Esajas 58

1 Raab højt, spar ikke din Strube, løft din Røst som Basunen, forkynd mit Folk dets Brøde og Jakobs Hus deres Synder!

Ra Anumzamo'a amanage hu'ne, Kagra akohenka ke'zana otinka ranke hunka ufema reaza hunka kezatinka, Nagri kema rufu'netagiza vaheni'a kea nezmasaminka, Jekopu naga'mo'zama nehaza kumi zamavu zamava zankura zamasamio.

2 Mig søger de Dag efter Dag og ønsker at kende mine Veje, som var de et Folk, der øver Retfærd, ej svigter, hvad dets Gud fandt ret. De spørger mig om Lov og Ret, de ønsker, at Gud er dem nær:

Hianagi fatgo zamavu'zmavama nehaza vahe'mo'zama nehazankna hu'za maka zupa Nagritega nunamuna nehu'za, Nagri navu'navaza'ma keama hu'zanku musena nehaze. Anumzazmimofo kasegea zamefi hunomiza, Nagri tava'onte'ma erava'oma huzankuke musena nehaze.

3 »Hvi faster vi, uden du ser os, spæger os, uden du ænser det?« Se, I driver Handel, naar I faster, og pisker paa Arbejdsflokken.

Ana nehu'za tagrama ne'za a'o nehuta, tavufgama anteramita nemanunana nonkano hu'za nehaze. Ana kema haza nona'a Ra Anumzamo'na amanage nehue, anama ne'zama a'o huta nunamuma haza zupa, tamagra'ama tamazeri muse hu'zankuke tamagesa nentahita, eri'za vahetamia tutu huzmantazage'za eri'zana e'nerize.

4 Se, I faster til Strid og Kiv, til Hug med gudløse Næver; som I faster i Dag, er det ikke, for at eders Røst skal høres i det høje.

Tamagra ne'zana atreta nunamuna nehazanagi, tamagra kehakare huta hafra nehuta, tamazana anakita hara nehaze. Hagi ne'zama a'oma haza zupa e'inahu avu'ava'ma hanazana, Nagra monafinkatira nunamuntamia ontahigahue.

5 Er det Faste efter mit Sind, en Dag, da et Menneske spæger sig? At hænge med sit Hoved som Siv, at ligge i Sæk og Aske, kalder du det for Faste, en Dag, der behager HERREN?

Tamagrama antahi'zana, ne'zama a'o hu'na zupa, zaho'mo traza eri pagagi higeno mopafi agona reaza huta tavufama eri anteneramita, tasunku kukena eri nehuta, tanefapi mase'neta nunamuma nehuna zankura, Ra Anumzamo'a muse nehie huta nehazanagi, tamagra havige nehaze.

6 Nej, Faste efter mit Sind er at løse Gudløsheds Lænker, at løsne Aagets Baand, at slippe de kuede fri og sønderbryde hvert Aag,

E'ina huta ne'zama a'o huta nunamuma nehaza zankura nave'nosianki, Nagri'ma navenesiana, havigema huta kinafima zamavarente'naza vahera katufenezmanteta, knazama zamita zamazeri havizama nehaza vahera zamatrenke'za fru hu'za nevanageta, bulimakao afu'mofo anankempima karenamare zafama antazaza hutama vahe'ma knama nezamiza zana maka atre vagareho.

7 at bryde dit Brød til de sultne, bringe hjemløse Stakler i Hus, at du klæder den nøgne, du ser, ej nægter at hjælpe dine Landsmænd.

Nagri'ma navenesiana amanahu tamavutamava hiho, Ne'zanku'ma atupa'ma hanaza vahera ne'zana nezamita, zamunte omane vahe'mo'zama nonku'ma nehakesageta, nontamifi zamavare nenteta, kukenagu'ma atupa'ma hu'nesnaza vahera kukena zamiho. Ana nehutma tamagri koramo'zama knafima mani'nesanageta, ozamatreta zamaza hiho.

8 Som Morgenrøden bryder dit Lys da frem, da læges hastigt dit Saar, foran dig vandrer din Retfærd, HERRENS Herlighed slutter Toget.

Tamagra ana avu'ava'ma hanaza zamo'a nantera zagemo'ma hanatino remsa hiaza nehina, ame hu'na tamazeri knamaresugeno fatgo tamavu tamava zamo'a ugota huno nevanigeno, Anumzamofo hihamu masazamo'a tamefira remsa huramanteno ne-eno kegava huramantegahie.

9 Da svarer HERREN, naar du kalder; paa dit Raab er hans Svar: »Her er jeg!« Fjerner du Aaget fra din Midte, holder op at tale ondt og pege Fingre,

Hagi kezamatita nunamuma hanageno'a, Ra Anumzamo'a kenona huramantegahie. Hagi tamagra taza huo hutama krafama hanageno'a, Nagra ama mani'noe huno hugahie. Hagi vahe'ma knama nezamiza zana netretma, vahe zamavufina tamazana asuteta zamavufintankema nehaza zama netreta,

10 rækker du den sultne dit Brød og mætter en vansmægtende Sjæl, skal dit Lys straale frem i Mørke, dit Mulm skal blive som Middag;

ne'zanku'ma atupa'ma nehaza vahe'ene knafima mani'naza vahe'ma zamazama hanageno'a, ana tamavu tamava zamo'a hanimpinti tavimo remsa nehiaza nehina, hanimpi manisazanagi zage ferupima maniaza huta manigahaze.

11 HERREN skal altid lede dig, mætte din Sjæl, hvor der er goldt, og give dig nye Kræfter; du bliver som en vandrig Have, som rindende Væld, hvor Vandet aldrig svigter.

Ana nehanageno Ra Anumzamo'a maka knafina kegava huramanteno nevuno, hagege kokampina nazankuro atupa'ma hanazana tamazeri knare hugahie. Ana nehuno zaferinatamia azeri hankavetisanigeta, tretre huno nehagea hozagna nehuta, kampu'i timo oraneno evu vava hiaza hugahaze.

12 Da bygges paa ældgamle Tomter, du rejser længst faldne Mure; da kaldes du »Murbrudsbøder«, »Genskaber af farbare Veje«.

Hanki ko'ma havizama hu'nea ranra kumatamina tamagra ete eri so'e huta negita, tamagehe'zama korapa'ma noma ki'naza marufi eri zugage huta nona kigahaze. Ana nehanage'za vahe'mo'za tamagrikura hu'za, havizama hu'nea keginane, nontamine, kumapi ne'onse kantamina eri zugage hu'za ki vahere hu'za hugahaze.

13 Varer du din Fod paa Sabbatten, saa du ej driver Handel paa min Helligdag, kalder du Sabbatten en Fryd, HERRENS Helligdag ærværdig, ærer den ved ikke at arbejde, holder dig fra Handel og unyttig Snak,

Ra Anumzamo'a huno, Nagrama mani fruhu knani'e hu'nama huhampari'noa kna Sabatimofo kasegea rutagreta tamagra'a tamavesi'zana amagera onteho. Ana nehuta Sabati knagura Ra Anumzamofo kna me'ne huta antahinemita, tamagra'ama tamazeri musema hanaza zankura nohaketa, amunte omane nanekenena osiho.

14 da skal du frydes over HERREN; jeg lader dig færdes over Landets Høje og nyde din Fader Jakobs Eje. Thi HERRENS Mund har talet.

Tamagrama mani fruhu kna Sabatimofo kasegema amage'ma antesageno'a, Ra Anumzamo'a asomu huramantegahie. Ana hanigeta neramageho Jekopuma eri santi haregahanema huno Ra Anumzamo'ma huhamparinte'nea mopafima me'nea agonafi tamatrenigeta mani so'e nehuta, ne'zana neneta musenkasea hugahaze. Ra Anumzamo'a agra'a agipinti ama nanekea huama hu'ne.