Esajas 58
1 Raab højt, spar ikke din Strube, løft din Røst som Basunen, forkynd mit Folk dets Brøde og Jakobs Hus deres Synder!
E KAHEA nui aku, mai uumi, E hookiekie i kou leo me he pu la, E hoike i ko'u poe kanaka i ko lakou hewa, A i ko ka hale o Iakoba i ko lakou hala.
2 Mig søger de Dag efter Dag og ønsker at kende mine Veje, som var de et Folk, der øver Retfærd, ej svigter, hvad dets Gud fandt ret. De spørger mig om Lov og Ret, de ønsker, at Gud er dem nær:
Aka, imi no lakou ia'u i kela la i keia la, A olioli lakou i ka ike ana i ko'u mau aoao, Me he lahuikanaka la i hana i ka pono, A haalele ole i ke kanawai o ko lakou Akua. Ninau mai no lakou ia'u i ka hooponopono pololei ana, A olioli lakou i ka hookokoke ana i ke Akua.
3 »Hvi faster vi, uden du ser os, spæger os, uden du ænser det?« Se, I driver Handel, naar I faster, og pisker paa Arbejdsflokken.
No ke aha la makou i hookeai ai, a ike ole mai oe, wahi a lakou? A hookaumaha makou i ko makou uhane, A ua hoomaopopo ole mai oe? Aia hoi, i ka la o ko oukou hookeai ana, Loaa no ia oukou ka lealea, Koi aku oukou i ka oukou hana a pau.
4 Se, I faster til Strid og Kiv, til Hug med gudløse Næver; som I faster i Dag, er det ikke, for at eders Røst skal høres i det høje.
Aia hoi, hookeai no oukou no ka paio, a me ka hakaka, I kuikui aku me ka lima hana ino: Aole hookeai oukou e like me ko keia la, I mea e loheia'i ko oukou leo maluna.
5 Er det Faste efter mit Sind, en Dag, da et Menneske spæger sig? At hænge med sit Hoved som Siv, at ligge i Sæk og Aske, kalder du det for Faste, en Dag, der behager HERREN?
O ka hookeai anei me ia ka'u i makemake ai? He la e hookaumaha ai ke kanaka i kona uhane? E hookulou hoi i kona poo ilalo, me he kaluha la? A haalii i ke kapa ino, a me ka lehu ahi? E kapa aku anei oe i keia, he hookeai, A he la oluolu no Iehova?
6 Nej, Faste efter mit Sind er at løse Gudløsheds Lænker, at løsne Aagets Baand, at slippe de kuede fri og sønderbryde hvert Aag,
Aole anei penei, ka hookeai a'u i makemake ai? O ka wehe i na mea paa o ka hookaumaha, E hookuu iho i na haawe kaumaha, A e kuu aku hoi e hele ka poe i hookaumahain, A i uhaki no hoi oukou i na auamo a pau?
7 at bryde dit Brød til de sultne, bringe hjemløse Stakler i Hus, at du klæder den nøgne, du ser, ej nægter at hjælpe dine Landsmænd.
Aole anei, o ka haawi aku i kau berena no ka poe pololi, A i lawe mai hoi oe ma kou hale i ka poe hune i hana ino ia? Ia oe hoi e ike ai i ka mea ku kohana, i uhi oe ia ia? I huna ole hoi oe ia oe, i kou io iho?
8 Som Morgenrøden bryder dit Lys da frem, da læges hastigt dit Saar, foran dig vandrer din Retfærd, HERRENS Herlighed slutter Toget.
Alaila, e poha aku no kou malamalama, e like me ko ke kakahiaka, A e puka koke mai no kou ola; A e hele no kou pono ma kou alo, A o ka nani o Iehova auanei ka mea hele mahope ou.
9 Da svarer HERREN, naar du kalder; paa dit Raab er hans Svar: »Her er jeg!« Fjerner du Aaget fra din Midte, holder op at tale ondt og pege Fingre,
Alaila, e hea aku no oe, a e olelo mai no o Iehova; A ina e uwe aku oe, e i mai no oia, Eia no wau. Ina e hoolei aku oe, mai ou aku, i ka auamo, A me ka o ana aku o ka manamana lima, a me ka olelo ana i ka lapuwale;
10 rækker du den sultne dit Brød og mætter en vansmægtende Sjæl, skal dit Lys straale frem i Mørke, dit Mulm skal blive som Middag;
Ina hu aku kou uhane i ka poe pololi, A hoomaona hoi oe i ka uhane o ka poe popilikia; Alaila, e puka mai no kou malamalama maloko o ka pouli, A e like auanei kou pouli me ke awakea:
11 HERREN skal altid lede dig, mætte din Sjæl, hvor der er goldt, og give dig nye Kræfter; du bliver som en vandrig Have, som rindende Væld, hvor Vandet aldrig svigter.
A na Iehova no e alakai mau loa ia oe, A nana no hoi e hoomaona ia oe maloko o na aina maloo, A nana no hoi e hooikaika i kou mau iwi; A e like auanei oe me ka mahinaai i hoomau maikai ia, E like hoi me ka waipuna i maloo ole na wai.
12 Da bygges paa ældgamle Tomter, du rejser længst faldne Mure; da kaldes du »Murbrudsbøder«, »Genskaber af farbare Veje«.
O ka poe mai loko aku ou, na lakou no e hana hou i na wahi neoneo kahiko, A e kukulu hou hoi maluna o na kumu o na hanauna he nui loa; A e kapaia no hoi oe, Ka mea hana hou i kahi naha, Ka mea hoihoi mai i na alanui, i wahi e noho ai.
13 Varer du din Fod paa Sabbatten, saa du ej driver Handel paa min Helligdag, kalder du Sabbatten en Fryd, HERRENS Helligdag ærværdig, ærer den ved ikke at arbejde, holder dig fra Handel og unyttig Snak,
Ina e malama oe i kou wawae i ko'u la Sabati, Aole hoi e hana i kou lealea i ko'u la hoano; A kapa aku hoi i ka la Sabati, ho olioli, Ka mea hemolele o Iehova, a me ka nani; A hoomaikai hoi oe ia, me ka hana ole i kou mau aoao, Aole me ka imi i kou lealea iho, Aole hoi me ka olelo i kau mau olelo iho;
14 da skal du frydes over HERREN; jeg lader dig færdes over Landets Høje og nyde din Fader Jakobs Eje. Thi HERRENS Mund har talet.
Alaila, e olioli no oe ia Iehova; A na'u no e hooholo ia oe ma na wahi kiekie o ka honua, A e hanai aku au ia oe i ka hooilina a Iakoba, a kou kupunakane; No ka mea, na ka waha o Iehova i olelo mai.
