Esajas 56

1 Saa siger HERREN: Tag vare paa Ret og øv Retfærd! Thi min Frelses komme er nær, min Ret skal snart aabenbares.

He ni BOEIPA loh a thui. Tiktamnah he ngaithuen lamtah duengnah te saii lah. Kai kah khangnah ha pawk ham neh ka duengnah a phoe hamla yoei coeng.

2 Salig er den, der gør saa, det Menneske, som fastholder dette: holder Sabbatten hellig og varer sin Haand fra at øve noget ondt.

Yoethen hlanghing long tah hekah he a saii tih hlang capa long khaw te te a pom. Sabbath aka tuem loh te te poeih vetih a kut aka ngaithuen loh boethae pakhat khaw saii ve ne.

3 Ej sige den fremmede, som slutter sig til HERREN: »HERREN vil skille mig ud fra sit Folk!« Og Gildingen sige ikke: »Se, jeg er et udgaaet Træ!«

BOEIPA taengah aka naep kholong ca loh, “BOEIPA loh kai tah a pilnam taeng lamloh m'boe khaw m'boe mai ni,” a ti ham khaw thui boel saeh. Imkhoem long khaw, “Kai tah thing koh ni he,” ti boel saeh.

4 Thi saa siger HERREN: Gildinger, som holder mine Sabbatter, vælger, hvad jeg har Behag i, og holder fast ved min Pagt,

BOEIPA loh imkhoem taengah khaw he ni a thui. Kai kah Sabbath aka tuem rhoek neh kai ngaih la aka tuek rhoek long tah kai kah paipi te a pom uh.

5 dem vil jeg give i mit Hus, paa mine Mure et Minde, et Navn, der er bedre end Sønner og Døtre; jeg giver dem et evigt Navn, et Navn, der ikke skal slettes.

Kai im khui neh ka vongtung khuikah ka kut te amih taengla ka paek ni. Ming then te capa rhoek lakah khaw canu rhoek kah lakah khaw kumhal ming la anih taengah ka paek vetih phae voel mahpawh.

6 Og de fremmede, som slutter sig til HERREN for at tjene ham og elske hans Navn, for at være hans Tjenere, alle, som helligholder Sabbatten og holder fast ved min Pagt,

BOEIPA taengah aka naep kholong ca rhoek tah amah aka bong la, BOEIPA ming aka lungnah ham neh amah taengah sal la, Sabbath aka poeih lamloh aka ngaithuen boeih neh ka paipi aka pom rhoek taengah tah,

7 vil jeg bringe til mit hellige Bjerg og glæde i mit Bedehus; deres Brændofre og deres Slagtofre bliver til Behag paa mit Alter; thi mit Hus skal kaldes et Bedehus for alle Folk.

kamah kah hmuencim tlang la ka khuen vetih amih te ka thangthuinah im ah ko ka hoe sak ni. Amih kah hmueihhlutnah neh hmueih te ka hmueihtuk dongkah kolonah la om ni. Ka im te pilnam tom kah thangthuinah im la a khue ni.

8 Det lyder fra den Herre HERREN: Naar jeg samler Israels bortstødte, samler jeg andre dertil, til dets egen samlede Flok.

A heh tangtae Israel aka coi ka Boeipa Yahovah kah olphong dongah tah anih ka coi phoeiah anih taengla ka coi pueng ni.

9 Alle I Markens Dyr, kom hid og æd, alle I Dyr i Skoven!

Khohmuen a mulhing boeih neh duup khuikah mulhing boeih caak hamla lo laeh oe.

10 Blinde er alle dets Vogtere, intet ved de, alle er stumme Hunde, som ikke kan gø, de ligger og drømmer, de elsker Søvn;

Anih aka tawt la aka tawt rhoek khaw amamih boeih a mikdael uh coeng tih amamih khaw boeih ming uh thae pawh. Ui olmueh rhoek loh a naak ham coeng pawh. Ihnga uh, yalh uh, mikku te a lungnah uh.

11 graadige er de Hunde, kender ikke til Mæthed. Og saadanne Folk er Hyrder! De skønner intet, de vender sig hver sin Vej, hver søger sin Fordel:

Hinglu ui tlung rhoek te a cungnah a ming uh moenih. Amih aka dawn loh a pum la thuicaih ham ming uh pawh. A bawtnah ah hlang loh a longpuei te a mueluemnah la a hooi uh.

12 »Kom, saa henter jeg Vin, vi drikker af Mosten; som i Dag skal det være i Morgen, ovenud herligt!«

Lo laeh misur than sih lamtah yu khaw mii sih. Tahae khohnin kah bangla thangvuen ah a then la muep om khungdaeng bitni.