Esajas 58
1 Raab højt, spar ikke din Strube, løft din Røst som Basunen, forkynd mit Folk dets Brøde og Jakobs Hus deres Synder!
Hina Gode da amane sia: sa, “Ha: giwane wele sia: ma! Na Isala: ili fi dunu ilia wadela: i hou ilima adoma.
2 Mig søger de Dag efter Dag og ønsker at kende mine Veje, som var de et Folk, der øver Retfærd, ej svigter, hvad dets Gud fandt ret. De spørger mig om Lov og Ret, de ønsker, at Gud er dem nær:
Ilia da eso huluane Nama nodosa. Ilia da Na hou dawa: mu hanai, amola Na sema amo nabawane hamomusa: hanai gala, ilisu da sia: sa. Na da ilima moloidafa malei imunusa: ilia da hanai, ilia da sia: sa. Amola ilia da Nama nodobeba: le, hahawane gala, amo ilia lafidili amane sia: sa.
3 »Hvi faster vi, uden du ser os, spæger os, uden du ænser det?« Se, I driver Handel, naar I faster, og pisker paa Arbejdsflokken.
Na fi dunu da amane adole ba: sa, ‘Hina Gode da amo hame dawa: beba: le, ninia da abuliba: le ha: i mae nawane sia: ne gadoma: bela: ? Bai E da ninia hou hame ba: sa.’ Be Na da ilima bu adole iaha, ‘Dilia da ha: i mae nawane sia: ne gadosea, dilia da gilisili dili hanaiga hamosa amola dilia hawa: hamosu dunu ilima se iaha.
4 Se, I faster til Strid og Kiv, til Hug med gudløse Næver; som I faster i Dag, er det ikke, for at eders Røst skal høres i det høje.
Dilia ha: i hame nabeba: le, ougili sia: ga gegenanu amola gegesa. Na da amaiwane ha: i mae nawane hou ba: sea, dilia sia: ne gadosu nabima: bela: ? Hame mabu!
5 Er det Faste efter mit Sind, en Dag, da et Menneske spæger sig? At hænge med sit Hoved som Siv, at ligge i Sæk og Aske, kalder du det for Faste, en Dag, der behager HERREN?
Dilia da ha: i mae nawane sia: ne gadosea, dilia da se nabima: ne hamosa. Dilia dialuma amo gisi lubi defele guduli sa: ili, wadela: i abula amola nasubu legelalu, amo da: iya diaha. Amo da ha: i mae nawane sia: ne gadosu houdafala: ? Hame mabu! Na da agoaiwane ha: i mae nawane sia: ne gadosu hou hahawane hame ba: sa.
6 Nej, Faste efter mit Sind er at løse Gudløsheds Lænker, at løsne Aagets Baand, at slippe de kuede fri og sønderbryde hvert Aag,
Be Na da ha: i mae nawane sia: ne gadosu hou eno hanai gala. Amo da dilia se ima: ne la: gisu eno dunuma fadegale, amola moloi hame hou fisili, se lai dunu hahawane halegale masa: ne, ilima banenesisu logo doasimu da defea.
7 at bryde dit Brød til de sultne, bringe hjemløse Stakler i Hus, at du klæder den nøgne, du ser, ej nægter at hjælpe dine Landsmænd.
Dilia ha: i manu mogili eno ha: i bagade dunuma ima. Amola dunu amo da diasu hame gala, amo dunu dilia diasuga aowama. Dunu da abula hame ga: i, ilima abula ima, amola dilia sosogo fi dunu fidima: ne mae higama. Amo da ha: i mae nawane sia: ne gadosu houdafa.
8 Som Morgenrøden bryder dit Lys da frem, da læges hastigt dit Saar, foran dig vandrer din Retfærd, HERRENS Herlighed slutter Toget.
Amane hamosea, Na haha da hahabe mabe eso defele dilima hadigimu. Amola dilia fofa: gi da hedolo bahole uhi dagoi ba: mu. Na da eso huluane dili gaga: musa: , ani esalumu. Na da la: idi la: ididili huluane amoga dili gaga: mu.
9 Da svarer HERREN, naar du kalder; paa dit Raab er hans Svar: »Her er jeg!« Fjerner du Aaget fra din Midte, holder op at tale ondt og pege Fingre,
Dilia da Nama sia: ne gadosea, Na da dilima bu adole imunu. Dilia da Nama wele sia: sea, Na da dili fidimusa: misunu. Dilia da gasa fili se iasu hou fisisia, amola enoma higasu hou fisisia, amola wadela: i sia: bu hamedafa sia: sea,
10 rækker du den sultne dit Brød og mætter en vansmægtende Sjæl, skal dit Lys straale frem i Mørke, dit Mulm skal blive som Middag;
dilia da ha: i nabi dunuma ha: i manu iasea, amola hame gagui dunu sadima: ne, ilima liligi iasea, amasea gasi dunasi (dilia wali amo ganodini esala), amo da afadenene, bu esomogoa hadigi agoane ba: mu.
11 HERREN skal altid lede dig, mætte din Sjæl, hvor der er goldt, og give dig nye Kræfter; du bliver som en vandrig Have, som rindende Væld, hvor Vandet aldrig svigter.
Amola Na da mae yolele, dilima logo olelemu. Amola dili sadima: ne, liligi noga: i dilima imunu. Na hamobeba: le, dilia gasa bagade amola oloi hame gala agoane ba: mu. Dilia da nasegagi ifabi agoai ba: mu, amola hano si amo da hafoga: mu hamedei, agoaiwane ba: mu.
12 Da bygges paa ældgamle Tomter, du rejser længst faldne Mure; da kaldes du »Murbrudsbøder«, »Genskaber af farbare Veje«.
Dilia moilai diasu da ode bagohame mugului dagoi ba: i. Be dilia fi dunu da musa: bai amo da: iya, diasu bu gagumu. Amola eno dunu dilia hou olelema: ne da amane sia: mu, ‘Amo dunu fi da gagoi dobea mugului amo bu gagui dagoi. Amola ilia da diasu wadela: lesi amo huluane bu hahamoi.’”
13 Varer du din Fod paa Sabbatten, saa du ej driver Handel paa min Helligdag, kalder du Sabbatten en Fryd, HERRENS Helligdag ærværdig, ærer den ved ikke at arbejde, holder dig fra Handel og unyttig Snak,
Hina Gode da amane sia: sa, “Dilia da Sa: bade eso da sema noga: le dawa: sea, amola amo esoga dilia hanaiga hame hamosea, amola amo esoga hame hawa: hamobeba: le amola udigili sia: hame sia: beba: le, Na hadigi eso amoga nodosea,
14 da skal du frydes over HERREN; jeg lader dig færdes over Landets Høje og nyde din Fader Jakobs Eje. Thi HERRENS Mund har talet.
amasea, dilia da Nama agoane hawa: hamobeba: le, hahawane bagade ba: mu. Amola Na da agoane hamomuba: le, fifi asi gala fi huluane da dilima nodomu. Amola dilia hahawane soge amo Na da dilia aowalali eda Ya: igobema i, amo ganodini esalumu. Na, Hina Gode, da sia: i dagoi.
