Esajas 63

1 Hvem kommer der fra Edom, i Højrøde Klæder fra Bozra, han i det bølgende Klædebon, stolt i sin vældige Kraft? »Det er mig, som taler i Retfærd, vældig til at frelse!«

Edom ram, Bozrah kho hoi a tho teh, hni ka paling e kâkhu laihoi ka tho e hah apimaw. Ka sungren e hni, a thaonae bawilennae lahoi ka tho e teh apine. Kai teh lannae lahoi lawk ka dei niteh, rungngang hanelah athakaawme doeh.

2 Hvorfor er dit Klædebon rødt, dine Klæder som en Persetræders?

Bangkongmaw na kâkhu e hni hah a paling teh na hni teh misur katinnae koe tami ni a kho e hoi a kâvan.

3 »Jeg traadte Vinpersen ene, af Folkeslagene var ingen med mig; jeg traadte dem i min Vrede, tramped dem i min Harme; da sprøjted deres Blod paa mine Klæder, jeg tilsøled hele min Klædning.

Misur paw hah kai kama dueng doeh katin toe. Tami moikapap e thung hoi kai koe buet touh hai awm awh hoeh. Bangkongtetpawiteh, lungkhuek laihoi katin toe. Lungkhuek lahoi ka coungroe teh, ahnimae a thi ni kaie hni dawk a tâcawn sin teh kaie hninaw hah kakhin sak toe.

4 Thi til Hævnens Dag stod min Hu, mit Genløsningsaar var kommet.

Moipathungnae hnin teh ka lung dawk ao. Ahnimanaw ka ratangnae kum ni a pha toe.

5 Jeg spejded, men ingen hjalp til, jeg studsed, men ingen stod mig bi. Da kom min Arm mig til Hjælp, og min Harme, den stod mig bi;

Ka khet navah kabawmkung apihai awm hoeh. Hmoung ka ti nahai kapathawkung apihai awm hoeh. Hatdawkvah, kamae kut ni kama hanelah rungngangnae a sak toe. Ka lungkhueknae ni kai heh na man toe.

6 jeg søndertraadte Folkeslag i Vrede, i Harme knuste jeg dem, deres Blod lod jeg strømme til Jorden.«

Taminaw ka lungkhueknae lahoi ka coungroe toe. Ka lungkhueknae lahoi puenghoi ka kanawi toe. Ahnimae thi teh talai dawk ka rabawk toe.

7 Jeg vil synge om HERRENS Naade, kvæde hans Pris, efter alt, hvad HERREN har gjort os, huld imod Israels Hus, gjort os efter sin Miskundhed, sin Naades Fylde.

Pahren lungmanae patetlah BAWIPA ni lung na patawnae pueng thoseh, Isarelnaw koe a sak pouh e a lungmanae hai thoseh, BAWIPA e a lungmanae hoi, BAWIPA pahrennae teh ka pholen han.

8 Han sagde: »De er jo mit Folk, de er Børn, som ej sviger.« Og en Frelser blev han for dem

Hatdawkvah, BAWIPA ni a dei e teh, ahnimouh teh ka tami katang doeh. Laithoe ka dei hoeh e camo lah ao. Hatdawkvah, ahnimae rungngangkung lah ka o.

9 i al deres Trængsel; intet Bud, ingen Engel, hans Aasyn frelste dem. I sin Kærlighed og Skaansel genløste han dem, han løfted og bar dem alle Fortidens Dage.

Kângairunae dawkvah, a hmalah kaawm e kalvantami ni, ahnimanaw a rungngang teh a lungpatawnae lahoi a ratang. Ayan e tueng pueng dawk hai ahnimouh hah a po teh a hrawi awh.

10 Men de stred imod og bedrøved hans hellige Aand; saa blev han deres Fjende, han kæmped imod dem.

Hatei taran a thaw awh teh, Kathoung Muitha hah a lungmathoe sak awh. Hatdawkvah ahnimanaw hah a taran teh a tuk.

11 Da tænkte hans Folk paa gamle Dage, paa Moses: »Hvor er han, som drog sit Smaakvægs Hyrde op af Vandet? Hvor er han, som lagde sin hellige Aand i hans Hjerte,

Hat toteh, ayan e Mosi hoi a taminaw hah pahnim awh hoeh, hateh hettelah ati awh, ' talî thung hoi a tuhu kakhoumkungnaw hoi rei ka tâcawkhaikung Cathut te nâne ao. Kathoung Muitha ahnimanaw koe kapoekung nâne ao.

12 lod vandre sin herlige Arm ved Moses's højre, kløvede Vandet for dem og vandt et evigt Navn,

Ka bawilen poung e, Mosi e aranglae kut hoi kahrawikung te nâne ao. Ama hanelah a yungyoe min a kâsai nahanelah ahnimae hmalah tui kâbawng sakkung te nâne ao.

13 førte dem gennem Dybet som en Hest paa Steppen?

Ayawn dawk marang yawng sak e patetlah kangangkung awm laipalah, ka dungpoung e tui dawk hoi ahnimanaw kahrawikung te nâne ao.

14 Som Kvæg, der gaar ned i Dalen, snubled de ikke. Dem ledte HERRENS Aand. Saaledes ledte du dit Folk for at vinde dig et herligt Navn.«

Ayawn dawk saringnaw ka cet e patetlah BAWIPA e Muitha ni a kangdue sak teh, hottelah a min sungren sak nahanelah namae na taminaw hah na hrawi toe ati awh.

15 Sku ned fra Himlen, se ud fra din hellige, herlige Bolig! Hvor er din Nidkærhed og Vælde, dit svulmende Hjerte, din Medynk? Hold dig ikke tilbage,

Kalvan hoi khen cathuk haw. Nange thoungnae hoi na bawilennae hoi na onae hmuen koehoi khenhaw! Na thaonae hnosakenaw hoi na lungthahmeinae nâne ao. Na lungthin hoi na dounnae hoi na pahrennae teh yout koe a roum toung boma.

16 du, som dog er vor Fader. Thi Abraham ved ej af os, Israel kendes ej ved os, men du er vor Fader, HERRE, »vor Genløser« hed du fra Evighed.

Abraham ni kaimanaw na panuek awh hoeh. Isarelnaw hah na coe hoeh nakunghai, atangcalah, kaimae na pa lah nang teh na o. Ayan hoi kamtawng teh, kaimanaw na ka ratang e Jehovah nama doeh.

17 Hvi leder du os vild fra dine Veje, HERRE, forhærder vort Hjerte mod din Frygt? Vend tilbage for dine Tjeneres, din Arvelods Stammers Skyld!

Oe, BAWIPA, bangkongmaw na lamthung dawk hoi kaimanaw hah lam na phen sak vaiteh nang takihoehnae lungthin hoi na pata sak han vaw. Na san, râw kacoekungnaw kecu dawk bout ban haw.

18 Hvi har gudløse traadt i din Helligdom, vore Fjender nedtrampet dit Tempel?

Na tamikathoungnaw ni tueng kaduemca dueng a coe awh teh, na katarankungnaw ni na hmuen kathoung hah koung ka rawk lah rep a coungroe awh.

19 Vi er som dem, du aldrig har styret, over hvem dit Navn ej er nævnt.

Na uk boihoeh e hoi na min ka phawt boihoeh e ayan e tami patetlah doeh ka o awh toe.