Esajas 6
1 I Kong Uzzijas Dødsaar saa jeg Herren sidde paa en saare høj Trone, og hans Slæb fyldte Helligdommen.
Hagi kini ne' Uzia'ma fria kafufina, Ra Anumzamo'a kini tra'are onagamu manisga huno mani'nege'na, mago avana'gna zana ke'noe. Ana hu'negeno zaza kukena'amo'a ra mono nompina ruvite'nege'na ke'no'e.
2 Serafer stod hos ham, hver med seks Vinger; med de to skjulte de Ansigtet, med de to Fødderne, og med de to fløj de;
Hagi Anumzamofona anaga kaziga, serafimie nehaza ankeromo'za oti kagiza mani'nazage'na ke'noe. Ana ankeromokizmia 6si'a zamageko'na huzmantetere hu'nege'na zamage'noe. Hagi tare zamageko'naretira zamavugosa rufi'nete'za, tare zamageko'naretira zamagia refinete'za, tare zamageko'naretira ru tafratafra hu'za hare'za vano hu'naze.
3 og de raabte til hverandre: »Hellig, hellig, hellig er Hærskarers HERRE, al Jorden er fuld af hans Herlighed!«
Hanki ana ankeromo'za ranke hu'za Hankavenentake Ra Anumzamo'a ruotage hu'ne, ruotge hu'ne, ruotage hu'ne hu'za nehu'za, agri hihamu masa'amo'a ama mopafina avitene hu'za hu'naze.
4 Og Dørstolpernes Hængsler rystede ved Raabet, medens Templet fyldtes af Røg.
Hagi ana ankeromo'zama ra zamageru'ma raza zamagasasamo higeno, ra mono nomofo kafa zafamofo tra'amo'a tore tore nehigeno, noma azeri oti'naza have ramimo'enena tore'vare nehigeno, ra mono nompina toki'mo avite'ne.
5 Da sagde jeg: »Ve mig, det er ude med mig, thi jeg er en Mand med urene Læber, og jeg bor i et Folk med urene Læber, og nu har mine Øjne set Kongen, Hærskarers HERRE!«
Hanki anama nehige'na nagra hu'na, hago hazenkefi mani'noe hu'na nentahina amanage hu'na hu'noe, Tamagerfa hu'na nagra menina haviza hugahue. Na'ankure maka zupa nagipina havi keagamo avite'nea ne' mani'ne'na, havi keagamo zamagipi avite'nea vahe amu'nompi mani'noe. E'ina hu'neanagi nagra navufinti Kini Nera Hankavenentake Ra Anumzana negoe.
6 Men en af Seraferne fløj hen til mig; og han havde i Haanden et glødende Kul, som han med en Tang havde taget fra Alteret;
Hagi anante mago ankeromo'a ofama hu itareti, teve nerea tankanu'za tuzareti hampageno erino nagritega hareno e'ne.
7 det lod han røre min Mund og sagde: »Se, det har rørt dine Læber; din Skyld er borte, din Synd er sonet!«
Hanki ana ankeromo'a ana tankanu'za nagitera eme nenteno, amanage huno hu'ne, Ko, ama tankanu'za kagite'ma antogeno kumika'a eri atreankinka agru hunka manigahane hu'ne.
8 Saa hørte jeg Herren sige: »Hvem skal jeg sende, hvem vil gaa Bud for os?« Og jeg sagde: »Her er jeg, send mig!«
Hanki anama hutege'na Ra Anumzamofo ageru antahugeno amanage huno hu'ne, iza huntegahue? Iza Tagri nanekea erino vugahie? Anagema hige'na amanage hu'na hu'noe, Nagra ama mani'noanki, nagri hunantege'na va'neno hu'na hu'noe.
9 Da sagde han: »Gaa hen og sig til dette Folk: Hør kun, dog skal I intet fatte, se kun, dog skal I intet indse!
Hagi anante Ra Anumzamo'a amanage huno hu'ne, kagra vunka vea nagara amanage hunka ome zamasamio, maka kna kea antahigahazanagi, antahi amara osugahaze. Maka kna tamavua kegahazanagi, ke'amara osugahaze.
10 Gør Hjertet sløvt paa dette Folk, gør dets Ører tunge, dets Øjne blinde, saa det ikke kan se med Øjnene, ej heller høre med Ørene, ej heller fatte med Hjertet og omvende sig og læges.«
Hagi menina ana vahe zamagu'a eri hankavenetinka, zamagesa erinkaninerenka, zamavua eri asu huo. Hanki anama osnanke'za zamavua ke so'e nehu'za, zamagesa antahini nehu'za, zamagu'ama rukrahe'ma hu'za Nagrite'ma esnage'na zamazeri kanamaregahue.
11 Jeg spurgte: »Hvor længe, Herre?« Og han svarede: »Til Byerne er øde, uden Beboere, og Husene uden et Menneske, og Agerjorden ligger som Ørk!«
Higena Ra Anumzamoka nama'a knafi ama ana zamo'a meno vugahie hu'na antahige'noe. Anage hugeno kenona huno, Ama ana zamo'a me'nesnigeno, maka ranra kumatamimo'a haviza huvagaresnigeno, ana kumatamimpina vahera omanitfa hanageno, nontamimpina vahera omanitfa hanigeno, maka hoza zamifina magore huno ne'zana omnetfa hugahie.
12 Og HERREN vil fjerne Menneskene, og Tomhed skal brede sig i Landet;
Nagra Ra Anumzamo'na mopazamifintira zamavare atresuge'za afete moparega umanigahaze. Ana hanugeno mopazamifina vahera omanisnageno, mopazamimo'a ka'ma koka megahie.
13 og er der endnu en Tiendedel deri, skal ogsaa den udryddes som en Terebinte eller Eg, af hvilken en Stub bliver tilbage, naar den fældes. Dens Stub er hellig Sæd.
Hagi ana'ma hutesnige'za 10ni'a nagapima mago naga'ma manisaza naga'mo'zanena havizantfa hugahaze. Hianagi terebinti zafane, oki zafama antagitazageno agafa'ama tevemo'ma tetegeno'ma agafa'a me'nefintima Nagrama huhampri'noa vahe'mo'za ruotage vahe'nia ete hage'za efore hugahaze.
