
15 Eders Navn skal I efterlade mine udvalgte som Forbandelsesord: »Den Herre HERREN give dig slig en Død!« Men mine Tjenere skal kaldes med et andet Navn.
Nangmih ming tah ka coelh rhoek taengah olhlo la kap vetih nang te ka Boeipa Yahovah loh n'duek sak ni. Tedae a sal rhoek te ming a tloe neh a khue ni.
16 Den, som velsigner sig i Landet, velsigner sig ved den trofaste Gud, og den, der sværger i Landet, sværger ved den trofaste Gud; thi glemt er de fordums Trængsler, skjult for mit Blik.
Diklai ah aka uem te tah Amen Pathen loh a uem vetih diklai ah aka toemngam tah Amen Pathen loh a toemngam ni. Hnukbuet kah citcai te a hnilh uh vetih ka mikhmuh ah thuh uh ni.
17 Thi se, jeg skaber nye Himle og en ny Jord, det gamle huskes ej mer, rinder ingen i Hu;
Vaan thai neh diklai thai ka suen coeng he. Lamhma te poek uh voel pawt vetih lungbuei ah khaw cuen voel mahpawh.
18 men man frydes og jubler evigt over det, jeg skaber, thi se, jeg skaber Jerusalem til Jubel, dets Folk til Fryd;
Tedae lat ngaingaih uh lamtah kai loh ka suen te a yoeyah la omngaih puei uh. Kai loh Jerusalem kah omngaihnah neh a pilnam kah omthennah te ka suen coeng.
19 jeg skal juble over Jerusalem og frydes ved mit Folk; der skal ej mer høres Graad, ej heller Skrig.
Jerusalem soah ka omngaih vetih ka pilnam soah ka ngaingaih bal ni. A khuiah rhah ol neh pang ol n'yaak voel mahpawh.
20 Der skal ikke være Børn, der dør som spæde, eller Olding, som ikke naar sine Dages Tal; thi den yngste, som dør, er hundred Aar, og forbandet er den, som ej naar de hundred.
Te ah tah a kum aka cahni neh a kum aka soep mueh patong khaw koep om mahpawh. Camoe khaw kum yakhat ca thoeng ah duek ni. Tedae kum yakhat ca thoeng duela lai aka hmu thae a phoei thil ni.
21 Da bygger de Huse og bor der selv, planter Vin og spiser dens Frugt;
Im a sak uh vetih kho a sak uh ni. Misur a phung uh vetih a thaih a caak uh ni.
22 de bygger ej, for at andre kan bo, de planter ej, for at andre kan spise; thi mit Folk skal opnaa Træets Alder, mine udvalgte bruge, hvad de virker med Haand;
A sak uh phoeiah tah a tloe loh khosak thil mahpawh. A phung phoeiah a tloe loh ca mahpawh. Ka pilnam kah kum he thingkung kah kum bangla om vetih a kut kah bitat te ka coelh rhoek loh a hmawn puei ni.
23 de skal ikke have Møje forgæves, ej avle Børn til brat Død; thi de er HERRENS velsignede Æt og har deres Afkom hos sig.
A poeyoek la kohnue uh pawt vetih lungmitnah la ca cun uh mahpawh. Amih kah tiingan neh a taengkah a cadil cahma khaw BOEIPA kah yoethen a paek rhoek ni.
24 Førend de kalder, svarer jeg; endnu mens de taler, hører jeg.
Om ngawn bitni, ng'khue uh hlanah khaw kai loh ka doo ni. A thui uh li vaengah kai loh ka yaak pawn ni.
25 Ulv og Lam skal græsse sammen og Løven æde Straa som Oksen, men Slangen faar Støv til Brød; der gøres ej ondt og voldes ej Men i hele mit hellige Bjergland, siger HERREN.
Uithang neh tuca te pakhat la luem rhoi ni. Sathueng loh saelhung bangla cangkong a caak ni. Rhul tah laipi te a buh nah vetih thaehuet mahpawh, ka tlang cim tom ah phop uh voelmahpawh. BOEIPA loh a thui coeng.
