Esajas 58

1 Raab højt, spar ikke din Strube, løft din Røst som Basunen, forkynd mit Folk dets Brøde og Jakobs Hus deres Synder!

Kacaipounglah hram nateh, panguep hanh. Mongka patetlah na lawk cai sak. Ka taminaw ni kâlawk a eknae hoi Jakop imthung yonnae hah pâpho haw.

2 Mig søger de Dag efter Dag og ønsker at kende mine Veje, som var de et Folk, der øver Retfærd, ej svigter, hvad dets Gud fandt ret. De spørger mig om Lov og Ret, de ønsker, at Gud er dem nær:

Hateiteh, hnintangkuem kai hah na tawng awh teh, ka lamthung panue e hah a ngai awh. Miphun buet touh ni lannae a sak teh, Cathut e lamthung a ceitakhai boihoeh e patetlah kângingnae phunglam hah na pâlei awh teh, Cathut hnai hane hai a ngai awh.

3 »Hvi faster vi, uden du ser os, spæger os, uden du ænser det?« Se, I driver Handel, naar I faster, og pisker paa Arbejdsflokken.

Bangkongmaw, rawca ka hai awh e na hmu hoeh. Bang kecu dawk maw, oupnae na poe e hah na panuek laipalah ati awh. Khenhaw! rawca na hai hnin vah, namamouh nawmnae na sak awh teh, na thaw katawknaw pueng na dudam awh.

4 Se, I faster til Strid og Kiv, til Hug med gudløse Næver; som I faster i Dag, er det ikke, for at eders Røst skal høres i det høje.

Nangmouh ni kâyuekâounnae hoi, thoenae kut na kahluem awh teh, kâthaw hanelah, rawca hah ouk na hai awh. Sahnin e rawca na hai awh e patetlah na lawknaw hah lathueng lah thai hanelah rawca na hai awh mahoeh.

5 Er det Faste efter mit Sind, en Dag, da et Menneske spæger sig? At hænge med sit Hoved som Siv, at ligge i Sæk og Aske, kalder du det for Faste, en Dag, der behager HERREN?

Rawcahai hnin vah, na ka rek awh e hah maw kai ni ka ngai e lah ao han. A kang patetlah lûsaling hane hoi, buri phai vaiteh vaiphu kâphuen hane na vaimoe. Hetheh, rawcahainae hoi BAWIPA ni a coe e hnin na ti awh han na vaimoe.

6 Nej, Faste efter mit Sind er at løse Gudløsheds Lænker, at løsne Aagets Baand, at slippe de kuede fri og sønderbryde hvert Aag,

Tamikathout kateknae tangron rathap pouh e, yawcu patue e, hoi yawcu kâkhoe sak e heh ka ngai e rawcahainae nahoehmaw.

7 at bryde dit Brød til de sultne, bringe hjemløse Stakler i Hus, at du klæder den nøgne, du ser, ej nægter at hjælpe dine Landsmænd.

A von ka hlamnaw koe rawca poe hane karoedengnaw im vah, thokhai e nahoehmaw. Caici lah kaawmnaw na hmu navah, khohna na poe hane, nama e tak na hmu toteh na roun hoeh nahoehmaw.

8 Som Morgenrøden bryder dit Lys da frem, da læges hastigt dit Saar, foran dig vandrer din Retfærd, HERRENS Herlighed slutter Toget.

Na angnae hah amom e kho ka sei e patetlah a sei vaiteh, damnae teh karanglah a pha han. Na lannae ni na hrawi vaiteh, BAWIPA bawilennae a kamnue sak han.

9 Da svarer HERREN, naar du kalder; paa dit Raab er hans Svar: »Her er jeg!« Fjerner du Aaget fra din Midte, holder op at tale ondt og pege Fingre,

Hottelah na kaw vaiteh, BAWIPA ni a pato han. Na kaw toteh ahni ni, hi ka o ati han. Nangmouh thung dawk e yawcu hoi, khutdon hoi takhi e, dudamnae lawk dei e hah na kâvan sak awh teh,

10 rækker du den sultne dit Brød og mætter en vansmægtende Sjæl, skal dit Lys straale frem i Mørke, dit Mulm skal blive som Middag;

a von ka hlamnaw hanelah hring na pasoung teh, rektap e naw hah a von na paha sak pawiteh, hmonae um vah na angnae a tâco vaiteh, hmonae hah kanîthun patetlah ao han.

11 HERREN skal altid lede dig, mætte din Sjæl, hvor der er goldt, og give dig nye Kræfter; du bliver som en vandrig Have, som rindende Væld, hvor Vandet aldrig svigter.

Pout laipalah BAWIPA ni na hrawi awh han. Takang a tho navah, ka boum lah na paca han. Na hrunaw hai a tha ka o sak han. Tui ka bu e takha patetlah kahak boihoeh e tuiphuek patetlah na o han.

12 Da bygges paa ældgamle Tomter, du rejser længst faldne Mure; da kaldes du »Murbrudsbøder«, »Genskaber af farbare Veje«.

Nangmouh thung e taminaw ni palang ka rawk e hmuen hah na pathoup awh han. Se moikapap e adu lah ung e pathoup awh ati han. Hottelah nangmouh teh, ka rawk e ka pathoupkung tamimaya lam, khosak nahanelah, patuen ka pathoupkung lah na o awh ati awh han.

13 Varer du din Fod paa Sabbatten, saa du ej driver Handel paa min Helligdag, kalder du Sabbatten en Fryd, HERRENS Helligdag ærværdig, ærer den ved ikke at arbejde, holder dig fra Handel og unyttig Snak,

Sabbath a ek hoeh nahan hoi, hnin kathoung hnin nah na ngai e na sak hoeh nahanelah, sabbath hah nawmnae doeh na titeh, BAWIPA e hnin kathoung teh, bari han kamcu na titeh, ma ngai e tarawi mahoeh, mae nawmnae hai sak mahoeh, lawk dei laipalah na pho na len awh pawiteh,

14 da skal du frydes over HERREN; jeg lader dig færdes over Landets Høje og nyde din Fader Jakobs Eje. Thi HERRENS Mund har talet.

BAWIPA dawkvah, na lunghawi vaiteh, talai a rasangnae hmuen dawk na kâcui han. Na pa Jakop ni a pang e râw hoi na kawk han. BAWIPA e pahni ni a dei toe ati.