Esajas 62

1 For Zions Skyld vil jeg ej tie, for Jerusalems Skyld ej hvile, før dets Ret rinder op som Lys, som en luende Fakkel dets Frelse.

Zion khopui tie Jerusalem khopui e lannae hah angnae patetlah rungngangnae hah ka ang e hmaiim patetlah a kamnue hoehroukrak kai teh duem kaawm mahoeh.

2 Din Ret skal Folkene skue og alle Konger din Ære. Et nyt Navn giver man dig, som HERRENS Mund skal nævne.

Jentelnaw ni a lannae a hmu vaiteh, siangpahrangnaw ni na bawilennae a hmu awh han. BAWIPA pahni dawk hoi ka tâcawt e min katha lahoi nang na kaw awh han.

3 Og du bliver en dejlig Krone i HERRENS Haand, et kongeligt Hovedbind i Haanden paa din Gud.

BAWIPA kut dawk e bawilennae bawilukhung hoi na Cathut kut dawk e bawinaw e bawilukhung lah na o han.

4 Du kaldes ej mer »den forladte«, dit Land »den ensomme«; nej, »Velbehag« kaldes du selv, og dit Land kaldes »Hustru«. Thi HERREN har Velbehag i dig, dit Land skal ægtes.

Nang teh pahnawt e tami tet mahoeh toe. Na ram hai tami kingdinae telah tet mahoeh toe. Hatei, ngai kaawm e telah ati awh vaiteh, BAWIPA teh nangmouh dawk a lunghawi vaiteh, na ram hai vâ a tawn han toe.

5 Som Ynglingen ægter en Jomfru, saa din Bygmester dig, som Brudgom glædes ved Brud, saa din Gud ved dig.

Thoundoun ni tanglakacuem a paluen e patetlah na capanaw ni a yu lah a paluen han. Yu ka paluen e thoundoun ni a ham e tanglakacuem dawk a lunghawi e patetlah na Cathut hai nang dawk a lunghawi han.

6 Jeg sætter Vægtere paa dine Mure, Jerusalem; ingen Sinde Dag eller Nat skal de tie. I, som minder HERREN, und jer ej Ro

Oe, Jerusalem, rapan kalupnae hah ramvengnaw ka ring sak teh, karum khodai nâtuek hai duem awm awh mahoeh.

7 og lad ham ikke i Ro, før han bygger Jerusalem, før han faar gjort Jerusalem til Pris paa Jorden.

Jerusalem kho a caksak teh, pholennae lah ao hoehnahlan totouh BAWIPA hah duem kâhat sak awh hanh.

8 HERREN svor ved sin højre, sin vældige Arm: Jeg giver ej mer dine Fjender dit Korn til Føde; Mosten, du sled for, skal Udlandets Sønner ej drikke;

BAWIPA ni a rang lae kut a tha kaawm pounge a kutbuembue noe lahoi, lawk a kam teh, na tarannaw koe nangmae na tawk tangcoung e misurtui net awh mahoeh toe.

9 nej, de, der høster, skal spise prisende HERREN; de, der sanker, skal drikke i min hellige Forgaard.

Hatei, katawkkungnaw ni a ca awh vaiteh, BAWIPA hah a pholen awh han. Cungtalah ka thokhai e naw ni, ka hmuen kathoung thongma dawk misurtui a nei awh han.

10 Drag ud gennem Portene, drag ud, ban Folket Vej, byg Vej, byg Vej, sank alle Stenene af, rejs Banner over Folkeslagene!

Longkha dawk hoi tâcawt awh, tâcawt awh. Taminaw cei nahan lam rakueng awh. Talai paten awh. Talungnaw takhoe awh. Taminaw hanelah mitnoutnae vo awh.

11 Se, HERREN lader det høres til Jordens Ende: Sig til Zions Datter: »Se, din Frelse kommer, se, hans Løn er med ham, hans Vinding foran ham!«

BAWIPA ni talai apout totouh hanelah a pâpho toe. Zion canu koe hettelah dei pouh awh. Rungngangnae teh a pha roeroe han. Khenhaw! tawkphu teh ama koe ao teh, a sak e hai a hmalah ao.

12 De skal kaldes: det hellige Folk, HERRENS genløste, og du: den søgte, en By, som ej er forladt.

Ahnimanaw teh BAWIPA ni ratang e tami, kathounge taminaw, ati awh han. Nang teh pâphawng e, ceitakhai hoeh e khopui ati awh han telah a ti.