Esajas 6
1 I Kong Uzzijas Dødsaar saa jeg Herren sidde paa en saare høj Trone, og hans Slæb fyldte Helligdommen.
E higano mane Ruoth Uzia othoe, naneno Ruoth Nyasaye kobet e kom duongʼ motingʼore malo kendo omi luor, ka tiend lawe opongʼo hekalu.
2 Serafer stod hos ham, hver med seks Vinger; med de to skjulte de Ansigtet, med de to Fødderne, og med de to fløj de;
E wiye malo malaike miluongoni serafi ochungʼe kamoro ka moro nigi bwombe auchiel ka bwombe ariyo giumogo wengegi, to bwombe ariyo mamako giumogo tiendegi, to bwombe ariyo modongʼ gihuyogo.
3 og de raabte til hverandre: »Hellig, hellig, hellig er Hærskarers HERRE, al Jorden er fuld af hans Herlighed!«
Negiluongore moro ka moro kagiwacho ni: “Maler, Maler, Maler en Jehova Nyasaye Maratego; piny duto opongʼ gi duongʼne.”
4 Og Dørstolpernes Hængsler rystede ved Raabet, medens Templet fyldtes af Røg.
E seche mane dwondgi kok kamano, mise mag dhoudi ne yiengni kendo hekalu ne opongʼ kod iro.
5 Da sagde jeg: »Ve mig, det er ude med mig, thi jeg er en Mand med urene Læber, og jeg bor i et Folk med urene Læber, og nu har mine Øjne set Kongen, Hærskarers HERRE!«
Ne aywak niya, “mano kaka lit! Arumo chuth! Nimar an ngʼat ma dhoge wacho gik ma ok ler kendo adak e kind joma wechegi ochido, eka an to aseneno Ruoth, ma en Jehova Nyasaye Maratego gi wangʼa awuon.”
6 Men en af Seraferne fløj hen til mig; og han havde i Haanden et glødende Kul, som han med en Tang havde taget fra Alteret;
Eka achiel kuom malaike miluongo ni serafi nohuyo mochopo buta kotingʼo mach e lwete, mosegolo gi ramaki e kendo mar misango.
7 det lod han røre min Mund og sagde: »Se, det har rørt dine Læber; din Skyld er borte, din Synd er sonet!«
Nokawo gino momulogo dhoga mi owacho niya, “Ne, koro asemulo lewi, mi kethoni oseweni kendo richoni osepwodhi.”
8 Saa hørte jeg Herren sige: »Hvem skal jeg sende, hvem vil gaa Bud for os?« Og jeg sagde: »Her er jeg, send mig!«
Eka ne awinjo dwond Ruoth Nyasaye kapenjo niya, “Ere ngʼama abiro oro? Koso en ngʼa monego odhinwa?” Kendo ne adwoko niya, “Eri antie, ora!”
9 Da sagde han: »Gaa hen og sig til dette Folk: Hør kun, dog skal I intet fatte, se kun, dog skal I intet indse!
Eka nowacho niya, “Dhiyo kendo iwachne jogi kama: “‘Ubiro siko kuwinjo weche miwacho to wach ok nodonjnu ngangʼ; ubiro siko kungʼicho, to ok unune gimoro.’
10 Gør Hjertet sløvt paa dette Folk, gør dets Ører tunge, dets Øjne blinde, saa det ikke kan se med Øjnene, ej heller høre med Ørene, ej heller fatte med Hjertet og omvende sig og læges.«
Ket chuny jogi obed modhil, kendo mi itgi dinre ma ok winj wach, bende wengegi obed ma ok nen. Nono to dipo ka wengegi oneno, kendo itgi owinjo wach, kendo mi chunygi ofwenyo tiend weche, mi gilokre ma chang-gi.”
11 Jeg spurgte: »Hvor længe, Herre?« Og han svarede: »Til Byerne er øde, uden Beboere, og Husene uden et Menneske, og Agerjorden ligger som Ørk!«
Eka napenjo niya, “Yaye Ruoth Nyasaye, mano notimre nyaka karangʼo?” Kendo nodwoko niya, “Nyaka chop mier madongo ruombre piny madongʼ gunda maonge joma odakie, bende mi udi ma ji odakie ojwangʼ kendo puothe duto kethre mi jwangʼ-gi,
12 Og HERREN vil fjerne Menneskene, og Tomhed skal brede sig i Landet;
bende nyaka ndalo ma Jehova Nyasaye oriemboe ji duto mabor ma piny odongʼ malich ka gunda.
13 og er der endnu en Tiendedel deri, skal ogsaa den udryddes som en Terebinte eller Eg, af hvilken en Stub bliver tilbage, naar den fældes. Dens Stub er hellig Sæd.
Kata bedni achiel kuom apar mar jogi nodongʼ e piny, to gin bende notiekgi pep. To mana kaka yiende mag ngʼowu kod yiend ober motongʼ mowe osiki loth, kamano e kaka jo-Nyasaye mabiro dongʼ e piny nochal gosikino.”
